I Davos er Danmark en klar nr. 1

Hvad mange andre lande mangler, har Danmark i så rigt mål, at det raekker til at vaere verdens bedste, når det kommer til social mobilitet.

De danskere, der deltager i årsmødet i World Economic Forum, kan gå med ekstra rank ryg.

I den netop offentliggjorte Social Mobility Report 2020 fra World Economic Forum rangerer Danmark nemlig som verdens bedste, når det gaelder social mobilitet.

Rapporten er den første af sin art fra den internationale organisation for offentligtprivat samarbejde, og den viser bl.a., at der er betydelige gevinster at hente ved at løfte den sociale mobilitet for de 82 lande, der indgår i rapporten.

Hvis en nation kan forbedre sin sociale mobilitet med 10 point på den skala mellem 0 og 100, som landene rangeres efter, vil dets bruttonationalprodukt i 2030 kunne vaere 4,4 pct. højere, end hvis det bevarer status quo, viser rapporten. Heri ikke medregnet de menneskelige gevinster, som større social mobilitet fører med sig.

Danmark har i toppen en score på 85,2 ud af 100, mens Elfenbenskysten som nr. 82 og sidst har en score på 34,5.

At Norge, Finland, Sverige og Island i naevnte raekkefølge ligger lige efter Danmark, overrasker naeppe, og det vil atter rette fokus mod den nordiske samfundsmodel, når World Economic Forum senere i dag indleder sit 50. årsmøde i Davos.

»Uligheden er stigende, og sammenhaengskraften svaekkes. Som demonstrationerne i Paris, Santiago, Beirut, Hongkong og andre steder har vist, er tilliden til regeringer faldende. I jagten på årsagerne laegger mange vaelgere og politikere skylden på handel, teknologi og migration,« konstaterer World Economic

”Interessenter i en sammenhaengende og baeredygtig verden” er temaet for det 50. årsmøde i Davos. Globale klimaforandringer, handelskrige og geopolitiske konflikter er tegn på krisen i det internationale samarbejde, som årsmødet i World Economic Forum har sat sig for at ville løse.

Finans’ globale redaktør, Keld Louie Pedersen, deltager i årsmødet fra start til slut. Følg hans reportager her:

Kilde: World Economic Forum

Forums praesident, Børge Brende, der fra 2013-17 var Norges udenrigsminister.

»Denne udvikling ligner et uløseligt puslespil. Hvis folk i stigende grad er vrede; hvis de ikke mener, at noget godt kan komme fra handel, teknologi eller migration; og hvis de hverken har tillid til at deres regeringer eller medborgere kan finde løsninger, hvad vil da ske?« føjer han til.

De fem nordiske lande i toppen af listen kan stadigvaek forbedre sig på en raekke punkter, men de lande, som vil kunne hente mest ved at følge det nordiske eksempel og styrke den sociale mobilitet, er Kina, USA, Indien, Japan og Tyskland.

»De nordiske lande har vaeret pionerer med en social og ledelsesmaessig model, der forener økonomisk vaekst og dynamik med lighed og social stabilitet. Ud over en socioøkonomisk model bygget på lige adgang til sundhed, uddannelse og betalbare boliger fremmer den nordiske model også konstruktiv nationalisme,« konstaterer Børge Brende.

Konsekvenser

Børge Brende finder det forkert, når ideologer ofte har ment, at succesen for den nordiske model har vaeret et finmasket socialt sikkerhedsnet i den ene ende og frihandel i den anden ende.

Mange andre elementer gør den nordiske model svaer at kopiere for andre lande, da det vil kraeve politiske kompromiser, som der andre steder i verden naeppe vil kunne mobiliseres et bredt flertal for.

At der er lang vej igen, blev i en tale fredag pointeret af Kristalina Georgieva, adm. direktør for Den Internationale Valutafond (IMF).

»Den gode nyhed er, at indkomstuligheden landene imellem er mindsket kraftigt i de seneste to årtier; anført af udviklingslandene i Asien. Nok er der fortsat problemområder, men vi taler om det første fald i den globale ulighed siden den industrielle revolution,« sagde Kristalina Georgieva.

»Imidlertid er der i samme periode internt i mange lande sket en graverende vaekst i uligheden. I Storbritannien kontrollerer den øverste tiendedel af befolkningen lige så store vaerdier som de nederste 50 pct. Billedet er det samme i de fleste andre industrilande, hvor indkomst- og formueuligheden enten har nået eller er taet på at vaere rekordhøj,« føjede hun til.

Den trend, der kan iagttages, minder på alt for mange punkter om situationen i ”De Brølende 20’ere” umiddelbart før børskrakket i oktober 1929, fastslog IMF-chefen.

Det er som naevnt første gang, at World Economic Forum har udarbejdet rapporten om social mobilitet, og den anses som et vigtigt led i organisationens indsats for at fremme regeringers og virksomheders indsats i forhold til FN’s verdensmål for baeredygtig udvikling.

»De sociale og økonomiske konsekvenser af ulighed er dybtgående og vidtraekkende: En voksende følelse af at blive behandlet unfair af samfundet og have kurs mod prekariatet, et tab af identitet og vaerdighed, en svaekkelse af sociale mønstre, en reduceret tiltro til samfundsinstitutioner, misnøje med den politiske proces og erosion af den sociale kontrakt,« siger

Klaus Schwab, World Economic Forums adm. bestyrelsesformand og grundlaegger, og føjer til:

»Svaret fra erhvervsliv og regeringer må vaere en faelles anstrengelse for at skabe nye veje til socioøkonomisk mobilitet, der sikrer alle fair muligheder for at få succes.«

Klimaslagside

World Economic Forum anser det for saerligt problematisk, at den sociale mobilitet i mange lande er i så ringe en situation, da verden står i begreb med at skulle forhindre klimaforandringerne i at eskalere i et omfang, som det ikke laengere vil vaere menneskeligt muligt at kontrollere.

Indsatsen mod klimaforandringer vil i perioden frem til 2030 uundgåeligt få social

4 4 4 4 5 5 5 5 5 5 6 6 6 7 7 7