Minusrenter presser Jyske Bank –

Det er begraenset, hvor meget de nye minusrenter på indlån i sig selv vil give i indtjening. Til gengaeld er der også en anden gevinst: De vil gøre det nemmere at sammensaette og saelge investeringsprodukter, som giver gebyrindtaegter.

Det er ikke hverdagskost, at en børsnoteret virksomhed finder en halv mia. ekstra i fortjeneste, når den efter årets afslutning gør bøgerne op. Men det skete torsdag i sidste uge for Jyske Bank.

Situationen var spøjs, og det samme var bankens behandling af den. Der blev udsendt en tre linjer lang fondsbørsmeddelelse om, at forventningen til resultatet efter skat blev haevet med godt 400 mio. kr. i forhold til det, man havde meldt ud i forbindelse med regnskabsaflaeggelsen for tredje kvartal den 30. oktober.

Der blev ikke sat ord på, hvordan det uventet store overskud var opstået, og overfor medierne afviste banken også at kommentere yderligere.

Så dén kan aktionaererne grunde over frem til den 25. februar, hvor årsregnskabet bliver fremlagt, og der vel kommer en mere uddybende forklaring. Der er grund til at gøre sig overvejelser, for 2020 forventes at blive et hårdt år for ikke bare Jyske Bank, men for alle danske banker, og aktieinvestorer må gøre op med sig selv, hvordan de forholder sig til det. Men hovsa-opjusteringen indikerer, at året måske alligevel ikke vil blive helt så hårdt som frygtet.

Negative renter

Jyske Bank har, som naesten alle andre banker, for nylig lanceret negative renter på indlån.

Bankerne betaler selv 0,75 i rente, når de saetter likviditet ind i Nationalbanken. Det er denne udgift, man fra nu vil have i hvert fald kunder med store indeståender til at betale. Det er et skridt, som alle banker har tøvet med, for kunderne har dårligt vaennet sig til, at de ikke får rente på deres bankkonto. At de så decideret skal betale for at have penge i banken, ville måske vaere for fremmedartet.

Men foreløbigt er kunderne ikke mødt op foran filialerne med høtyve og fakler. Og hvis kunderne accepterer den negative rente på indlån, har den andre fordele for bankerne end blot den direkte indtaegt, fremhaever Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank med ansvar for bl.a. bankaktier:

»Det får måske også kunderne til at vågne op og efterspørge investeringer. Så der er en dobbelteffekt af de negative renter. De giver en højere rentemarginal, men de giver også flere gebyrindtaegter,« siger han.

De negative renter vil altså give mulighed for at saelge flere investeringsprodukter. Kunderne vil vaere motiverede for at købe dem, og bankerne vil have nemmere ved at saette dem sammen.

Den lave rente betyder, at det er svaert at finde investeringer, der giver et vaesentligt afkast, og i 2019 har både Danske Bank og Nordea fået hård kritik – og førstnaevnte også en politianmeldelse fra Finanstilsynet – for at saelge investeringsprodukter, der ikke var fordelagtige for kunderne. Men med minusrenter saenker bankerne den barre for sig selv. Hvis de tager 0,75 i rente fra indestående på en konto, er det pludselig relativt fordelagtigt for kunden af købe et investeringsbevis, der efter omkostninger giver et afkast på 0 procent.

Mikkel Emil Jensen pointerer dog, at disse nye muligheder ikke er en egentlig løsning på bankernes problem med de lave renter, men blot et plaster på såret.

Moderat afmatning forude

I 2019 har bankerne tjent godt på gebyrer fra omlaegninger af boliglån. Det har, sammen med tilbageførte nedskrivninger på udlån, bevirket, at de har kunnet holde paene resultater, på trods af de lave renter og en truende lavkonjunktur.

Men både konverteringer