Verdens største kapitalforvalter aendrer kurs – nu stilles skarpt på klimaet
Midt i offentliggørelsen af amerikanske bankregnskaber og underskriften på delaftalen mellem USA og Kina var der i sidste uge én ting, der tiltrak sig saerlig opmaerksomhed: et brev fra direktøren for verdens største kapitalforvalter.
Når den adm. direktør for verdens største kapitalforvalter taler, bliver der lyttet. Og det gør Larry Fink, adm. direktør for Blackrock, en gang årligt i sit traditionsrige CEO-letter.
Larry Fink grundlagde sammen med syv partnere kapitalforvalteren Blackrock tilbage i 1988 og er i dag fortsat administrerende direktør.
Gennem årene er Blackrock vokset kraftigt og er verdens største kapitalforvalter med en samlet kapital under forvaltning på 47.000 mia. kr.
Hvert år adresserer Larry Fink aktuelle temaer, der berører Blackrock, i et åbent brev til investorer, og hvem der ellers måtte have interesse – og det er mange.
Som verdens største kapitalforvalter har Blackrock naturligvis en forpligtigelse til at sikre sine kunders langsigtede opsparing i de investeringsløsninger, som Blackrock tilbyder.
Samtidig skal man naturligvis sikre vaerdiskabelsen i Blackrock-aktien, så de tusindvis af investorer opnår et langsigtet, konkurrencedygtigt afkast.
Det bringer os frem til, hvorfor dette års CEO-letter var saerligt opsigtsvaekkende.
Udfordringen, som Blackrock (og andre)
står over for på vegne af sine kunder og investorer, er, at klimaaendringer i tiltagende grad får en definerende indflydelse på selskabers langsigtede vaerdiskabelse.
Klimaudfordringerne har i de seneste år vaeret fremherskende blandt interesseorganisationer, forskere og ikke mindst forbrugere, men finansmarkederne har indtil nu vaeret langsommere til at reflektere og reagere på de afledte effekter. Denne tiltagende bevågenhed omkring klimaaendringer gør, at den finansielle verden står over for en fundamental aendring i opbygningen.
Den stigende forståelse af klimaaendringernes indflydelse på både den fysiske verden og den finansielle, der ligger til grund for den fremtidige økonomiske vaekst, udfordrer på mange måder de kendte økonomiske modeller.
Hvad gør man eksempelvis, hvis der ikke laengere er noget effektivt marked for forsikringer mod oversvømmelser, brand og andre naturkatastrofer? Og hvad sker der med inflationen og renteniveauerne, når fødevarepriser stiger kraftigt som følge af oversvømmelser og tørke?
Kort sagt er Larry Finks holdning, at klimarisiko er lig investeringsrisiko, og det økonomiske regimeskifte kommer, når investorer forholder sig til dette.
For at sikre en langsigtet vaerdiskabelse for sine kunder og investorer har Blackrock igangsat en raekke initiativer: Baeredygtighed bliver en integreret del af porteføljesammensaetningen og risikostyringen, og man går ud af selskaber med en uholdbar klimaprofil, f.eks. producenter af termisk kul. Man lancerer desuden nye investeringsprodukter, der frascreener selskaber inden for fossile braendstoffer. Sidst, men ikke mindst vil man fremherske en større klimatransparens i den løbende dialog med selskaber.
Budskabet i Larry Finks CEO-letter er ikke nyt, samtidig med at konsekvensen ved at afhaende Blackrocks investeringer inden for termisk kul relaterer sig til en samlet eksponering på 500 mio. dollars eller 0,007 pct. af den samlede kapital under forvaltning i Blackrock.
Men signalvaerdien i, at verdens største kapitalforvalter aendrer kurs mod i højere grad at implementere klimarisici i investeringsprocessen, er vigtig, alene fordi størrelsesperspektiverne er med til at accelerere transformationen af den finansielle sektor.
Larry Finks indirekte hovedbudskab er, at øget klimarisiko alt andet lige vil resultere i højere afkastkrav fra investorerne ud fra den praemis, at de tiltagende klimamaessige udfordringer vil øge og udgøre en større del af virksomhedernes samlede økonomiske risiko.
Traditionel finansiel teori dikterer, at afkast alene er en belønning for risiko. Med en tiltagende klimarelateret risiko vil investorer således naturligt kraeve en højere kompensation, og hvis ikke man kan få dette, vil man investere pengene andre steder. Klimabelastende virksomheder giver sjaeldent denne kompensation for forhøjet risiko, hvorfor disse selskaber for en rationel aktieinvestor allerede nu burde synes mindre interessante.
Larry Finks åbne brev udstiller også et andet vigtigt perspektiv, nemlig forskellen mellem amerikanske og skandinaviske/europaeiske investorers og kapitalforvalteres tilgang til ESG (Enviromental, Social & Governance) og baeredygtig investering.
Direktørens og Blackrocks intentioner om i højere grad at forholde sig til ESG og klimarisici i et investeringsperspektiv er i dag en integreret del blandt en stor del af de professionelle kapitalforvaltere i Skandinavien og Europa.
Signalvaerdien i, at verdens største kapitalforvalter aendrer kurs mod i højere grad at implementere klimarisici i investeringsprocessen, er vigtig, alene fordi størrelsesperspektiverne er med til at accelerere transformationen af den finansielle sektor.
Det samme kan siges på et politisk plan – både blandt politikere og centralbanker, hvor EU og Den Europaeiske Centralbank i højere grad synes at engagere sig i konsekvenserne af klimaaendringerne sammenlignet med de amerikanske kollegaer.
Blandt kapitalforvaltere skal ESG og klimarisici i dag vaere en naturlig del af investeringsprocessen. Baggrunden er naturligvis at sikre et attraktivt langsigtet risikojusteret afkast, der defineres af de risikopraemier, som kommer i kølvandet på aktive til- og fravalg i aktieporteføljen.
Det teknologiske spring, der blandt andet skal imødegå klimaudfordringerne, vil definere nye forretningsmodeller og aendre det nuvaerende konkurrencebillede.
Afslutningsvis vil den politiske investeringsaktivitet og pengepolitik som reaktion på klimaproblematikken i fremtiden forstaerke den transformation af de finansielle markeder, som i dag allerede er begyndt.