Højt sygefravaer hos social- og sundhedspersonale praeger statistik

Sygefravaeret er steget hos Aarhus Kommunes ansatte, men Borgmesterens Afdeling har taget et stort dyk.

Med godt 20 sygefravaersdage i gennemsnit i 2019 topper social- og sundhedspersonalet hos Sociale Forhold og Beskaeftigelse Aarhus Kommunes liste over sygefravaer blandt medarbejdergrupperne.

Social- og sundhedspersonalet omfatter bl.a. gadesygeplejersker, medarbejdere, som håndterer stofmisbrugere og ansatte, der tager sig af fysisk eller psykisk dårlige borgere på bosteder og forsorgshjem. Hvor denne gruppe samlet set havde et gennemsnitligt sygefravaer på 12,11 dage pr. fuldtidsansat i 2018, steg fravaeret til 20,50 fravaersdage i 2019.

Det fremgår af nye tal fra Aarhus Kommune.

Denne store stigning slår også igennem i Sociale Forhold og Beskaeftigelses overordnede sygefravaersstatistik. Her har de ansatte samlet set haft 12,81 sygefravaersdage i 2019 mod 11,82 i 2018.

»Det er en meget markant stigning. Det er der slet ingen tvivl om,« siger Erik Kaastrup-Hansen, direktør i Sociale Forhold og Beskaeftigelse.

Ifølge direktøren skyldes stigningen det lange sygefravaer, mens det korte sygefravaer ligger på det samme niveau som tidligere.

Erik Kaastrup-Hansen oplyser, at 38 pct. af det samlede fravaer hos social- og sundhedspersonalet skyldes 10 personer, som er ramt af alvorlig sygdom og langtidsfravaer. Han vurderer, at det højere sygefravaer hos denne gruppe kan skyldes et ekstra pres på de ansatte på forsorgshjem og institutioner, efter at psykisk syge borgere hurtigere bliver sendt ud af det psykiatriske system.

En organisationsaendring, der pr. 1. august smeltede Socialforvaltningen og Beskaeftigelsesforvaltningen sammen til én forvaltning, har givetvis skabt uro og kan spille ind på det samlede sygefravaer, mener Erik Kaastrup-Hansen. Direktøren tilføjer, at der samtidig i en højkonjunktur med taet på fuld beskaeftigelse vil vaere flere folk med helbredsproblemer på arbejdsmarkedet, hvilket også vil få sygefravaeret til at stige.

Rådmand: »Bekymrende«

Erik Kaastrup-Hansen vil nu have kigget på, om det er arbejdsulykker eller andre haendelser, som står bag det lange sygefravaer.

Det sker på foranledning af social- og beskaeftigelsesrådmand Kristian Würtz (S), som varsler, at der skal gøres noget.

»Det er en bekymrende udvikling og noget, som kalder på et forstaerket fokus, ikke mindst ledelsesmaessigt,« siger rådmanden og tilføjer:

»Vi kan ikke bare sidde på rådhuset og finde en snuptagsløsning. Jeg har bedt den øverste chefkreds om at dykke ned i tallene og vores lokale erfaringer og indsatser for at give deres bud på, hvordan vi vender udviklingen,« lyder det fra rådmanden, som finder det realistisk at leve op til byrådets målsaetning om, at det samlede sygefravaer hos kommunens ansatte skal ned på 11,9 dage.

Med stigningen på en hel sygedag tegner Sociale Forhold og Beskaeftigelse sig for den største stigning i 2019 af alle kommunens seks magistratsafdelinger.

Børn og Unge topper listen

Naeststørste stigning står Teknik og Miljø for. De ansatte har således haft 0,8 flere sygedage i fjor sammenlignet med året før.

»Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at sygefravaeret er steget, men jeg noterer mig også, at det falder hen over året, så det niveau, vi ender på i fjerde kvartal, er det laveste niveau for fjerde kvartal i de seneste seks år,« lyder det fra Henrik Seiding, direktør i Teknik og Miljø.

Han konstaterer, at der i 2019 har vaeret organisationsaendringer i Teknik og Miljø, og at hovedparten af medarbejderne i begyndelsen af året flyttede til den nye kontorbygning Blixens i Gellerup:

»Når vi naerlaeser tallene, kan vi også se, at sygefravaeret primaert er steget i de afdelinger, hvor forandringerne har vaeret størst.«

Ifølge direktøren følger Teknik og Miljø sygefravaeret taet og drøfter konkrete initiativer og indsatser for at øge trivslen og nedbringe sygefravaeret.

Det højeste samlede sygefravaer i 2019 findes hos de ansatte i kommunens største magistratsafdeling, Børn og Unge. Her havde de ansatte i gennemsnit 13,51 sygefravaersdage. Paedagoger, dagplejere og paedagogmedhjaelpere/paedagogiske assistenter topper Børn og Unges fravaersliste med hhv. 16,30, 14,97 og 14,65 dage.

Joan Ottesgaard Petersen, kontorchef i HR og Organisation i Børn og Unge, understreger, at Børn og Unge sammen med Sundhed og Omsorg historisk set har haft et højt sygefravaer. Det forklarer hun med, at det er i disse afdelinger, kerneopgaverne (ansatte i Sundhed og Omsorg tager sig af de aeldre bl.a. på plejehjem, red.) løses taet på borgeren:

»Af samme årsag er disse medarbejdergrupper mere udsatte for smitte/virus, da de arbejder taet på børnene og de unge og har en højere grad af fysisk belastning.«

Sygefravaeret i Børn og Unge er steget med naesten en halv dag fra 2018 til 2019.

»Efter flere års positiv udvikling i sygefravaeret i Børn og Unge er det naturligvis aergerligt, at der i 2019 ses en stigning, hvilket vi naturligvis har en skaerpet opmaerksomhed på,« understreger Joan Ottesgaard Petersen, der ikke kan udpege årsagen til udviklingen, men oplyser, at langtidssygefravaeret, over 14 dage, er begyndt at stige igen.

Børn og Unge arbejder systematisk med sygefravaer og tager stigningen alvorligt, understreger kontorchefen. Derfor er der nedsat en arbejdsgruppe under afdelingens hovedmedudvalg (samarbejdsudvalg, red.), som skal se på årsagerne og komme med forslag til forebyggende indsatser.

Dukse hos borgmesteren

Borgmesterens Afdeling er den eneste magistratsafdeling, som har oplevet et fald i 2019. Tilmed et markant fald på 2,84 sygedage til 6,47 i 2019, hvilket dermed gør Borgmesterens Afdeling til duks med faerrest sygedage.

»I Borgmesterens Afdeling har der det seneste år vaeret ivaerksat et målrettet arbejde i forhold til nedbringelse af sygefravaeret, som består af flere tiltag,« lyder borgmester Jacob Bundsgaards (S) forklaring på faldet.

Han uddyber, at der bl.a. er blevet indført, at medarbejder og leder skal have telefonisk kontakt på første fravaersdag, fokus på at sikre en løbende og systematisk opfølgning på sygefravaer samt dokumentation af, at leder og medarbejdere har de nødvendige og løbende dialoger i forhold til sygefravaer. Desuden er der arbejdet med fastholdelse, forebyggende initiativer og fokus på trivsel.

Både Christian Mølgaard, formand for kommunens tvaergående personalestyregruppe, der er tovholder for kommunens sygefravaersindsats, og Mette Fuglsig Schjødt, naestformand i kommunens samarbejdsudvalg, FMU, hvor hun repraesenterer medarbejderne, tror på, at det er muligt at indfri målet om at få nedbragt sygefravaeret til 11,9 dage.

»Det, vurderer vi fortsat, er realistisk. Vi var meget taet

på, og vi kan godt komme derned igen, men det tager et stykke tid,« siger Christian Mølgaard, som mener, at der skal gås mere målrettet til vaerks.

Mette Fuglsig stemmer i:

»Det tror jeg på, hvis man gør det, der skal til. Vi er nødt til at kigge på, om ansatte har funktioner, der kunne løses centralt i stedet for? F.eks. bruger man på plejehjem mange ressourcer på koordinatorer, hvor pengene var bedre brugt på plejepersonale.«

Schjødt