Flere partier åbner for at traekke Danmark ud af Postnord
Transportministeriet vil senest til marts undersøge konsekvenserne af at traekke Danmark ud af det dansksvenske selskab Postnord.
Postvaesenet skal igen på danske haender. Sådan lyder det fra flere partier, som åbner for at traekke Danmark ud af Postnord og i stedet lave en national plan for omdeling af breve.
Postnord blev stiftet i 2009 som en fusion af det danske Post Danmark og det svenske Posten AB, og siden har den danske regering ejet 40 pct. af Postnord, mens den svenske regering ejer de øvrige 60 pct.
»Tiden er løbet fra det overstatslige samarbejde. Den post, der er i Danmark, må vi håndtere internt i Danmark,« siger postordfører Hans Kristian Skibby (DF).
Posten i Danmark er i høj grad blevet digitaliseret de seneste år. Danskerne sendte 985 mio. breve i 2009, men blot 265 mio. breve i 2018. Også i Sverige bliver der sendt faerre breve – men faldet har forholdsmaessigt vaeret lavere end i Danmark. Fra 2,3 mia. breve i 2009 til 1,5 mia. breve i 2018.
Skilsmisse undersøges
Ifølge et notat fra Transportministeriet skal det senest i marts undersøges, hvilke konsekvenser det vil have at udskille den danske del af Postnord – både hvad angår økonomi og personale.
Venstre har tidligere advaret mod en sådan skilsmisse, men partiet har aendret kurs.
»Overordnet set er jeg ikke sikker på, at den nuvaerende konstruktion er den bedste for fremtiden,« siger
Venstres postordfører, Kristian Pihl Lorentzen.
Han er overbevist om, at digitaliseringen i Sverige vil tage til i styrke de kommende år, og at det vil presse den samlede økonomi i Postnord og dermed også blive en belastning for den danske statskasse.
De Radikale er ikke afvisende over for at traekke Danmark ud af Postnord.
»Jeg synes, at man skal overveje det, hvis der er nogle fordele i det. Det er et forslag, som vi skal se på,« siger postordfører Andreas Steenberg (R), mens De Konservatives Niels Flemming Hansen kalder en skilsmisse for »en interessant tanke, men vi vil gerne lige kende prisen på den«.
Transportminister Benny Engelbrecht vil ikke kommentere en mulig skilsmisse, så laenge der pågår politiske drøftelser om den fremtidige befordringspligt. Heller ikke den svenske erhvervsminister, Ibrahim Baylan, vil kommentere en mulig skilsmisse.
Postens fremtid er på spil – om få måneder skal det hele afgøres