DANMARK OG STORBRITANNIEN

mere end 35 pct. af EU’s befolkning.

»Når det blokerende mindretal forsvinder, sker der en magtforskydning fra det liberale til det protektionistiske. Det betyder, at Danmark i langt højere grad skal vaere på jagt. Det kraever, at man skifter gear,« siger Lykke Friis, som understreger, at det ikke er et helt andet EU, som Danmark og de øvrige EU-lande vågner op til den 1. februar, når briterne er ude.

»I praksis har brexit fundet sted. Det er svaert at finde eksempler på noget, som briterne har taget initiativ til. Storbritannien har trukket sig som spiller, og i de senere år har man tilpasset sig, der opstår ikke noget nyt EU,« siger hun.

Både Claus Grube og Birger Riis Jørgensen konstaterer, at det Storbritannien, som Danmark kendte og støttede sig til, ikke findes laengere:

»Som ambassadør i London studsede jeg virkelig over, at det Storbritannien, som vi kom ind med i 1973, er svaert at genkende i dag. De er gået fra at vaere pragmatiske til at vaere emotionelle. De har altid afvist statsstøtten, og nu vil de støtte industrien,« siger Claus Grube.

Birger Riis-Jørgensen går så vidt som til at konstatere: »Jeg tror ikke engang, at Storbritannien er en stor frihandelsnation laengere.«

»Kaeden hoppede af for briterne«

Han erindrer tidligere premierminister Margaret Thatcher som en af mødrene til det indre marked med varers frie bevaegelighed og mener, at det er skiftet i det britiske konservative parti, som har ført StorI

Danmark og Storbritannien blev medlem af EF på samme tid: Den 1. januar 1973. I perioden 2009-2015 er Danmark nummer tre på listen over lande, som oftest stemmer lige som briterne i EU’s ministerråd.

Det skete i over 85 pct. af tilfaeldene. Nummer et på listen er Sverige, og nummer to er Holland.

Tyskland er det land, som oftest stemmer anderledes end Storbritannien, men har dog vaeret på samme linje i naesten 84 pct. af afstemningerne. britannien laengere vaek fra EU og danske interesser:

»Skiftet er kommet over år, men blev tydeligt under David Cameron, som lovede the brexiteers i partiet, at han ville traekke det konservative parti ud af den store europaeiske konservative gruppe i EuropaParlamentet. Det førte til staerke reaktioner, ikke mindst fra den tyske kansler, Angela Merkel, og det var et grundlaeggende kursskifte,« siger han og forklarer uddybende, at da de konservative førte Storbritannien ind i EU, var det ud fra devisen, at Storbritannien ikke kunne klare sig uden EU.

»Det perspektiv forsvandt i naeste generation og skal også ses i sammenhaeng med, at EU udviklede sig til et mere dybtgående samarbejde,« mener han.

På spørgsmålet, om Danmark i lighed med briterne ikke altid har formået at kombinere en pragmatisk tilgang med en emotionel EU-debat, svarer Claus Grube:

»Jo, men Danmark har aldrig spillet hasard med forsikringspolicen, som er EUmedlemskabet. Der hoppede kaeden af for briterne.«

Han mener, at man med god grund kan anklage Storbritannien for at vaere det besvaerlige medlem, men at det omvendt også har vaeret deres job, som har betydet, at mange lande, herunder Danmark, kunne søge lae bag briterne – vel at maerke hvis man var enig med dem.

»Når Storbritannien forlader EU, vil Danmark vaere det mest marginaliserede land, og vores saerstilling bliver mere tydelig,« spår han.