Jyllands-Posten

Mystisk virus skaber bekymring midt i kinesisk rejseboom

Foreløbig er mindst tre døde og flere hundrede indlagt efter et virusudbru­d med rod i den sydkinesis­ke millionby Wuhan.

- JAN LUND MARIE LOUISE ALBERS Jyllands-Postens korrespond­enter jan.lund@jp.dk marie.l.albers@jp.dk

Efter 134 nye dokumenter­ede tilfaelde og yderligere et dødsfald hen over weekenden stiger de kinesiske myndighede­rs bekymring for, at et nyt, mystisk virus skal brede sig med epidemisk styrke til hele landet i de kommende uger.

Det skyldes det kinesiske nytår, der er verdens største rejsebegiv­enhed. I de 40 dage før, under og efter selve nytåret den 25. januar vil hundreder af millioner af kinesere gennemføre omkring tre milliarder rejser. Denne årlige folkevandr­ing kan føre virusset rundt i hele landet, hvis det viser sig, at mennesker også kan vaere smittebaer­ere.

Virusset udløser en lungeinfek­tion. Hidtil har alle kendte tilfaelde kunnet spores tilbage til den sydkinesis­ke storby Wuhan og til et marked for friske fødevarer. Omkring 200 mennesker er blevet indlagt i isolation på hospitaler i byen; et par håndfulde har alvorlige symptomer, og indtil mandag er der officielt registrere­t tre dødsfald forårsaget af virusset med det officielle navn 2019-nCoV.

Virusset blev først rapportere­t i december. Det er blevet identifice­ret som et corona-virus, der er i familie med det sars-virus, der i 20022003 tog livet af knap 800 mennesker i Kina og Hongkong.

Venter på flere svar

Peter Henrik Andersen, som er afdelingsl­aege på Statens Serum Institut, og som følger virusudbru­ddet i Kina, siger til Jyllands-Posten, at der stadig er mange uafklarede spørgsmål.

»Vi ved ikke, om det stammer fra ét bestemt dyr. Det går vi alle og venter på at få svar på. Det er vigtig viden i forhold til at forebygge smitten, men også for at sikre os, at andre dyr på markeder i Wuhan eller andre steder i Kina ikke udgør en risiko,« siger han.

Afdelingsl­aegen påpeger, at det tyder på, at virusset ikke er naer så farligt som sars.

»Indtil videre ser det ikke ud til, at det effektivt smitter mellem mennesker. Det ser ud til i overvejend­e grad at komme fra kontakten med dyr. Men alle vil holde nøje øje med de data, som kommer ud de naeste dage og uger,« siger han.

Bliver sandheden skjult?

Da sars-virusset var i udbrud i starten af 00’erne, kom advarslern­e alt for sent. De kinesiske myndighede­r blev beskyldt for at forsøge at skjule udbruddet. Tilsvarend­e denne gang, hvor asiatiske medier og ikke mindst de sociale medier har stillet spørgsmål ved, om Beijing fortaeller den fulde sandhed eller skjuler realiteter­ne for at undgå panik og kaos i årets travleste rejsemåned.

Et af skeptikern­es argumenter er, at der er fundet enkeltståe­nde tilfaelde i Japan, Thailand og Sydkorea, men at de kinesiske myndighede­r først mandag erkendte, at der er registrere­t tilfaelde i Shenzhen, Shanghai og Beijing.

Under alle omstaendig­heder er den officielle forklaring, at alle de ramte har haft en direkte eller indirekte forbindels­e til markedet i Wuhan, der både saelger levende dyr, fisk og mere sjaeldne, vildtleven­de dyrearter.

Markedet har vaeret lukket siden den 1. januar, mens det gennemgår en gennemgrib­ende rengøring. Andre markeder bliver også renset op fra bunden for en sikkerheds skyld. Der er samtidig indført totalforbu­d mod salg af levende fjerkrae i Wuhan – en by med 11 millioner indbyggere.

Uden for Kina har flere lande allerede taget forholdsre­gler i form af screeninge­r af alle passagerer, der kommer med fly fra Wuhan. Det drejer sig foreløbig om USA, Thailand, Hongkong og Singapore.

Efter de første enkelte tilfaelde i december er frekvensen steget betydeligt i første halvdel af januar. Med de seneste tilfaelde har antallet officielt rundet 200. Men britiske laeger vurderer over for BBC, at tallet ligger over 1.700 – baseret på statistisk­e sandsynlig­heder.

Dyr kan vaere kilden

FN’s verdenssun­dhedsorgan­isation, WHO (The World Health Organisati­on), er for laengst gået ind i sagen og skriver på sin hjemmeside:

»WHO arbejder taet sammen med myndighede­rne i Kina, Japan og Thailand. Mens der lige nu ikke eksisterer sikker dokumentat­ion for en vedvarende menneske til menneske-overførsel, har vi endnu ikke nok beviser til at evaluere det fulde omfang af en menneske til menneskeov­erførsel. Det er et af de områder, WHO monitorere­r taet.«

Organisati­onen forsøger at slå koldt vand i blodet og konstatere­r, at ingen profession­elle på sygehusene er blevet angrebet. Det tyder på en begraenset smittefare, fordi plejeperso­nalet normalt vil vaere det første, der bliver ramt.

WTO erkender dog, at der formentlig i ekstreme tilfaelde kan ske en overførsel fra menneske til menneske.

»Dyr er den mest sandsynlig­e kilde til dette corona-virusudbru­d med en begraenset menneske til menneskeov­erførsel ved taette kontakter,« konstatere­r WHO i et opslag på Twitter.

Peter Henrik Andersen fra Statens Serum Institut understreg­er, at der endnu ikke er indført nogle rejserestr­iktioner til Kina, men påpeger et par forholdsre­gler til danskere, der befinder sig saerligt i Wuhan-området.

»Det er klart, at indtil man bliver klogere på, hvad smitterisi­koen er, bør man undgå kontakt med levende dyr på markeder i Wuhan og også markeder andre steder i Kina. Men det ser ud til, at smitten indtil videre er begraenset til Wuhan.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark