Den snakkesalige ukrainer fra Brooklyn og Washingtons ordknappe hvalros

Rigsretssagen mod Donald Trump begynder for alvor tirsdag. To kulørte vidner spøger i kulissen.

Tale er sølv, men tavshed kan måske blive guld vaerd.

Den seneste uge har Lev Parnas, en meget snakkende forretningsmand med ukrainske rødder og en katastrofe af et hentehår, indtaget den uvante rolle som feteret stjerne på flere amerikanske nyhedskanaler.

Med stor detaljerigdom har Parnas – som selv er under anklage for overtraedelse af USA’s komplicerede regler for finansiering af valgkampe – berettet om det skyggediplomati, som praesident Donald Trumps personlige advokat, Rudi Giuliani, sidste år engagerede sig i for at skade Trumps politiske modstandere.

Det var ifølge Lev Parnas tale om en nøje orkestreret kampagne med pression mod Ukraine styret fra Det Ovale Kontor.

»Praesident Trump vidste helt praecis, hvad der foregik,« sagde Parnas i et interview på tv-kanalen MSNBC.

Den 47-årige Lev Parnas, født i Odessa i Ukraine, men overvejende opvokset i Brooklyn i New York, haevder, at kredsen omkring Trump brugte både militaerhjaelp bevilliget til Ukraine og en raekke andre gunstbevisninger (såsom vicepraesident Mike Pences mulige deltagelse i indsaettelsen af Ukraines nyvalgte praesident) til at mele Trumps private kage.

»Rudy (Giuliani, red.) fortalte mig efter et møde med praesidenten i Det Hvide Hus, han ringede til mig, og beskeden var, at det ikke bare handlede om militaerhjaelp, det handlede om al hjaelp,« sagde Lev Parnas.

Parnas, der tilsyneladende blev benyttet som sendebud, fordi han kender Ukraine og taler sproget, kunne godt forveksles med en bifigur i en af Martin Scorseses film fra New Yorks mørke sidegader.

Og han er langtfra den eneste i kredsen omkring Trump, som passer på den beskrivelse, mener kritiske iagttagere.

»Trump er tiltrukket af uetiske fidusmagere, fordi han selv er en,« lyder det fra kommentatoren Max Boot i Washington Post.

Rigsretssagen går i gang

Timingen af afsløringerne, som bliver bakket op af forskellige dokumenter offentliggjort af Lev Parnas, er ikke tilfaeldig.

Rigsretssagen mod Donald Trump laegger for alvor fra land på Capitol Hill tirsdag aften dansk tid, når parterne begynder at fremlaegge deres – forventeligt staerkt divergerende – syn på sagen.

Fra Det Hvide Hus’ side har man de seneste dage afvist Lev Parnas som en desperat og utrovaerdig skikkelse. Måske for at forhindre, at han bliver ført som vidne i løbet af de naeste uger.

Trump selv har naegtet naermere kendskab til Lev Parnas, men på tv og internettet kan man finde et større udvalg af billeder og videoer, hvor den driftige ukrainer og praesidenten er fanget sammen.

»Dette er en mand, som er under tiltale og faktisk er ude på kaution,« sagde Stephanie Grisham, Trumps pressechef. »Vi er ikke alt for bekymrede over dette.«

Problemet for Det Hvide Hus er, at nok er Parnas isoleret set ingen voldsomt trovaerdig figur, men hans forklaringer rimer i store traek med et meget omfattende materiale tilvejebragt under Repraesentanternes Hus’ månedlange forundersøgelse til rigsretssagen.

Under åbne høringer i Repraesentanternes Hus afgav i alt 11 embedsmaend, diplomater og militaerfolk forklaring i november. Yderligere seks vidner blev afhørt i lukkede sessioner.

Dette materiale ligger til grund for tiltalen mod Trump om at have forfulgt egne, snaevre politiske mål og tilsidesat nationale sikkerhedsinteresser i jagten på kompromitterende materiale mod fhv. vicepraesident Joe Biden og dennes familie.

Den tavse toprådgiver

Ingen venter dog, at Trump bliver dømt i sagen, der ventes at traekke ud i adskillige uger.

Det ville i hvert fald forudsaette et politisk jordskred i Senatet, hvor Republikanerne sidder på 53 af 100 saeder. En domfaeldelse her kraever to tredjedeles flertal.

Det åbne spørgsmål er i stedet, om et simpelt flertal i Senatet vil tillade, at der føres yderligere vidner i sagen. En sådan beslutning kan tages, hvis mindst fire republikanske senatorer skifter side.

Det Hvide Hus har hidtil forhindret nøglepersoner i administrationen i at aflaegge forklaring i Kongressen. Det gaelder ud over Rudi Giuliani også Trumps fungerende stabschef, Mick Mulvaney, justitsminister William Barr og fhv. energiminister Rick Perry, der alle må formodes at sidde inde med førstehåndsviden om sagen.

Mest interesse knytter der sig til en farverig figur, som i modsaetning til Lev Parnas har gået ukarakteristisk stille med dørene.

Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, med den karakteristiske hvalros-moustache, forlod administration i september sidste år og har siden holdt en lav profil.

Den 71-årige Bolton er en mand med staerke meninger om meget, saerligt i udenrigspolitikken, men selv om han ifølge Lev Parnas og flere andre vidner var centralt placeret i forhold til Ukraine-affaeren, har han ikke maelet et ord i sagen.

Tidligere på måneden tilkendegav Bolton dog, at han vil vaere klar til at lade sig afhøre, hvis Senatet staevner ham. Det kan i givet fald blive et helt afgørende moment i rigsretssagen.

Hvis der altså overhovedet bliver indkaldt vidner, for iagttagere vurderer, at den udspekulerede Bolton satser på at slippe for at blive indkaldt.

Med tilbuddet om at vidne har han nu ryggen fri til at åbne sluserne i en allerede meget omtalt bog, der ventes sidst på året og godt kan gå hen og blive en guldrandet forretning.

Trump er tiltrukket af uetiske fidusmagere, fordi han selv er en. MAX BOOT, KOMMENTATOR