Behov for bred aftale på udlaendingeområdet

17/1 var der en lang og oplysende forespørgselsdebat i Folketinget indkaldt af Pia Kjaersgaard (DF) om udlaendinge. Debatten viste, at der på tvaers af partierne er bred enighed om en raekke vaesentlige spørgsmål inden for udlaendingeområdet. Danmark har brug for en stor faellesaftale hen over midten på udlaendingeområdet, og tiden er netop nu den rette.

Udlaendingeområdet er nemlig det område, som gennem adskillige årtier har splittet og delt os danskere. Men snakken hen over middagsbordene har aendret sig. Hvor det i slutningen af 1990’erne og 00’erne for det meste var en snak om, hvor lempelig eller stram udlaendingepolitikken skulle vaere, handler snakken mere i dag om, hvorvidt udlaendingepolitikken er stram nok. Det er kun naivisterne på venstrefløjen og De Radikale, som vender øjnene den anden vej og negligerer problemerne med utryghed og aftagende sammenhaengskraft, der har meldt sig helt ud af diskussionen og står vingeskudt tilbage og råber i skoven.

Vi kan ikke se bort fra, at S-regeringen desvaerre allerede har lempet udlaendingeområdet på en raekke områder, bl.a.: Lindholm bliver ikke til noget, har man haft arbejde i mindst to år, skal man ikke laengere rejse hjem, og ydelserne er sat op for folk på integrationsog kontanthjaelpsydelser. Det er uheldigt, og harmonerer på ingen måde med Mette Frederiksens valgløfter om at fastholde kursen på udlaendingeområdet.

Forespørgselsdebatten viste dog også en anden side af Mette Frederiksen, som giver grobund for en forsigtig optimisme gående på, at hun faktisk er på de borgerliges side i forhold til udlaendingepolitikken. Uagtet S-regeringens slingrekurs så mener jeg, vi har brug for en stram og langsigtet politik på området, og derfor kunne S-regeringen med fordel indgå en bred udlaendingeaftale med de borgerlige. Indholdet i en sådan faellesaftale kunne have disse fokuspunkter:

1) Permanent graensekontrol mod henholdsvis Tyskland og Sverige. 2) Plan for hjemsendelser. 3) Kriminelle udlaendinge skal udvises i langt større omfang. 4) Asylog familiesammenføringsregler skal opstrammes. 5) Det skal vaere vanskeligere at blive tildelt statsborgerskab. 6) Udlaendinge skal tvangsspredes, så de ikke grupperer sig, dvs. fokus på ét ”Danmark uden parallelsamfund”. 7) Hjemvendte fremmedkrigere skal faengsles og derefter udvises. 8) Opgør med saerrettigheder, social kontrol og kvindeundertrykkelse. 9) Børn og unge under 15 år må ikke baere tørklaede i skoler og skolefritidsordninger. 10) Styrket kontrol med moskeer og imamer.

Det, som er vaerst for mig og mange andre danskere, er utrygheden ved de mange nytilkomne fra ikkevestlige lande. Det er også utrygt, når der er så mange, der ikke taler dansk, fordi de kan tale om dig bag din ryg. Det er utrygt, når der er så mange, der går middelalderligt klaedt, og tydeligvis via deres påklaedning går imod danske normer og dansk kultur. Heldigvis er burkaen forbudt, så nu kan man f.eks. bevaege sig rundt i Djurs Sommerland og se alles ansigter.

Vi er nødsaget til at se fremad. Vi er nødsaget til at bevare håbet og optimismen om, at vi kan få sammenhaengskraften tilbage i Danmark – et Danmark, hvor samhørighed, loyalitet, frihed og tryghed er i centrum. Og som konservativ vil jeg sige, at vi er nødsaget til at forandre udlaendingepolitikken for at bevare det Danmark, vi er ved at miste. S-regeringen virker langt om laenge klar til at bide til bolle. Venstre og De Konservative må sammen med regeringen gå i spidsen for at få vedtaget en solid, bredtfavnende, langsigtet og ikke mindst konkretiseret udlaendingepolitik. Ansvarlige partier: ikke mere snak og gode intentioner. Vi viger ikke for vores danske og demokratiske vaerdier, vi viger ikke for det Danmark, vi kerer os om. Tiden er kommet for en stor faellesaftale på udlaendingeområdet.