Apanage er ikke skattepenge, men løn

I såvel papiravisen som Radioavisen er det journalistens opgave at formidle viden eller berette historien om et ganske bestemt emne. Det bør altid gøres, uden at journalistens egen mening eller holdning praeger det sagte eller skrevne.

Men det sker dog jaevnligt på en måde, som manipulerer med sandheden; man kunne sige godt, at journalisten lyver.

I Radioavisen 19/1 omtaltes det britiske par Harry og Megans ønske om at leve et »almindeligt« liv og ikke for »skattepenge« som nu. Det er manipulerende at sige skattepenge. Jeg og alle andre offentligt ansatte har fået løn, som kommer fra kassen med de indkomne skattebetalinger. Men jeg har dog aldrig hørt min løn omtalt som skattepenge.

12/1 omtalte JP’s lederskribent med udpraeget forargelse kronprinsparrets ønske om at lade dets fire børn have et kort skoleophold i Schweiz med udgangspunkt i parrets eget hus i Schweiz. Det blev understreget, at de havde anskaffet huset for parrets »apanage«.

Skattepenge og apanage er at regne for løn. Som alle andre mennesker i samfundet får de kongelige løn, hvis størrelse de ikke selv har indflydelse på, og den gives for et arbejde, hvis karakter de ikke selv har defineret. De er født til det. De kongelige må naturligvis selv bestemme, hvad deres løn skal bruges til. De kongelige må naturligvis opsige deres stilling og søge lykke andet sted i samfundet. Alt andet er utidig tvang.