Brasilien tager tilløb til opgør med løbsk offentligt forbrug
Brasilien har indledt en reformproces, som bl.a. skal gøre landets økonomi mere privatsektordrevet. Det er et opgør med årtiers vaekstdagsorden, hvor den offentlige sektor har påtaget sig rollen som vaekstlokomotiv – uden større held.
Den 1. januar i år var det praecis ét år siden, at Jair Bolsonaro blev taget i ed som Brasiliens praesident. Det var saerligt de sidste 5-6 års politiske krise, økonomiske nedtur og gigantiske korruptionsskandaler, der fik flertallet af den tyndslidte og polariserede befolkning til at saette deres kryds ud for den staerkt populistiske Bolsonaro.
Det første år har – selv efter brasilianske standarder – vaeret praeget af stor turbulens. Praesident Bolsonaros konfrontatoriske stil har afstedkommet mange konflikter, herunder med kongressen, der gentagne gange har forkastet hans politikforslag. Dette kommer naeppe til at aendre sig, da praesident Bolsonaro hverken kan eller vil indtage en mere forsonende statsmandsrolle – hvilket landet ellers godt kunne have brugt.
De fleste kontroverser har udspillet sig på den indenrigspolitiske scene – men ikke udelukkende. Mange vil stadig huske billederne af de enorme skovbrande i Amazonas og praesident Bolsonaros efterfølgende benaegtelse af problemets omfang. Polemikken blev ikke mindre af, at han i første omgang beskyldte ngo’er for at have påsat brandene, mens den internationale kritik blev affejet som vestlig imperialisme og et angreb på brasiliansk suveraenitet.
Men der har absolut også vaeret positive nedslagspunkter i 2019, der forhåbentligt vil blive videreført i 2020 (og årene fremover), hvoraf saerligt tre bør fremhaeves – alle med potentiel stor betydning for brasiliansk økonomi.
Den magtfulde økonomiminister, Paulo Guedes, har i løbet af 2019 taget tilløb til en omfattende re-balancering af økonomien, der i højere grad skal vaere privatsektordrevet. Dette vil vaere et opgør med årtiers vaekstdagsorden, hvor den offentlige sektor har påtaget sig rollen som vaekstlokomotiv – uden større held. Vi vil derfor i 2020 se tiltag til privatisering af en raekke af de store – ofte uproduktive – statsejede virksomheder, ligesom der vil blive lanceret offentlige udbud inden for infrastrukturområdet (lufthavne, havne, veje, energi, etc.). Disse tiltag kan potentielt vaere staerkt vaerdiskabende, men 2020 vil give en indikation på, om investorinteressen rent faktisk også er til stede. Saerligt udenlandske investorer har tidligere ladet sig afskraekke af skrøbelige rammebetingelser, der er praeget af manglende transparens og juridisk usikkerhed.
Brasiliens økonomiske akilleshael er de enorme offentlige udgifter, der for en stor dels vedkommende er forfatningsbundne. Det var derfor et absolut højdepunkt,