Vil I have, at Velfaerdsdanmark går i knae?

I arbejdet for at reformere den kommunale udligningsordning står hovedstadskommunerne hårdt fast mod provinsen og mener, at de afleverer for mange penge til resten af Danmark. Det kan blive fatalt for sammenhaengskraften.

Pengestrømmen mellem hovedstaden og resten af Danmark går entydigt mod hovedstaden. Nuvaerende boligminister Kaare Dybvad har i bogen ”Udkantsmyten” gjort regnestykket op. Heri dokumenterer han, at hovedstaden hvert år bliver begunstiget med ca. 28. mia. kr. alene som følge af en stor overrepraesentation af statslige arbejdspladser. Et beløb, som vokser betydeligt, hvis vi medtager alle de andre uligheder, der med usvigelig sikkerhed er til fordel for hovedstaden inden for transport, uddannelse, kultur etc.

Men så er der jo den kommunale udligningsordning, der omfordeler penge mellem landets kommuner, og som vel dermed sikrer balancen mellem hovedstaden og resten af Danmark – eller hvad?

Lad os først se lidt på de faktiske forhold. Det kommunale udligningssystem skal sikre alle landets kommuner nogenlunde lige muligheder for at tilbyde borgerne god velfaerd ved et lige beskatningsniveau. Det formål opfyldes ikke i dag.

Kigger vi på de store kommunale velfaerdsområder, er der store forskelle, når vi sammenligner hovedstadskommunerne med resten af Danmark. Hovedstadskommunerne har i dag råd til at bruge 28 pct. mere pr. barn på dagtilbudsområdet, 11 pct. på folkeskolen og 13 pct. på aeldreområdet. Laeg dertil, at kommuner uden for hovedstadsområdet i gennemsnit bruger flere penge på lovpligtige overførselsindkomster, og vi har billedet på et helt skaevt Velfaerdsdanmark. For mange yder- og landkommuner er virkeligheden i dag, at man skal levere mere velfaerd for faerre penge. Det skyldes bl.a., at der kommer flere aeldre til, men samtidig faerre i den arbejdsdygtige alder, der bidrager med skattekroner.

Samtidig må borgerne uden for hovedstadsområdet betale mere i kommuneskat. Tager vi en helt almindelig LO-familie med en årlig indkomst på 766.000 kr., må familien på Langeland, Lolland og i Vesthimmerland aflevere mellem 35.000 og 40.000 kr. mere om året i kommuneskat sammenlignet med den samme LO-familie i Rudersdal Kommune. Får LOfamilien på Langeland så mere velfaerd for de 40.000 kr.? Nej, tvaertimod. Skatteprocenten er højere, og velfaerdsniveauet er lavere.

De markante geografiske forskelle skyldes isaer, at flere af de kriterier, som er hele motoren i udligningssystemet, indebaerer skaevheder og utilsigtede konsekvenser. F.eks. udlignes udgifter til udlaendinge tredobbelt, og der gives udligning pr. udlejet beboelseslejlighed uden at kigge på beboerens økonomiske situation. Begge dele til stor fordel for de store bykommuner.

Listen over skaevheder er lang, og tiden er ganske enkelt løbet fra et foraeldet og faldefaerdigt udligningssystem, der er bygget op omkring politiske reformer fra det forrige århundrede.

Hovedstadskommunernes svar på de udfordringer, mange yderog landkommuner står med, har hidtil vaeret ganske nedslående. Man foreslår fra hovedstadskommunernes sammenslutning, der består af 31 af i alt 34 hovedstadskommuner og Region Hovedstaden, reelt at afskaffe et faelles dansk velfaerdssamfund. Forslaget går i al sin enkelthed ud på at rulle udligningen tilbage til 2007-niveau, hvilket de facto vil betyde, at hovedstadskommunerne skal tilføres 7 mia. kr. mere, end tilfaeldet er i dag. Det vil vaere en decideret massakre på økonomien og dermed velfaerden i kommuner uden for hovedstadsområdet.

Udligningsalliancen Bedre Balance har regnet på, hvad hovedstadskommunernes forslag reelt vil betyde. Omregnes aendringen til skattesatser, vil Gentofte Kommune kunne saette skatten ned til

17,33 pct., mens Lolland Kommune vil vaere nødsaget til at saette skatten op til 33,19 pct. Vel at maerke bare for at bevare det nuvaerende velfaerdsniveau, hvor Lolland altså ligger markant lavere end Gentofte.

Udtrykt i stillinger skal 16.800 sosu-stillinger, 13.100 laererstillinger eller 16.200 paedagogstillinger overføres til hovedstadsområdet fra resten af Danmark, hvis hovedstadskommunernes forslag bliver til virkelighed. Et forslag, der vil øge den geografiske ulighed så markant, at vi dårligt kan tale om ét Danmark. Vi vil opleve øget splittelse, mistro til staten og en sammenhaengskraft, der endegyldigt er vaek. Et Velfaerdsdanmark i knae. Er det det, vores kollegaer på borgmesterkontorerne i hovedstadsområdet og Region Hovedstadens formand ønsker?

Samtidig afsporer hovedstadskommunerne debatten om en ny udligningsordning med påstande, som på ingen måde hører hjemme i en diskussion om kommunernes økonomi og borgernes velfaerd. De snakker om rådighedsbeløb, antal fitnesscentre og svømmehaller.

Skal partiernes løfte til danskerne blive til virkelighed, kraever det en ny og fair kommunal udligningsordning, der styrker velfaerden i specielt yder- og landkommunerne.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh har til DR udtalt, at »hovedstadskommunerne blander oplysninger ind, som ikke har noget med udligning at gøre, og man bruger på den måde ressourcer på at afspore debatten og skabe mere støj end oplysning«. Angreb er som bekendt det bedste forsvar, men kønt er det ikke. Men betaler hovedstadskommunerne ikke rigtig mange penge til jyske svømmehaller, overdaekkede gågader og tomme motorveje, som flere hovedstadsborgmestre turnerer med? Nej!

Godt nok påstår hovedstadskommunerne, at de i 2019 overfører 14 mia. kr. til resten af Danmark, men det reelle beløb er langt mindre. De 14 mia. kr. er beregnet ud fra, hvis statens samlede tilskud blev fordelt ligeligt efter antal indbyggere og ikke efter behov. Altså en afskaffelse af den kommunale udligningsordning.

Reelt set betaler 10 kommuner, som alle ligger i hovedstaden, tilsammen 7,5 mia. kr. i udligning i 2020. Heraf går 3 mia. kr. ubeskåret til andre hovedstadskommuner via hovedstadsudligningen. De resterende 4,5 mia. kr. går ind i landsudligningen, som derefter fordeles til både hovedstadskommuner og kommuner i resten af Danmark. Akkurat ligesom kommunerne i Jylland, på Sjaelland, Fyn og resten af øerne modtager de fleste kommuner i hovedstaden altså penge fra udligningsordningerne. Når vi samtidig husker de 28 mia. kr., der i følge Kaare Dybvad tilfalder hovedstaden hvert år, betaler resten af Danmark altså langt mere til hovedstaden end de midler, der bliver omfordelt i det kommunale udligningssystem i dag. Også på den baggrund er det kun rimeligt, at der sker en øget udligning mellem hovedstadsområdet og resten af Danmark, så vores faelles midler bliver fair fordelt til gavn for borgerne i hele Danmark.

I Balance Danmark ønsker vi et nyt, fair og gennemskueligt udligningssystem, hvor formålet med hele ordningen også skal vaere gaeldende i praksis. Der skal ganske enkelt vaere råd til at finansiere og udvikle vores velfaerdssamfund i hele landet, som alle ansvarlige partier på Christiansborg har lovet danskerne.

»Vi vil saette velfaerden først i hele Danmark,« lød Socialdemokratiets valgløfte til danskerne. Et løfte, Socialdemokratiet også fik skrevet ind i det forståelsespapir, som partiet sammen med Radikale, SF og Enhedslisten underskrev umiddelbart efter valget i juni måned. På samme måde gik både Venstre og Dansk Folkeparti til valg på at prioritere kernevelfaerden i hele landet.

Skal partiernes løfte til danskerne blive til virkelighed, kraever det en ny og fair kommunal udligningsordning, der styrker velfaerden i specielt yder- og landkommunerne. Danmark er et lille land, hvor der ikke skal vaere store geografisk betingede skaevheder i den velfaerd, borgerne tilbydes, og den skat, borgerne skal betale.