Postens fremtid er på spil – om få måneder skal det hele afgøres
Skal Danmark og Sverige skilles i Postnord? Og skal postomdelingen overhovedet varetages af et statsejet selskab? Det er nogle af de spørgsmål, som skal besvares de kommende måneder.
Hele Postnords fremtid er i spil i de kommende måneder, når Folketinget skal tage stilling til en ny postaftale.
Aftalen skal vaere på plads i marts, og flere partier åbner nu for, at Danmark skal traekke sig helt ud af Postnordsamarbejdet. I Venstre ønsker man endvidere en drøftelse af, om det overhovedet er en statslig opgave at bringe breve og pakker ud.
Postnord blev skabt i 2009, da Post Danmark fusionerede med det svenske Posten AB. Aktierne er fordelt mellem Sverige og Danmark i forholdet 60/40, og konstruktionen har gennem årene givet anledning til mange knubbede ord mellem de to ejere.
I Danmark satte det offentlige fuld gang i digitaliseringen, og brevmaengderne styrtdykkede. Samtidig gjorde gamle aftaler med tidligere tjenestemaend det umådeligt dyrt at afskedige medarbejdere, når der var behov for at skaere ned.
Netop derfor kom Danmark til at baere langt hovedparten af omkostningerne, da Sverige og Danmark i 2017 enedes om at skyde 1,7 mia. kr. ekstraordinaert ind i Postnord.
Danmark betalte omkring 1,5 mia. kr. af regningen, og senest i december 2019 accepterede de danske politikere endnu en gang at skyde penge ind – denne gang omkring 110 mio. kr.
Utilfredshed i Sverige
I Sverige har der vaeret udbredt utilfredshed med udviklingen i Postnord og saerligt i den danske del, der har udløst store tab.
I weekenden opstod der ny debat, da Dagens Nyheter skrev, at Postnord ifølge en rapport risikerer at gå konkurs.
Rapporten er lavet af konsulentfirmaet McKinsey for den svenske og danske stat. Transportminister Benny Engelbrecht siger, at han ikke kan bekraefte de tal for Postnords fremtidige kapitalbehov, som har vaeret fremme i svensk presse.
»Men jeg kan oplyse, at der i rapporten peges på, at der som følge af det massive brevfald i Danmark, men også i Sverige - vil vaere brug for at revidere omfang og finansiering af den nuvaerende befordringspligt, som indebaerer landsdaekkende omdeling af breve, pakker, aviser m.v.,« siger han i en skriftlig udtalelse.
Den svenske erhvervsminister, Ibrahim Baylan, påpeger, at digitaliseringen nu også er i fuld gang i Sverige, hvilket naturligvis har konsekvenser for Postnord.
»Vi arbejder sammen med virksomhedens ledelse for at sikre, at forandringerne sker på en klog og holdbar måde,« siger han.
Også i Danmark har Postnord vaeret i vaelten den seneste tid, efter at Folketinget i december i fortrolighed tilførte Postnord omkring 110 mio. kr.
Befordringspligt
Den såkaldte befordringspligt, der gør, at Postnord er forpligtet til at dele post ud i hele landet, udløb fra nytår, og først i sidste øjeblik lykkedes det at indgå en politisk aftale om at forlaenge befordringspligten frem til sommer sammen med pengetilførslen på de cirka 110 mio. kr.
Til gengaeld skal politikerne de kommende måneder tage stilling til helt grundlaeggende spørgsmål om Postnords fremtid. Kan økonomien løbe rundt? Skal befordringspligten varetages af andre end det danske postvaesen? Hvad vil en skilsmisse fra svenskerne i Postnord betyde? Skal Postnord privatiseres?
Det er alle spørgsmål, der skal analyseres, inden politikerne efter planen tager hul på en drøftelse af en ny aftale om befordringspligten og finansieringen heraf fra marts 2020.
Undervejs har et anonymt brev skabt uro blandt partierne. Brevet beskylder Postnord i Danmark for at lade brevforretningen finansiere udgifter i søsterselskabet Postnord Logistics, der drives i fri konkurrence med private aktører og med store underskud.
Postnord har afvist alle anklager, men ikke desto mindre har Transportministeriet hyret Deloitte til at gennemgå påstandene. Denne undersøgelse kan også få betydning for de politiske forhandlinger.
Vi sender faerre breve
Historisk har postvaesenets befordringspligt vaeret finansieret af portoen. Postnord i Danmark får ingen årlige bevillinger fra staten, men i takt med at brevmaengderne er faldet, er det blevet stadig svaerere at få økonomien til at haenge sammen.
Ifølge flere ordførere har Postnords danske direktør,
Peter Kjaer Jensen, på møder fortalt, at det kan vaere nødvendigt med statspenge fremover for at opretholde befordringspligten.
400 mio. kr. om året
Der er angiveligt blevet naevnt tal på op til 400 mio. kr. om året. Postnords presseafdeling oplyser, at Peter Kjaer Jensen ikke vil kommentere disse oplysninger, da der er tale om fortrolige samtaler.
Benny Engelbrecht har tidligere afvist, at postomdelingen i Danmark skal finansieres over skatten.
Samme budskab kommer fra Venstre.
»No way. Det kommer ikke til ske. Det er helt groteske tal, og det er derfor, vi vil have belyst, om der er andre muligheder. Når der nu er folk (fra Postnords konkurrenter, red.), der kører rundt til husstande hver eneste dag, kan det nok gøres billigere og bedre på en anden måde. Det er vi overbeviste om,« siger partiets transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.