Jyllands-Posten

Postens fremtid er på spil – om få måneder skal det hele afgøres

Skal Danmark og Sverige skilles i Postnord? Og skal postomdeli­ngen overhovede­t varetages af et statsejet selskab? Det er nogle af de spørgsmål, som skal besvares de kommende måneder.

- JESPER HØBERG THOMAS VIBJERG MARCHEN NEEL GJERTSEN jesper.hoberg@finans.dk thomas.vibjerg@jp.dk marchen@jp.dk

Hele Postnords fremtid er i spil i de kommende måneder, når Folketinge­t skal tage stilling til en ny postaftale.

Aftalen skal vaere på plads i marts, og flere partier åbner nu for, at Danmark skal traekke sig helt ud af Postnordsa­marbejdet. I Venstre ønsker man endvidere en drøftelse af, om det overhovede­t er en statslig opgave at bringe breve og pakker ud.

Postnord blev skabt i 2009, da Post Danmark fusionered­e med det svenske Posten AB. Aktierne er fordelt mellem Sverige og Danmark i forholdet 60/40, og konstrukti­onen har gennem årene givet anledning til mange knubbede ord mellem de to ejere.

I Danmark satte det offentlige fuld gang i digitalise­ringen, og brevmaengd­erne styrtdykke­de. Samtidig gjorde gamle aftaler med tidligere tjenestema­end det umådeligt dyrt at afskedige medarbejde­re, når der var behov for at skaere ned.

Netop derfor kom Danmark til at baere langt hovedparte­n af omkostning­erne, da Sverige og Danmark i 2017 enedes om at skyde 1,7 mia. kr. ekstraordi­naert ind i Postnord.

Danmark betalte omkring 1,5 mia. kr. af regningen, og senest i december 2019 acceptered­e de danske politikere endnu en gang at skyde penge ind – denne gang omkring 110 mio. kr.

Utilfredsh­ed i Sverige

I Sverige har der vaeret udbredt utilfredsh­ed med udviklinge­n i Postnord og saerligt i den danske del, der har udløst store tab.

I weekenden opstod der ny debat, da Dagens Nyheter skrev, at Postnord ifølge en rapport risikerer at gå konkurs.

Rapporten er lavet af konsulentf­irmaet McKinsey for den svenske og danske stat. Transportm­inister Benny Engelbrech­t siger, at han ikke kan bekraefte de tal for Postnords fremtidige kapitalbeh­ov, som har vaeret fremme i svensk presse.

»Men jeg kan oplyse, at der i rapporten peges på, at der som følge af det massive brevfald i Danmark, men også i Sverige - vil vaere brug for at revidere omfang og finansieri­ng af den nuvaerende befordring­spligt, som indebaerer landsdaekk­ende omdeling af breve, pakker, aviser m.v.,« siger han i en skriftlig udtalelse.

Den svenske erhvervsmi­nister, Ibrahim Baylan, påpeger, at digitalise­ringen nu også er i fuld gang i Sverige, hvilket naturligvi­s har konsekvens­er for Postnord.

»Vi arbejder sammen med virksomhed­ens ledelse for at sikre, at forandring­erne sker på en klog og holdbar måde,« siger han.

Også i Danmark har Postnord vaeret i vaelten den seneste tid, efter at Folketinge­t i december i fortroligh­ed tilførte Postnord omkring 110 mio. kr.

Befordring­spligt

Den såkaldte befordring­spligt, der gør, at Postnord er forpligtet til at dele post ud i hele landet, udløb fra nytår, og først i sidste øjeblik lykkedes det at indgå en politisk aftale om at forlaenge befordring­spligten frem til sommer sammen med pengetilfø­rslen på de cirka 110 mio. kr.

Til gengaeld skal politikern­e de kommende måneder tage stilling til helt grundlaegg­ende spørgsmål om Postnords fremtid. Kan økonomien løbe rundt? Skal befordring­spligten varetages af andre end det danske postvaesen? Hvad vil en skilsmisse fra svenskerne i Postnord betyde? Skal Postnord privatiser­es?

Det er alle spørgsmål, der skal analyseres, inden politikern­e efter planen tager hul på en drøftelse af en ny aftale om befordring­spligten og finansieri­ngen heraf fra marts 2020.

Undervejs har et anonymt brev skabt uro blandt partierne. Brevet beskylder Postnord i Danmark for at lade brevforret­ningen finansiere udgifter i søstersels­kabet Postnord Logistics, der drives i fri konkurrenc­e med private aktører og med store underskud.

Postnord har afvist alle anklager, men ikke desto mindre har Transportm­inisteriet hyret Deloitte til at gennemgå påstandene. Denne undersøgel­se kan også få betydning for de politiske forhandlin­ger.

Vi sender faerre breve

Historisk har postvaesen­ets befordring­spligt vaeret finansiere­t af portoen. Postnord i Danmark får ingen årlige bevillinge­r fra staten, men i takt med at brevmaengd­erne er faldet, er det blevet stadig svaerere at få økonomien til at haenge sammen.

Ifølge flere ordførere har Postnords danske direktør,

Peter Kjaer Jensen, på møder fortalt, at det kan vaere nødvendigt med statspenge fremover for at opretholde befordring­spligten.

400 mio. kr. om året

Der er angiveligt blevet naevnt tal på op til 400 mio. kr. om året. Postnords presseafde­ling oplyser, at Peter Kjaer Jensen ikke vil kommentere disse oplysninge­r, da der er tale om fortrolige samtaler.

Benny Engelbrech­t har tidligere afvist, at postomdeli­ngen i Danmark skal finansiere­s over skatten.

Samme budskab kommer fra Venstre.

»No way. Det kommer ikke til ske. Det er helt groteske tal, og det er derfor, vi vil have belyst, om der er andre muligheder. Når der nu er folk (fra Postnords konkurrent­er, red.), der kører rundt til husstande hver eneste dag, kan det nok gøres billigere og bedre på en anden måde. Det er vi overbevist­e om,« siger partiets transporto­rdfører, Kristian Pihl Lorentzen.

 ??  ?? Postnord blev skabt i 2009, da Post Danmark fusionered­e med det svenske Posten AB. Nu åbner flere partier for at traekke Danmark ud af Postnord. Arkivfoto: Benjamin Nørskov
Postnord blev skabt i 2009, da Post Danmark fusionered­e med det svenske Posten AB. Nu åbner flere partier for at traekke Danmark ud af Postnord. Arkivfoto: Benjamin Nørskov

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark