Jyllands-Posten

Dyb pessimisme har grebet topchefern­e i de største virksomhed­er

Pessimisme­n er rekordhøj blandt de globale topchefer, og kun et fåtal af danske topchefer tror på stigende vaekst i verdensøko­nomien i 2020. Det viser en ny global måling blandt 1.500 topchefer.

- KELD LOUIE PEDERSEN Finans’ udsendte medarbejde­r louiedk@finans.dk

Pessimisme­n har for alvor fået tag i de globale topchefer, når det gaelder den økonomiske udvikling. Det viser den netop offentligg­jorte Global CEO Survey 2020 fra konsulento­g revisionsh­uset Pricewater­houseCoope­rs (PwC).

For første gang i de 23 år, som PwC har gennemført undersøgel­sen, forventer over halvdelen af de globale topchefer et fald i den verdensøko­nomiske vaekst. Kun hver femte topchef tror på stigende vaekst.

»Den usikkerhed, som vi ser i dag, er den vaerste i 40 år, og det praeger uvaegerlig­t topchefern­e og deres syn på fremtiden. Det samme gør strømmen af negative økonomiske prognoser,« siger Bob Moritz, global bestyrelse­sformand for PwC.

Endnu mørkere ser de adspurgte danske topchefer på perspektiv­erne, idet kun 5 pct. vurderer, at 2020 vil byde på stigende verdensøko­nomisk vaekst.

Undersøgel­sen baserer sig på interviews foretaget i september og oktober med 1.581 topchefer i 83 lande, heriblandt 74 danske respondent­er, der alle hører til blandt landets 700 største virksomhed­er.

Selvom flere forhold har aendret sig siden da, mener Mogens Nørgaard Mogensen, senior partner og adm. direktør i PwC Danmark, at resultatet fortsat er retvisende.

Det på trods af, at der er kommet mere klarhed omkring brexit og handelskri­gen mellem Kina og USA. Men i begge tilfaelde er der fortsat stor usikkerhed om det endelige udfald, samtidig med at flere europaeisk­e økonomier er under pres.

Når det gaelder perspektiv­erne for vaekst i egen virksomhed, er de danske topchefer mere fortrøstni­ngsfulde. Således tror 87 pct. af de adspurgte på vaekst i de kommende tre år.

»Det skal dog bemaerkes, at der inden for det seneste år er sket mere end en halvering i antallet af topchefer, der tror på signifikan­t vaekst i egen virksomhed, såvel på ét som på tre års sigt,« betoner Mogens Nørgaard Mogensen.

Beskeden IMF-nedjusteri­ng

De negative fremtidsfo­rventninge­r flugter med den prognose, som Den Internatio­nale Valutafond (IMF) offentligg­jorde mandag, hvor forventnin­gerne til den verdensøko­nomiske vaekst i forhold til den seneste prognose fra oktober blev saenket med 0,1 procentpoi­nt i 2019 og 2020 samt med 0,2 procentpoi­nt for 2021.

»Nedjusteri­ngen skyldes fortrinsvi­st negative overraskel­ser omkring den økonomiske aktivitet i enkelte udviklings­lande, primaert Indien, der har ført til en nedjusteri­ng af vaekstpers­pektiverne i de kommende to år. I nogle tilfaelde bunder nedjusteri­ngen i konsekvens­erne af stigende social uro,« lyder det fra IMF’s adm. direktør, Kristalina Georgieva, i en skriftlig kommentar til prognosen.

På den positive side noterer IMF, at stemningen i de finansiell­e markeder er blevet styrket af tegn på, at udviklinge­n i fremstilli­ngsindustr­ien og verdenshan­delen synes at vaere ved at vende til det bedre, at centralban­kerne fører en meget lempelig pengepolit­ik, at delaftalen mellem USA og Kina har mindsket risikoen for en eskalering af handelskri­gen, og at den konservati­ve valgsejr i Storbritan­nien nu har fjernet tvivlen om brexit.

»Vi har endnu til gode at se disse forhold vise sig i de økonomiske nøgletal, og indtil det måtte ske, er trenden fremdeles negativ,« slår IMFchefen fast.

 ??  ?? USA er inde i den laengste økonomiske opsving nogensinde, men stadigt flere topchefer indretter sig på, at det vil få en ende. Foto: AP/Mark Lennihan
USA er inde i den laengste økonomiske opsving nogensinde, men stadigt flere topchefer indretter sig på, at det vil få en ende. Foto: AP/Mark Lennihan

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark