IMF: Spaede tegn på stabilisering af verdens økonomi
Verdensøkonomien er ikke laengere i overhaengende fare for at smelte sammen. Det mener Den Internationale Valutafond i en ny prognose.
Verdensøkonomien ser mindre sårbar ud nu end i efteråret, da økonomien voksede så langsomt, at den risikerede at braende helt sammen.
Det skriver Den Internationale Valutafond (IMF) i en opdatering af sin oktoberprognose.
Dengang var specielt verdenshandel og industrivirksomheder ramt af angsten fra den eskalerende handelskrig og risikoen for en kaotisk brexit. Det satte sig i vaeksten, som IMF i 2019 spåede ville lande på det laveste niveau siden finanskrisen.
Men siden er der sket forbedringer på en raekke områder, som kan skabe et mere solidt fundament under verdensøkonomien i 2020 og 2021, skriver organisationen.
»Udviklingen siden efteråret peger på, at en raekke risici for den globale økonomi 2020 – forskel fra oktoberprognose
-0,1 -0,1 -0,1 -0,1 0,2 0,2 0,2 nu er mindre udtalte sammenlignet med vores rapport fra oktober 2019. De tidlige tegn på stabilisering kan vare ved og i sidste ende skabe vaekst i privatforbruget og et stigende forbrug blandt virksomhederne,« skriver IMF.
Nedjusterer prognose
Udviklingen er det dog endnu for tidligt at spore i de faktiske nøgletal, som stadig udviser svaghedstegn, vurderer IMF.
Organisationen nedjusterer derfor sin globale vaekstprognose for både 2020 og 2021 hovedsageligt pga. af store skuffelser i Indien, Mexico og Sydafrika.
Den globale vaekst endte ifølge IMF på 2,9 pct. i 2019. Den stiger dog til 3,3 pct. i 2020 og 3,2 pct. i 2021.
I forhold til 2019 og 2020 er det 0,1 procentpoint mindre end prognosen fra oktober, mens tallet for 2021 er reduceret med 0,2 procentpoint.
Vaeksten i eurozonen forventes at stige til 1,3 pct. i år, fra 1,2 pct. sidste år – ikke mindst hjulpet af en genstart af den tyske økonomi. Den ventes at vokse 1,1 pct. i år mod kun 0,5 pct. sidste år.
Penge pumpes ud
En stor del af aeren for stabiliseringen af verdensøkonomien skal ifølge IMF tildeles centralbankerne, som i løbet af 2019 lempede pengepolitikken betragteligt.
De seneste måneder har Federal Reserve i USA og Den Europaeiske Centralbank (ECB) saenket deres renter, og ECB genstartede sit opkøbsprogram i obligationsmarkedet med opkøb for 20 mia. euro (omkring 150 mia. kr.) om måneden.
Centralbanker i Kina, Tyrkiet og Brasilien har også saenket deres renter og indført andre lempelser.
Uden disse lempelser ville vaekstskønnet for både 2019 og 2020 vaere hele 0,5 procentpoint lavere, skriver IMF.
Der er dog stadig betragtelige risici tilbage på bordet, lyder det.
Organisationen naevner bl.a. risikoen for en vaebnet konflikt mellem USA og Iran, som kan tvinge prisen på olie op og derved ramme privatforbrugere i hele verden.
Handelskrig spøger
IMF betragter heller ikke handelskrigen mellem USA og Kina som afsluttet og ser en risiko for, at også EU bliver inddraget i konflikten i 2020.
»Bliver disse risici til virkelighed, kan det forårsage et kraftigt skift i stemningen på finansmarkederne og udløse en flugt af kapital mod mere sikre aktiver. Det vil i sidste ende gøre det svaerere for sårbare virksomheder og stater at udstede nye lån til at erstatte de gamle,« skriver IMF.