Hvis du ikke er i Davos i denne uge, er du ikke noget
Eliten samles i denne uge i en schweizisk alpeby og drøfter baeredygtighed. Modellen er egentlig sjov.
Folk, der er noget, er til topmøde i Davos i denne uge. Du er altså ikke noget, hvis du i denne uge bare havde taenkt dig at passe dit arbejde. Så er det på plads.
Der er på én gang noget dybt sympatisk og skrigende fremmedartet over det årlige møde i den lille schweiziske alpeby. Tanken er at samle verdens ledere og drøfte de udfordringer, som fylder på den globale dagsorden.
Det første lykkes big time. Jeg kender perifert et par danskere, der har deltaget, og det, der synes at have braendt sig fast ved Davos, handler ikke ret meget om globale udfordringer. Det handler om at have fået et glimt af Bill Gates og taenkt: »Det var da vist Bill Gates, der gik forbi dér. Var det ikke? Jo, sørme. Det må jeg nok sige.«
Danskere er vist ikke skruet ordentligt sammen i hovedet til det årlige topmøde i World Economic Forum. Det er en fejl.
For det første fordi optakten altid er, at arrangørerne sender et laes statistik ud om, hvor galt noget står til i verden. Social ulighed, mistillid til magthavere – hvad temaet for mødet nu er dét år. Her ender Danmark naesten hver gang som et af de lande, hvor tingene står mindst vaerst til. Topmødet kunne faktisk godt bruges til kollektivt at ranke ryggen.
For det andet fordi det årlige møde i Davos faktisk har format. Punktum. Det er fantastisk at bygge en institution op på den tanke, at man ved at justere kapitalismen kan skabe en bedre verden. Det er fantastisk at kunne samle statschefer, globale meningsdannere, mangemilliardaerer og topledere fra verdens største virksomheder til at drøfte de helt store temaer.
Men for danskere er det fremmedartet, at man samler dem, der bestemmer. Ikke andre. World Economic Forum er ikke noget sikkerhedsudvalg, hvor Linda fra Kundeservice har krav på taletid ligesom den administrerende direktør. Linda er muligvis både reflekteret, skarp, velformuleret og respekteret af sine kolleger, men da hun ikke bestemmer, er hun ikke inviteret. Punktum.
Her er danskerne skruet forkert sammen i hovedet i forhold til Davos-logikken. Som er, at hvis en kapitalfond bestyrer en meget stor formue, hører kapitalfondens bestyrelsesformand naturligt til i den kreds, som inddrages i, hvilken vej verden bør bevaege sig. Linda fra Kundeservice hører ikke med.
Det er en sjov model, fordi de lande, der plejer at komme ud som de mindst vaerste i World Economic Forums statistikker, ofte har det faellestraek, at Linda fra Kundeservice netop sidder med ved voksenbordet.
I de mindst vaerste lande er der tradition for at inddrage Lindaer i beslutninger. Lige fra folkeskolen bliver Linda og hendes klassekammerater vaennet til at blive hørt. Der er ligefrem love for det. Bare et enkelt eksempel: Hvis medarbejderne i en virksomhed med mindst 35 ansatte vil have nogle Lindaer i bestyrelsen, har de krav på det.
Man kan sige, at det er blevet en del af de mindst vaerste landes samfundsmodel at have reflekterede, skarpe, velformulerede og respekterede Lindaer med i beslutningsprocesser. Plus nogle skrigeballoner. Og nogle klare fejlvurderinger, så Lindaer får krav på taletid i sammenhaenge, hvor det ingen reel vaerdi har for nogen.
Men Linda-modellen virker altså ret konkurrencedygtig, når man ser på, hvilke lande, der ifølge World Economic Forums statistikker er verdens mindst vaerste. Det er de nordiske lande plus/minus. Statistikkerne kunne godt laeses sådan, at Linda-modellen blandt andet er med til at forebygge udbredt mistillid til beslutningstagere, sociale uroligheder og staerke spaendinger mellem de mest og de mindst privilegierede i samfundet.
Hvorfor er Davos-logikken, at man ved at samle et sammenrend af statsledere og russiske milliardaerer kan flytte verden?
Så kommer min undren: Hvorfor er Davos-logikken så, at man ved at samle et sammenrend af statsledere og russiske milliardaerer kan flytte verden?
Altså når de mindst vaerste lande i verden har forladt den model for ganske mange år siden, at man ved at samle de mest magtfulde og priviligerede i et lokale og bede dem taenke sig grundigt om, kan undgå, at de mindre priviligerede gør oprør, og at eliten mister befolkningens tillid.
Jeg forstår ikke Davos-logikken, og der er også en del andet ved topmødet i den schweiziske alpeby, jeg ikke helt forstår. I år temaet, hvordan man globalt kan komme fra snak til handling, når det gaelder baeredygtighed. Handlingen kunne måske vaere, at dem, der mest vil få det ud af Davos, at de får et glimt af Bill Gates, bliver hjemme.
Sammen med os andre. Og Linda fra Kundeservice.