Sidste udkald for at undgå højere aktieskat
Et nyt lovforslag vil medføre højere beskatning af fortjenester på hovedaktionaeraktier.
Regeringen har fremsat forslag om at afskaffe ejertidsnedslaget (en regel, der betyder, at der gives et nedslag i avancen ved afståelse af hovedaktionaeraktier, som skatteyderen har erhvervet før den 19. maj 1993, red.) på hovedaktionaeraktier, så gevinster på disse aktier fremover skal beskattes fuldt ud.
Den skaerpede beskatning vil ramme mange aeldre hovedaktionaerer samt børn og børnebørn, der har overtaget aktier med skattemaessig succession.
Lovforslaget gør det derfor relevant for disse personer at overveje et hurtigt aktiesalg til børn eller et selskab, for at få fordel af det nugaeldende nedslag i skatten. Overvejelserne er saerligt relevante for kapitalejere i selskaber, der ikke kan generationsskiftes skattefrit, herunder ejendomsselskaber.
Hovedaktionaernedslaget blev indført som en overgangsregel i 1993. Mens aktieavancer tidligere var enten skattefri eller undergivet en lempelig beskatning, blev reglerne for beskatning af aktier nemlig vaesentligt skaerpet i 1993.
To ordninger
For at sikre at stramningen af skattereglerne i 1993 ikke skulle medføre beskatning af vaerdistigninger, som allerede var opnået inden lovaendringen, blev det bestemt, at mindretalsaktionaerer ved opgørelsen af deres fortjenester kan anvende aktiernes vaerdi den 19. maj 1993 i stedet for den faktiske anskaffelsessum.
For hovedaktionaerer valgte man derimod en anden overgangsordning, sådan at der ved salg gives et nedslag i den skattepligtige fortjeneste på 1 pct. pr. år, man har ejet aktierne forud for udløbet af indkomståret 1998, dog højst 25 pct.
Denne ordning skulle tilskynde hovedaktionaerer til at lade pengene blive i deres selskaber i stedet for at saelge eller likvidere selskaberne for at realisere en lavt beskattet aktieavance efter de gamle regler.
Hvis man har ret til det fulde nedslag på 25 pct., medfører det, at skatten af aktieavancen i dag kan nedsaettes fra 42 pct. til 31,5 pct., altså en besparelse på op til 10,5 pct.
Nedslaget gaelder for alle personer som – alene eller sammen med naertstående personer og selskaber – på noget tidspunkt inden for de seneste fem år forud for den 18. maj 1993 ejede 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådede over mere end 50 pct. af stemmerne i et unoteret selskab.
Reglen er dog også relevant for personer, som har overtaget sådanne aktier mv. med skattemaessig succession eller ved skattefri omstruktureringer.
Som kapitalejer kan man derfor godt eje aktier eller anparter, der er berettiget til hovedaktionaernedslag, selv om man ikke selv er hovedaktionaer og ikke har ejet aktierne siden 1993.
Man kan også vaere omfattet af reglerne, selv om der er tale om aktier mv. i et selskab, der er stiftet efter 1993, for eksempel et holdingselskab, der er stiftet ved en skattefri aktieombytning.
Som led i finanslovsaftalen for 2020 blev det aftalt, at ejertidsnedslaget skal afskaffes, og lovforslaget herom behandles nu i Folketinget.
Vedtages lovforslaget i den foreliggende form, vil der ikke kunne opnås nedslag i den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af aktier den 1. februar 2020 eller senere.
Overvej et hurtigt salg
Kapitalejere, der i dag er berettiget til ejertidsnedslag, bør derfor overveje, om de skal afstå deres aktier eller anparter i januar 2020 for dermed at sikre sig den skattebesparelse, som følger af de nugaeldende regler.
En afståelse kan for eksempel ske ved et skattepligtigt salg af aktierne mv. til et nystiftet selskab eller ved en overdragelse til børn eller børnebørn.
En afståelse vil vaere saerligt relevant for kapitalejere i selskaber, som ikke kan generationsskiftes uden beskatning, herunder ejendomsselskaber og selskaber med vaerdipapirer mv.
Overvejelserne vil have saerlig relevans for selskaber, hvor der alligevel må forventes et ejerskifte inden for en vis kortere årraekke.
Det må således i hvert enkelt tilfaelde overvejes, om fordelen ved en fortsat skatteudskydelse i et selskab kan opveje den merbeskatning, som vil komme ved en senere afståelse i form af salg, likvidation eller dødsboskifte mv.
Samtidig skal der naturligvis sikres likviditet til betaling af skatten ved et fremrykket salg.
Kapitalejere, der i dag er berettiget til ejertidsnedslag, bør derfor overveje, om de skal afstå deres aktier eller anparter i januar 2020 for dermed at sikre sig den skattebesparelse, som følger af de nugaeldende regler.