Jyllands-Posten

Finansmand øver rocksange i kaelder under Sydbanks hovedsaede

Preben Lund Hansen er naestforma­nd i Finanstils­ynet efter en lang karriere i Sydbank. Rockmusik er hans store passion.

- KRISTOFFER BRAHM kristoffer.brahm@finans.dk

Det lange hår blev klippet, og karrieren i et lokalt rockband indstillet, da den 18-årige Preben Lund Hansen i 1968 indledte sin karriere i den danske finanssekt­or med en elevstilli­ng i Tønder Landmandsb­ank.

To år senere blev Sydbank skabt ved en fusion af Tønder-banken og tre andre sønderjysk­e banker, og her var Preben Lund Hansen ansat i hele sit arbejdsliv, indtil han i 2013 lod sig pensionere.

To år senere blev han medlem af Finanstils­ynets bestyrelse, hvor han er naestforma­nd.

»Jeg havde aldrig behov for eller et ønske om at drage et andet sted hen. Der var udfordring­er nok, hvor jeg var,« siger Preben Lund Hansen.

Det sker med henvisning til, at Sydbank løbende organisk og via opkøb har vokset sig større og er endt som en af de fire banker i landet, der populaert sagt er for store til, at samfundet kan tåle, at de krakker. De kaldes på fagsprog for sifi-banker.

Han fik sit første lederjob i 1976 og flyttede i den forbindels­e til Aabenraa, hvor han blev fonds- og pantebrevs­chef.

I 1993 var Sydbank - ligesom andre banker - i store problemer. Varde Bank gik konkurs og blev opslugt af Sydbank, som tre måneder senere også satte sig på Aktivbanke­n. Preben Lund Hansen var netop blevet indlemmet i direktione­n, og det blev hans opgave at integrere de overtagne banker.

»Sydbank blev fordoblet i løbet af kort tid, og jeg fik en central rolle med at bygge hele kreditområ­det op,« siger Preben Lund Hansen, som kalder det den største opgave, han var med til at løse i banken.

Udover kredit fik han i direktione­n ansvaret for jura, compliance, store kunder og merchant bank, som er afdelingen for velhavende kunder.

Han er perfektion­ist

Brian Knudsen var en af de ansatte, som Sydbank overtog sammen med Varde Bank. Han er adm. direktør i superligak­lubben EfB og en af Preben Lund Hansens gode venner gennem mere end 20 år.

»Preben er en person, som ser tingene fra flere sider, inden han traeffer en beslutning, og han vil folk det bedste. En rigtig god fyr. Han er også positiv, staedig og perfektion­istisk, og han går ikke på kompromis. Tingene skal vaere i orden, og en aftale er en aftale,« lyder skudsmålet fra Brian Knudsen.

Han kalder Preben Lund Hansen en klassisk og dygtig bankmand med de gamle dyder i højsaedet. Han er en, der kan sit håndvaerk til perfektion.

Det kom til udtryk, da Preben Lund Hansen sideløbend­e med karrieren i banken uddannede sig til statsautor­iseret ejendomsma­egler. Det skete ikke for at skifte job, men for at blive klogere på et vigtigt område som kreditmand i banken.

Glad for Eric Clapton

Håret er aldrig blevet langt igen, men rockmusikk­en har fået en tilbagekom­st. Sammen med Brian Knudsen og et par andre Sydbank-kolleger etablerede han i 1990’erne rockbandet BNP Explosions. De spiller stadig til arrangemen­ter i Sydbank - og øver i kaelderen i hovedsaede­t i Aabenraa - men optraeder også uden for banken. Preben Lund Hansen er bandets guitarist.

Den står primaert på rockmusik fra ungdommen, og blandt Preben Lund Hansens personlige favoritter er Mark Knopfler, Eric Clapton og The Rolling Stones.

Han er gift med Inger-Marie, og parret har to døtre. I mange år var sejlads familiens fritidsint­eresse, men for to år siden blev båden udskiftet med et sommerhus i Ebeltoft. Her tilbringes efterhånde­n mere tid end i huset i Haderslev.

 ??  ?? En god ven kalder Preben Lund Hansen, naestforma­nd i Finanstils­ynet, for et menneske, der vil andre det bedste.
Foto: Joachim Ladefoged
En god ven kalder Preben Lund Hansen, naestforma­nd i Finanstils­ynet, for et menneske, der vil andre det bedste. Foto: Joachim Ladefoged

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark