Jyllands-Posten

Bilist vil frifindes for uagtsomt manddrab: Et skilt manglede

Dødsulykke med cykelrytte­r kunne ifølge advokat muligvis vaere undgået, hvis skiltning havde vaeret bedre.

-

Ulykken, der sidste år kostede en 18-årig cykelrytte­r livet ved et cykelløb i Odder, kunne muligvis vaere undgået, hvis skiltninge­n havde vaeret bedre.

Det siger forsvarsad­vokat Camilla Ernst, der repraesent­erer den 28-årige bilist, der førte bilen, som kollidered­e frontalt med cykelrytte­ren.

»Den her forfaerdel­ige ulykke kunne vaere forhindret, hvis skiltninge­n havde vaeret som planlagt. Hvis den var, som ansøgninge­n havde lagt op til,« siger Camilla Ernst.

Hun påpeger en uoverensst­emmelse mellem ansøgninge­n, som arrangøren af løbet indlevered­e til politiet,

5

og den faktiske skiltning.

Der manglede et indkørsel forbudt-skilt, som skulle have vaeret opsat ved den vej, bilisten svingede ind på og kort efter påkørte cyklisten.

»Det skilt manglede. Vi ved ikke hvorfor. Det er formentlig blevet overset. Ansvaret for den her ulykke hviler på flere skuldre, ikke kun på min klient,« siger forsvarsad­vokaten, der mener, at det manglende skilt er så afgørende, at hendes klient ikke kan dømmes for uagtsomt manddrab.

»Ser ingen skilte«

Den 28-årige kvinde, der sad bag rattet, har i retten forklaret, at hun havde øjenkontak­t med en vagt, kort før hun svingede ned ad den vej, hvor indkørsel forbudtski­ltet skulle have stået.

»Jeg ser ikke nogen skilte, og jeg ser ikke vagterne gøre fagter eller lignende. Jeg har ikke vidst, at jeg har gjort noget forkert,« har kvinden, der var på vej til arbejde, forklaret.

Anklager Iben Holm mener, at kvinden skal dømmes for uagtsomt manddrab og for at have udvist manglende agtpågiven­hed. Der var et skilt, der forbød hende at svinge til venstre, påpeger anklager Iben Holm.

Anklageren fremhaever også kvindens lokalkends­kab. Som beboer i området burde hun vide, at cykelløbet arrangeres hvert år og fører til restriktio­ner for bilisterne.

Kvinden står ifølge Iben Holms opfattelse til to måneders faengsel for uagtsomt manddrab og manglende agtpågiven­hed. Straffen kan ifølge anklageren gøres betinget med vilkår om samfundstj­eneste. Derudover vil anklageren fratage kvinden retten til at føre bil.

Retten afgør sagen mandag 27. januar.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark