Samsinge siger nej tak til Kattegatforbindelse
Den nyopstartede forening ”Stop motorvej over Samsø” og borgmesteren på Samsø, Marcel Meijer (S), er kritiske over for en eventuel fast Kattegatforbindelse, der krydser øen. De frygter bl.a., at det vil få betydning for lokalmiljøet og turismen.
På Samsø er hverken borgmesteren eller den nyoprettede forening ”Stop motorvej over Samsø” begejstret for en eventuel fast Kattegat-forbindelse, som kan komme til at krydse øen.
»I kommunalbestyrelsen ser vi helst ikke en Kattegatforbindelse. Vi er et samfund på omkring 3.650 mennesker, og vi bliver konfronteret med noget, der ligner en dobbelt Storebaeltsforbindelse,« siger borgmesteren på Samsø, Marcel Meijer (S).
Regeringen har besluttet at videreføre den forundersøgelse om en fast forbindelse over Kattegat, som den tidligere regering begyndte. Undersøgelsen ser både på en vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse.
Et »pit-stop«
Ifølge Marcel Meijer er man bl.a. bekymret for trafikstøj, samt for at forbindelsen vil skade landskabet og turismen, som udgør en stor del af kommunens private erhverv.
»Jeg tror ikke, at en Kattegat-forbindelse vil gavne turismen på Samsø. Som det er nu, kommer folk f.eks. i en uge, og fremover vil de besøgende måske komme en enkelt dag. Man kommer til at vaere turist på en helt anden måde på Samsø,« siger han.
Det bakker Anders Baun Sørensen, naestformand i foreningen ”Stop motorvej over Samsø”, op om. Han frygter, at Samsø bliver et slags »pitstop« på vejen mellem Jylland og Sjaelland.
»Så kan det vaere, at nogle kører af for at se forskellige ting på øen, men de bliver jo ikke haengende i laengere tid,« siger han.
Lokal identitet
”Stop motorvej over Samsø” blev dannet i weekenden ved et bestyrelsesmøde på Samsø Energiakademi. Omkring 130 personer har indtil videre meldt sig ind i foreningen.
»En del af vores identitet er, at vi er en ø, som man sejler til. Naeste år får vi en hurtigfaerge, som forhåbentligt kan vaere med til at skabe endnu mere turisme, men idyllen går fuldstaendig i fløjten, hvis man laver en motorvej, så bliver Samsø bare et sted, man kører henover,« siger Anders Baun Sørensen.
Marcel Meijer frygter, at det naere lokalmiljø på Samsø vil forsvinde i tilfaelde af en fast Kattegat-forbindelse.
»Mange af dem, der flytter til Samsø, gør det, fordi vi kender hinanden og tager os af hinanden herovre. Med en Kattegat-forbindelse bliver det et andet samfund,« siger han.
Borgmesteren i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), sidder i Kattegatkomitéens formandskab, og han mener, at en forbindelse vil gavne Samsø, da det giver bedre mulighed for at bo på Samsø og arbejde eller studere andre steder:
»For øens børn og unge vil det give flere muligheder, og jobmaessigt vil det give kaempe muligheder for øens beboere,« siger han.
Baeredygtighed
Både Anders Baun Sørensen og Marcel Meijer laegger desuden vaegt på vigtigheden af Samsøs kendetegn og status som vedvarende energi-ø.
»Det stritter imod alt det, vi taenker er fornuftigt, at anlaegge en stor motorvej,« siger Anders Baun Sørensen.
Samsø er i dag 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi og har desuden et mål om at blive fossilfri i 2030.
Marcel Meijer kan godt se idéen i, at man skal kunne komme hurtigere fra Aarhus til København og omvendt, men ifølge ham bør man overveje hvordan:
»Vil man virkelig have flere biler i de her byer? Det synes jeg, at man skulle overveje grundigt.«
Idyllen går fuldstaendig i fløjten, hvis man laver en motorvej, så bliver Samsø bare et sted, man kører henover. ANDERS BAUN SØRENSEN, NAESTFORMAND I FORENINGEN ”STOP MOTORVEJ OVER SAMSØ”
20 etager og 70 meter i højden.
Sådan lyder målsaetningen for Danmarks højeste hybridhus, bestående af trae og beton, der skal rejses i Sydhavnen i Aarhus.
Bag idéen står arkitektfirmaet Lendager Group i København, der er blandt landets førende, når det gaelder baeredygtigt byggeri, og udover det baeredygtige er der i den grad også streg under det ambitiøse i sydhavnsprojektet.
»Vi vil noget, der ikke er gjort før. Vi saetter barren meget højt og nok så højt, at ikke alt vil lykkes,« siger Niklas Nolsøe, arkitekt ved Lendager Group.
En af målsaetninger hedder ”fra affald til ressource”, og blandt ambitionerne er i videst muligt omfang at bruge materialer som affaldstrae, genanvendt beton og udtjente vindmøllevinger, og hele konstruktionen vil bestå af trae, når det giver mening.
Oveni er det arkitektens ambition, at TR3, som huset kaldes, bliver verdens sundeste kontorhus med et materialevalg og en aktiv ventilation, som sikrer, at brugerne udsaettes for minimal afgasning. Udendørs vil en byskov og nyttehaver inddrage socialt udsatte, ligesom shelters på taget vil give besøgende mulighed for at nyde morgenkaffen til solopgang over havnen.
Begraensning i højden
»Det bliver et laeringshus, hvor vi undervejs finder ud af, hvad der kan lade sig gøre. Af samme grund får vi Aarhus Kommune med som partner, så de kan hjaelpe os, når vi møder regulativer, normer og regler, som ikke har taget højde for vores måde at bygge på,« siger Niklas Nolsøe.
En af udfordringerne kan blive, at der i Danmark i øjeblikket er begraensninger på, hvor højt der må bygges i trae af hensyn til brandsikkerheden.
I en bydelsplan for området har Aarhus Kommune også beskrevet, hvordan TR3byggeriet skal give laering til
Det bliver et laeringshus, hvor vi undervejs finder ud af, hvad der kan lade sig gøre. NIKLAS NOLSØE, ARKITEKT VED LENDAGER GROUP.
resten af byggebranchen:
»Der er i udviklingen af projektet fokus på, at de erfaringer, som parterne gør sig i den videre udvikling, skal delagtiggøres med byggebranchen, så projektet kan bidrage til nye og mere baeredygtige løsninger i byggeriet. På den måde bliver huset ikke bare et udviklingsprojekt, men også et laeringshus for