Hvem husker Ejner, når han forlader sportsklubben?

Idraetten kan vaere med til at skabe endnu større sammenhaengskraft.

Jeg har vaeret frivillig idraetsleder siden 1992. De første mange år var det Grenaa Rugby Klub, siden i forbindelse med mine børns idraetsaktiviteter i Stenvad Boldklub og senere i Randers Freja.

Jeg har set rigtig mange børn, unge og voksne komme ind i foreningerne, men også mange, der har forladt dem igen.

Jeg vil i denne klumme fokusere på en af de svaere opgaver, jeg har oplevet i mit foreningsliv. En opgave, jeg ofte ikke kom i mål med at løse:

En ny dreng kommer til traening, lad os kalde ham Ejner.

Ejner er ikke det helt store talent, og foraeldrene er måske også svaere at tale med. Traenere og ledere har i forvejen mange opgaver i forbindelse med holdet og har ikke ressourcerne til en ny (stor) opgave. Når Ejner efter kort tid opgiver sportskarrieren, er det nemt at glemme, at han og foraeldrene var forbi klubben.

Mellem 15 og 20 pct. af en årgang får ikke en brugbar uddannelse. For denne gruppe vil det altid vaere svaerere at finde fodfaeste på en arbejdsplads.

I mine øjne er det beskaemmende, at 50.000 unge mennesker hverken er i uddannelse eller arbejde. Samlet er der stadig 100.000 jobparate danskere, der ikke er i beskaeftigelse. Ganske ofte fordi de ikke har den uddannelse, arbejdsmarkedet efterlyser.

Lur mig om der ikke er et stort sammenfald i de grupper, der er uden for foreningslivet, og dem, der ikke får en brugbar uddannelse og derfor i lange perioder står uden for arbejdsmarkedet?

Vore idraetsforeninger gør en kaempe indsats for folkesundhed, sammenhaengskraft og dannelse i Danmark. Det er her, rigtig mange af os mødes – også på tvaers af samfundsskel. Vi oplever, hvordan vi selv og vore børn har glaede og gavn af at vaere sammen om en given aktivitet.

Samtidig spejler vi os i hinanden, oplever, hvordan andre familier gør tingene, og snakker om uddannelse og arbejde. Vi skaber et netvaerk, der giver os bedre muligheder i hverdagen.

Jeg vil gerne have alle med ind i idraetten og foreningerne. Derfor skal vi dyrke og udvikle de mange dygtige traenere og ledere, der i dag er i stand til at inkludere. Og i fremtiden skal vi have mange flere, der kan håndtere opgaven.

Socialdemokratiet vil give fripas målrettet foreningslivet. Det kan vaere med til at flere, der ikke har råd til at deltage, finder vej til foreningerne.

Men vi får også brug for at målrette midler til at løse de svaere opgaver i foreningslivet, f.eks. til veluddannede mentorer. Ved støtte og motivation kan mentorerne sikre, at svage familier giver foreningslivet en meget større chance. Samtidig skal vi, der kender faellesskabets styrke, vaere mere tålmodige i at invitere indenfor i foreningsverdenen.

Vi skaber et netvaerk, der giver os bedre muligheder i hverdagen.

Vi vil alle profitere af, at flere er med i foreningslivet. Sundhed, livskvalitet, dannelse, uddannelse og sammenhaengskraft er blot nogle af de fordele, vi alle kommer til at nyde godt af, hvis alle er med ”ved samfundets bord”.