Regeringen laegger mere vaegt på rabat end samlet EU-pris

Mette Frederiksen vil nedlaegge veto mod nyt EU-budget, hvis Danmark ikke får rabat. Men der er intet veto, hvis prisen bliver højere. Den omvendte verden, lyder kritikken.

Statsminister Mette Frederiksen har flere gange understreget, at EU’s nye flerårige budget skal fastholdes på 1 pct. af landenes bni. Men i et notat til Folketinget laegger regeringen op til at undlade at nedlaegge veto, selv om budgettet skulle spraenge de 1,00 pct., når en ny aftale skal landes senere i år.

Derimod bebuder regeringen et veto, hvis Danmark ikke får rabat på det samlede budget.

»Det er helt skørt. Rabatten er jo ikke noget vaerd, hvis den samlede pris bare bliver større,« siger Enhedslistens EUordfører, Søren Søndergaard.

»Regeringen skal åbent sige, at den ikke kan acceptere et budget på mere end 1 pct. I stedet signalerer man nu til resten af EU, at man er klar til at leve med et større budget. På den måde får vi aldrig en reel diskussion om, hvordan EU bruger sine penge,« siger Søndergaard.

Automatisk veto

Mette Frederiksen har flere gange markeret sig selv som ”budgetbisse” i forhold til EU og understreget, at en del af EU’s budget kan bruges bedre, hvilket vil sikre råd til nye opgaver som klima og graensebevogtning.

I et notat til Folketingets Europaudvalg skriver regeringen imidlertid, at »regeringen laegger derfor stor vaegt på, at EU’s udgifter under den flerårige finansielle ramme skal holde sig inden for 1,00 pct. af EU’s bni«.

Selv om »stor vaegt« er mere end bare »vaegt«, er det blot udtryk for, at regeringen »vil arbejde for« dette resultat. Denne oversaettelse fremgår af en ny oversigt fra Udenrigsministeriet over, hvordan man skal forstå de vaegte, som regeringen bruger.

Samtidig fremgår det, at regeringen vil laegge »afgørende vaegt på, at Danmarks rabat bibeholdes«.

Udtrykket »afgørende vaegt« betyder ifølge Udenrigsministeriet, »at regeringen automatisk vil stemme imod forslaget, såfremt den eller de givne betingelser ikke er opfyldt«.

Regeringen vil desuden laegge vaegt på at sikre en staerk klima- og migrationsindsats.

R og V: Intet mandat

En dansk stemme imod EU’s flerårige budgetaftale vil vaere det samme som et veto, da det kraever enstemmighed.

Før slutforhandlingerne vil regeringen på fredag søge et mandat i Europaudvalget. Men står det til De Radikale og Venstre, der traditionelt har bakket regeringen op i EU-politikken, så får den ikke noget mandat her.

»Vi støtter målet om et budget på 1 pct. Men der er enorme udfordringer med migration og klima, som regeringen blot laegger vaegt på. Derimod laegger den ”afgørende” vaegt på en rabat på 1 mia. kr. ud af et budget på flere tusinde mia. kr. Det er jo proportionsforvraengning, så det skriger til himlen. Og en fuldstaendig absurd måde at forvalte sin politiske kapital på,« siger EU-ordfører Jens Rohde, der nu vil have en forespørgsel med statsministeren og et flertal i folketingssalen til »at hegne mandatet ind, så det er klart, hvilket indhold regeringen skal arbejde for«.

Den køreplan støtter Venstre. EU-ordfører Jan E. Jørgensen støtter også et restriktivt budget, der ikke bliver større, når EU bliver mindre med brexit. Han er også enig i prioriteringen af klima og migration, men partiet kan ikke støtte det mandat, som regeringen ønsker.

»Når regeringen siger, at rabatten er vigtigere end alt andet, bliver vi bekymret. Klima og de ydre graenser er vigtigere, end at Danmark får rabat. Det er den samlede pris, der er det vigtige, og ikke hvor mange procent man har fået i rabat. Det er for snaevret og graensende til det primitive at laegge så meget vaegt på rabatten frem for andre temaer,« siger Jan E. Jørgensen.

Fungerende finansminister Morten Bødskov skriver i en mail, at »regeringen arbejder benhårdt for et EU-budget på 1,00 pct. af bni, som samtidig prioriterer de moderne udgiftsområder ... Vi skal betale vores rimelige andel af regningen. Hverken mere eller mindre. Derfor er der brug for en dansk rabat«.