Den dag USA’s militser raslede med våbnene i det hvide oprørs by

En frygtet voldelig konfrontation udeblev, da over 20.000 demonstranter, mange bevaebnede til taenderne, mandag protesterede mod strengere våbenlove i Virginia.

Skaeg, solbriller med spejlglas, skudsikre veste og skydevåben, naturligvis, masser af skydevåben.

I det kolde vintersolskin mindede gaderne i centrum af staten Virginias hovedstad om en mobilisering af arméen til en forestående krig.

Overalt var der maend, og enkelte kvinder, i kaki, mange med drabeligt udseende rifler og halvautomatiske våben, der lignede rekvisitter fra Syrien eller Libyen snarere end noget, man burde promenere med på gaderne ved Capitol-bygningen, der ligger på en høj i en park midt i det kønne Richmond.

Militsgrupper fra en raekke stater i det østlige og midtvestlige USA var mandag draget til Virginia, og en del af dem defilerede rundt i raekke og på geled, som var de på vej ud mod en imaginaer front på den anden side af de velfriserede forretningsstrøg i denne by med en kvart million indbyggere.

Anledningen til al ståhejen var at finde inde i Virginias Capitol, der huser delstatens parlament, hvor Demokraterne sikrede sig flertallet i lokalvalget i november sidste år.

Det flertal blev skabt bl.a. på løfter om at stramme statens våbenlovgivning. De nye regler skal sikre bedre kontrol med semiautomatiske våben og forhindre, at private opbygger veritable våbenlagre ved at laegge begraensninger på, hvor ofte man kan anskaffe sig et nyt skydevåben.

Men Virginia er politisk og befolkningsmaessigt en meget sammensat stat, som straekker sig fra hovedstaden Washingtons velhavende, sydlige forstaeder, hvor centrum-venstre-kraefter dominerer, over mere end 110.000 kvadratkilometer mod syd og vest, herunder store landområder og mindre byer, hvor konservative synspunkter står staerkt.

I disse dele af staten, og bredt blandt mange republikanske vaelgere, har man en ganske anden opfattelse af, hvilken vej man bør gå i våbenlovgivningen – og i mange andre af livets forhold.

»Våben redder liv,« stod der på de orange klistermaerker, som en stor del af deltagerne i manifestationen bar, og Richard Pierre, en af de anslået ca. 22.000 våbenglade aktivister, som havde taget turen til Richmond, udlagde gerne budskabet.

»Hvis man virkelig ville sikre ro og orden, skulle man afskaffe de områder, hvor man ikke må baere våben,« lød det fra Richard Pierre, der kommer fra statens sydlige ende.

»Der er flere våben end i en krigszone, men se, hvor fredeligt her er,« siger Richard Pierre og peger på grupper af aktivister, der slikker solskin i demonstrationens udkant.

Det hvide oprørs by

Richmond indtager en saerlig plads i historien – og mytologien – om de amerikanske sydstater.

Det var her i byen, at konføderationen, sammenslutningen af rebelske sydstater, der ønskede at opretholde slaveriet, havde sin hovedstad, og Richmond er stadig hjemsted for en raekke kontroversielle rytterstatuer med krigeriske sydstatsledere.

Mange havde derfor frygtet, at mandagens manifestation ville udarte a la optøjerne i universitetsbyen Charlottesville, også i det sydlige Virginia, i august 2017.

Dengang marcherede højreekstremister under racistiske og antisemitiske paroler, og det hele endte i voldelige sammenstød, der kostede en kvindelig moddemonstrant livet.

En gentagelse ville tage sig saerligt kedeligt ud netop mandag i denne uge, hvor nationen fejrede Martin Luther King Day til minde om det sorte borgerretsikon myrdet i 1968.

Lykkeligvis åndede alt ro og fred i Richmond, trods det massive opbud af våben; der var umiddelbart ingen racistiske slogans at se, og antallet af sydstatsflag og -symboler var minimalt.

Dagene op til manifestationen var ellers fyldt med dystre advarsler om risikoen for en vaebnet konfrontation i forbindelse med massemødet.

Flere af de grupper og militser, der deltog mandag, er kendt for højreekstreme sympatier, og på internettet kunne man finde feberhede spekulationer om, at manifestationen ville blive gnisten, der antaendte en ny amerikansk borgerkrig.

Forbundspolitiet, FBI, anholdt i sidste uge mindst tre højreradikale aktivister, ifølge amerikanske medier medlemmer af en ekstremistisk gruppe, der har diskuteret planer om overfald på jøder og sorte amerikanere og angiveligt ville bruge et fingeret angreb på demonstrationen til at antaende »en racekrig«.

Forsvar mod regeringen

Den mest åbenbare politiske meningstilkendegivelse under mandagens manifestation fandt sted ved talrige souvenirkiosker, der tilbød hele udtraeksklaveret af Donald Trump-udstyr.

Men selv om Trump er ubetvivleligt popu