Danskernes intellekt krymper uden den diversitet, der kommer til os udefra

Rockwool Fonden har lavet en analyse af indvandringens effekt på de danske offentlige finanser og påpeger, at i 2050 vil den samlede indvandring, vestlig så vel som ikkevestlig, betyde et årligt overskud på tre milliarder kroner til statskassen.

Pia Kjaersgaard sagde forleden under en debat i Folketinget, at det eneste positive, hun kan se ved den ikkevestlige indvandring, er ”nogle meget velassorterede grønthandlere”. Det er så utroligt tankevaekkende. Unge med etnisk baggrund gennemfører oftere end nogensinde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Saerligt for efterkommerne med ikkevestlig oprindelse, altså sådan nogen som mig, er 52 pct. af kvinderne i gang med en videregående uddannelse. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der blandt alle danskere mellem 30-69 år kun 10,4 procent, der har gennemført en lang videregående uddannelse eller fået en ph.d. Med andre ord går mange ”danskere” rundt og tror, at der er langt flere ”danskere” med en lang uddannelse, end der rent faktisk er.

Vi har slet ikke råd til ikke at have indvandring. Vi er så lille et land, at vi burde takke ethvert eneste nye stykke dna, der kommer til landet – for at modvirke indavl og for at øge den samlede intelligens i landet. Mennesker har ca. 20.000 forskellige gener. Vi har 2 udgaver af alle disse gener; det ene har vi arvet fra vores far og det andet fra vores mor. Mange af disse gener medfører sygdom hos personer, hvor begge udgaver er muterede (genotypen MM), men giver ingen problemer hos de, der baerer én muteret udgave og én normal udgave (genotypen MN). Man kalder det for vigende arvegang. Ofte medfører vigende arvegang alvorlige arvelige og kroniske sygdomme og dødsfald. For lidt nyt dna i et samfund medfører indavl og øger sandsynligheden for mentale og fysiske sygdomme.

I England har man søsat et ret spaendende projekt, som scanner nyfødte for nogle af de mest alvorlige genetiske sygdomme, som først vil vise sig senere i livet. I Danmark er vi ganske uvidende om, hvad vi slaeber rundt på, og hvad vi hver isaer vil blive syge af 5 eller 30 år fra nu. Genetiske og epigenetiske faktorer har meget stor betydning for Danmarks fortsatte udvikling og forekomster af en lang raekke sygdomme.

Der var bred panik omkring indvandring i slutningen af det 19. århundrede her i USA. Ikke fordi man ikke kunne finde arbejde, men fordi ”man” frygtede, at jøder, italienere og irere ville udvande den amerikanske ”race”. Denne angst førte til totalitaere foranstaltninger som f.eks. aegteskabslicenser – alt sammen berettiget under daekke af at sikre ”homogenitet”.

Vi er så lille et land, at vi burde takke ethvert eneste nye stykke dna, der kommer til landet – for at modvirke indavl og for at øge den samlede intelligens i landet.

En undersøgelse fra Oxford Universitetet viser, at amerikanske byer med historisk høj indvandring har højere indkomster, mindre fattigdom og lavere arbejdsløshed i dag end de byer, der ikke har så høj indvandring. Det har man studeret i over 100 år. Så indvandring er kort sagt på stort set alle tangenter en god ting. Det er en illusion at tale om race. Det er så foraeldet, umodent og ganske upassende.

Vi mennesker er så frygtsomme og til tider alt for selvfede. Det skaerer i mit hjerte at se debatterne, tonen og ignorancen over for det faktum, at Danmark godt kan rumme andre religioner, racer, vaerdier, og at vores sammenhaengskraft er meget staerkere, end man lige skulle tro. Danmark kan og skal slet ikke vaere homogent.

Vi skal have diversitet – ellers krymper vores intellekt, og det gør os til et fattigere samfund.