Jeg har ikke brug for at blive passet på

Hvornår stopper Mette Frederiksen med fortaellingen om, at ”hun passer på Danmark”. Det er hamrende irriterende. Vi har haft mange forskellige statsministre, der som en selvfølge har passet på Danmark, og i den tidsperiode er der naeppe danskere, der har følt sig udsatte og forskraemte. Nu har statsministeren fået endnu en dille: Hun er ”børnenes statsminister”.

Hvad i alverden mener hun med det? Alle tidligere statsministre har igennem tiderne som en selvfølge også vaeret børnenes statsminister; de har ydermere vaeret i stand til at vaere hele landets statsminister.

Hendes pompøse udsagn – gentaget igen og igen – gør det på det naermeste umuligt for nogle af de øvrige partier at sige hende imod. Er der nogen, der vil sige, at de ikke passer på Danmark – nej, vel? Er der nogen, der vil sige, at man ikke skal passe på børnene – nej, vel?

Som dansker har jeg ikke brug for at blive passet på. Jeg har brug for en statsminister, der stiller sig til rådighed for Danmark med grundig information om, hvordan landet kan ledes, hvordan vi løser alle de svaere opgaver, der ligger ligefor: skatterne, arbejdsmarkedet, landbruget, miljøet, naturen, hospitalsvaesenet, haeren, udlandet og de 1.000 andre vigtige spørgsmål. Jeg har intet imod Mette Frederiksen, men jeg får det, hvis hun fortsat forsøger at fremstå som Danmarks frelser. Vi har ikke brug for en barnepige, vi har ikke brug for at blive talt ned til, og der er ikke noget, der skraemmer mig mere end folk, der er overbeviste om, at ”de alene vide”. Den slags har vi set alt for tit i historien. Så kaere statsminister, kravl ned fra din piedestal. Tal til os som voksne mennesker, og spar på al krudtet med at få dig selv sat i scene. Gør dig til alles statsminister.