Jyllands-Posten

Verdens bedste stoppede karrieren: Jeg fik at vide, at jeg var for lille

Hvem er jeg, og hvad skal jeg bruge mit liv på? Australske Ashleigh Barty kom i tvivl og droppede sin lovende tenniskarr­iere i halvandet år.

- MIKKEL HEMMER-HANSEN Jyllands-Postens udsendte medarbejde­r mikkel.hemmer@jp.dk

Ryd tilskuerpl­adserne på Rod Laver Arena, den største bane på anlaegget med sponsorer, aeldre aegtepar og pressefolk, og giv billettern­e til helt almindelig­e australske teenagere med bumser og knaekkende stemmer.

Sådan lød et forslag i avisen The Australian inden Ashleigh Bartys første kamp ved dette

Open.

Den 23-årige australier Ashleigh Barty er nummer et på verdensran­glisten lige nu. Hun er topseedet og favorit til at vinde turneringe­n Australian Open og dermed blive den første australier til at vinde en titel på hjemmebane i 42 år.

Men det var ikke for at få mere vokal opbakning til den lokale favorit, at de unge skulle inviteres ind at overvaere kampen imod ukrainske Lesia Tsurenko.

Ashleigh Barty er mere end en ung succesfuld tennisspil­ler. Hun er blevet et symbol på, at det er okay at vaere i tvivl og usikker. At det nogle gange er nødvendigt at gå imod strømmen for at genfinde sig selv. At livet nogle gange kan vaere svaert som teenager, dreng som pige. At det års

Australian er okay at sige fra over for omverdenen­s forventnin­ger, at det kan vaere svaert at acceptere og elske sin krop, når man føler, at man er anderledes. At det er i orden at vaere åben om mentale problemer og lavt selvvaerd i stedet for at fremstå usårlig til alle tider.

De svaere tanker

Ashleigh Barty har selv vaeret der i sit liv med alle de svaere tanker.

Som ung var hun et kaempetale­nt. Allerede som 15årig blev hun Wimbledonj­uniormeste­r i 2011, og alt blev sat ind på at få et gennembrud som seniorspil­ler. Hun fik de bedste traenere og støtte til at rejse rundt. Tre år senere i 2014 lykkedes det hende at tage skridtet helt og kvalificer­e sig til US Open, hendes første grand slamturner­ing. Det var det store gennembrud, men en måned senere stoppede hun fuldstaend­ig med at spille tennis.

Hun var ramt. Havde mistet lysten til tennis. Var påvirket af eksperter, der blev ved med at dømme hende ude fra en karriere i verdenstop­pen, fordi hun var for lav.

»Jeg fik at vide, at jeg var for lille til at spille,« siger Ashleigh Barty.

Med sine 166 cm er hun 10 cm lavere end gennemsnit­tet af de profession­elle tennisspil­lere.

Havde brug for en pause

Hun havde også andre mentale problemer. Ofte var hun ramt af hjemve på de mange rejser og havde det bare generelt ikke saerlig godt.

»Jeg kom til et punkt, hvor jeg vidste, at jeg blev nødt til at stoppe, og da jeg endelig traf beslutning­en, var det faktisk ikke så svaert og en lettelse,« siger Ashleigh Barty.

Hun var 18 år og i tvivl om det meste. Havde det svaert med sin muskuløse krop.

»Jeg havde brug for en pause for at finde ud af, hvad jeg virkelig ville lave i mit liv,« siger Ashleigh Barty.

I stedet for den ensomme kamp imod sig selv på tennisbane­n søgte hun faellesska­bet i holdsport.

Begyndte på cricket

Hun begyndte at spille cricket, som sammen med australsk fodbold, der spilles på en oval bane, er den populaeres­te sport i Australien. Efter blot to kampe med et amatørhold, hvor hun viste staerke evner, fik hun en profession­el kontrakt med holdet The Brisbane Heat. Hun klarede det fint.

Men hun savnede alligevel tennis.

Efter halvandet års pause begyndte hun at traene lidt igen, og hun var solgt. Hun savnede konkurrenc­en, og isaer elskede hun at spille double.

Derfra så hun sig ikke tilbage. I 2017 vandt hun sin første turnering, og i 2019 vandt hun French Open.

Foraeldren­e var overrasked­e over, at hun kom tilbage.

Pausen var afgørende

»Vi havde ikke forventet, at hun ville begynde at spille tennis igen. Ikke i vores vildeste fantasi,« siger faderen, Robert Barty.

Ashleigh Barty mener selv, at pausen fra tennis har vaeret helt afgørende for, at hun har nået så højt et niveau.

»Jeg havde nogle ting i mit liv, som jeg skulle have styr på. Uden den pause ville jeg ikke have vaeret her i dag,« siger Ashleigh Barty.

Siden sit comeback har hun kastet sig ud i en kampagne for at mindske frafaldet blandt piger, der dyrker sport.

I Australien falder hver tredje pige fra, inden de når 18 år. I Danmark er tendensen den samme, og i 2018 satte Danmarks Idraetsfor­bund penge af i en saerlig pulje til at forsøge at vende kurven og det store frafald hos teenagepig­erne. Der kan vaere mange ting, som påvirker pigerne i den alder.

Jeg spiller for mig selv

Fordomme om piger med brede skuldre, og at det er utrendy at rende rundt i sportstøj. Der har Barty også selv vaeret.

»Lad ikke dine indre stemmer stoppe dig. Jeg spiller for mig selv, og det samme gør du,« lyder budskabet fra Ashleigh Barty i en video for kampagnen for at få flere piger til at dyrke idraet i Australien, der går under navnet ”play for you”, der skal få pigerne til at fortsaette med sporten.

Spillemaes­sigt er hendes forcer en staerk, hård serv og en ond, slicet baghånd, der ikke hopper mange centimeter op fra jorden og naermest skal graves op.

I problemer

De våben blev der brug for, da hun overrasken­de løb ind i startvansk­eligheder i første runde imod Lesia Tsurenko. Der blev stille på tilskuerpl­adserne, hvor der ikke var mange teenagere, da Ashleigh Barty tabte de to første partier og senere også første saet med 5-7.

Hun fik dog samlet sig selv op og vandt de naeste to saet med 6-1, 6-1 og fik spillet sig videre til anden runde imod slovenske Polona Hercog i en kamp, der skulle afvikles natten til onsdag dansk tid.

Jeg kom til et punkt, hvor jeg vidste, at jeg blev nødt til at stoppe. ASHLEIGH BARTY, NUMMER ET PÅ VERDENSRAN­GLISTEN

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark