»Selvfølgelig skal der vaere penge i at arbejde for aeldre«

Arbejde uden modregning i folkepensionen kan øge uligheden, men det må løses ad anden vej, fastslår formand for Seniortaenketanken, tidligere LOformand Harald Børsting.

Tag ikke fejl. Selv om de faerreste folkepensionister stiller sig op og siger, at de er fortsat med at arbejde, fordi de har brug for pengene, så spiller penge en rolle.

Sådan lyder det fra tidligere LO-formand Harald Børsting, der som formand for Seniortaenketanken i efteråret afleverede 20 anbefalinger til regeringen til, hvordan den får flere aeldre til at blive på arbejdsmarkedet - også efter pensionsalderen.

Der er med Harald Børstings ord et »vanvittigt stort potentiale«, fordi mange aeldre både kan og vil fortsaette efter pensionsalderen.

»Men det er som om, at både politikerne og jobcentrene er blinde for det,« siger Harald Børsting.

Blandt Seniortaenketankens anbefalinger var derfor en raekke anbefalinger til indsatsen i jobcentrene, når aeldre bliver ledige.

Men det kan langt fra stå alene. Det skal også kunne betale sig at arbejde.

Seniortaenketanken var underlagt den begraensning, at dens anbefalinger ikke måtte koste penge. Derfor indeholder kataloget ikke udgiftskraevende forslag. Ikke desto mindre noterer Seniortaenketanken sig, at pensionister i Norge og Sverige ikke bliver modregnet i folkepensionen, hvis de har arbejdsindtaegt ved siden af.

Seniortaenketanken opfordrede også regeringen til at nedsaette en pensionskommission, der skal rydde op i en myriade af regler for modregning. Modregninger, der ikke ikke bare afhaenger af den enkelte folkepensionists egne økonomiske forhold og beskaeftigelsesmaessige status, men også efter om en eventuel aegtefaelle arbejder.

»En af de vaesentlige ting er, at der skal vaere en økonomisk gevinst. Ingen stiller sig frem og siger, at de gerne vil arbejde laengere, fordi de har brug for pengene, men selvfølgelig skal der vaere penge i det,« siger Harald Børsting.

Seniortaenketankens analyser viser, at marginalbeskatningen for folkepensionister i arbejde når op på 83 pct., mens marginalskatten for topskatteydere er 56 pct.

Vaerst ser det ifølge Seniortaenketanken ud for en enlig folkepensionist med en egen pensionsudbetaling på 100.000 kr. om året. Hvis vedkommende tjener mellem knap 370.000 kr. og godt 400.000 kr., runder marginalbeskatningen de 83 pct.

»Der er flere gode grunde til at se på pensionssystemet. Ud over marginalbeskatningen er der også selve kompleksiteten i reglerne. Det kan ikke nytte noget, at folk ikke selv kan regne på, om det kan betale sig for dem at arbejde,« siger Harald Børsting.

Han anerkender, at afskaffelse af modregningen for arbejdsindtaegt kan risikere at øge uligheden blandt pensionister, men det er ifølge Harald Børsting ikke et argument for at undlade at give aeldre en økonomisk gulerod for at arbejde.

»Jeg kan ikke afvise, at det vil øge uligheden, men så må man spørge, hvad prisen er ved at undgå at øge uligheden ad den her vej, og hvad gevinsten er ved at øge uligheden en lille bid,« siger Harald Børsting og fortsaetter:

»Jeg er pragmatisk anlagt, og hvis vi øger uligheden en smule ved et tiltag, kan vi jo finde et andet tiltag at rette op på det igen med.«

Det kan ikke nytte noget, at folk ikke selv kan regne på, om det kan betale sig for dem at arbejde.