Derfor kaemper storsatsning med underskud
Uddannelsesteknologi har potentiale til at blive en dansk styrkeposition, mener Vaekstfonden, der har investeret massive beløb i sektoren. Men det store afkast lader vente på sig i et marked, der er fyldt med konkurrence og udfordringer.
Omtrent 100 danske virksomheder beskaeftiger sig med uddannelsesteknologi, men en gennemgang af deres regnskaber viser, at koden til at tjene penge endnu ikke er knaekket. Det gaelder bl.a. for Area9 Lyceum, som udgør Vaekstfondens største enkeltinvestering nogensinde.
Branchen
Du kender måske biotech og fintech, men endnu et skud på stammen, der kombinerer teknologi med en sektor, er edtech, der daekker over educational technology, eller uddannelsesteknologi.
Betegnelsen favner virksomheder, der beskaeftiger sig med teknologi, der kan bruges til kompetenceløft inden for alt fra uddannelse til medarbejderudvikling. Hvis det står til Vaekstfonden, er edtech et ord, som danskerne skal til at vaenne sig til, for planen er at skabe en klynge og dermed en dansk styrkeposition på området.
Brancheforeningen Edtech Denmark vurderer, at der er ca. 100 danske edtech-selskaber.
To af dem, der har fået store investeringer fra Vaekstfonden, er Area9 Lyceum, der i starten af 2018 fik 190 mio. kr., og Edulab, der i 2017 fik et tocifret millionbeløb. Area9 Lyceums seneste regnskab viser et underskud på 72,2 mio. kr., mens Edulab har et underskud på 9,7 mio. kr.
En af de mest kendte edtech-virksomheder i Danmark er Lix Technologies, der er en studiebogsplatform. I tråd med de andre selskaber har Lix heller ikke givet overskud endnu.
Udfordringerne
Selv om bl.a. Vaekstfonden har investeret betydelige beløb i flere af branchens virksomheder, lader overskuddet vente på sig. Branchen er udfordret af, at markedet i Danmark er relativt lille, samtidig med at konkurrencen er benhård, lyder en del af forklaringen.
Mathias Lund Schjøtz, der ejer virksomheden M Lund, der rådgiver inden for området, og sidder i bestyrelsen i Edtech Denmark, medgiver, at koden til succes ikke er knaekket endnu. Han peger isaer på de lange salgsprocesser som problematisk for de danske ivaerksaettere.
»Det gør, at måske lovende startups når at dø, inden de kommer på markedet. Det er noget af det, som vi arbejder på,« siger han og tilføjer:
»Det er et svaert marked. Måske har man lovet for meget tidligere. Man troede, man kunne lave teknologi, der kunne skabe laering. Det er bare ikke helt sådan, det fungerer.«
For Edutech, der står bag matematikplatformen Matematikfessor, maerkes den hårde konkurrence i Danmark også. Adm. direktør Kasper Holst Hansen vurderer, at markedet for midler i det danske skolesystem er i omegnen af 400-450 mio. kr.