Finanstilsynet advarer: Pensionsprognoserne er for skråsikre
To tredjedele af danskere med pensionsordninger har valgt markedsrente. Det betyder, at de er meget følsomme over for uro på de finansielle markeder.
Pas på med at stole på pensionsprognoserne, lyder advarslen fra Finanstilsynet. Prognoserne virker praecise – ofte helt ned til de små decimaler. Men virkeligheden er en helt anden, for de er forbundet med stor usikkerhed.
Sådan lyder en af konklusionerne på en stor undersøgelse, som Finanstilsynet har foretaget. 11 pensionsselskaber har deltaget, og baggrunden er, at ca. to tredjedele af danskere med egne pensionsordninger nu har dem i markedsrente og ikke i garantiprodukter.
Markedsrente betyder, at pensionen bliver investeret på de urolige finansmarkeder. Men pensionskunderne får ikke den nødvendige information, fastslår tilsynet.
»Det er generelt udfordrende for selskaberne at informere fyldestgørende om de risici, der er forbundet med pensionsprodukterne. Det er svaert for pensionstagerne at få indblik i, hvilke risici de baerer med markedsrenteprodukterne, og hvilke konsekvenser det kan få for dem,« skriver Finanstilsynet.
Skaev skråsikkerhed
Et af problemerne er den skråsikkerhed, som pensionskunderne praesenteres for, bl.a. når de går på Pensionsinfo. Når man logger sig på der eller laeser pensionsdokumenter, mødes man af meget praecise tal og vendinger, som indikerer stabilitet og en uforanderlig udbetalingsraekke.
Et enkelt selskab har endda decimaler med i prognosen.
»Det står ingen steder angivet, at det kun er første års ydelse, som er beregnet,« konstaterer Finanstilsynet.
Virkeligheden er, at der er tale om et øjebliksbillede. Det er en meget vaesentlig information, at udbetalingerne kan svinge og i visse uheldige situationer blive betydeligt lavere end forventet, mener Finanstilsynet.
Det er med andre ord svaert at planlaegge sin økonomi som pensionist, når man ikke ved, hvor meget pensionen kan falde, og hvor stor sandsynligheden er for, at det sker.
Kun lidt om risici
Finanstilsynet opridser flere problemer i punktform. Her er tre af dem:
N Ingen af de medvirkende selskabers materiale indeholder tydelig information om risiko forbundet med en eventuel aendring af forventede levetider.
N Finanstilsynet finder en meget sparsom informationsmaengde omkring risiciene. I det omfang, risici er omtalt, har selskaberne lagt størst vaegt på investeringsrisiko.
N I nogle selskaber er invaliderenten forbundet med samme risiko som aldersydelser og påvirkes af de samme aendringer i forudsaetningerne. Dette får pensionstagerne dog ikke oplyst.
Det sidste punkt betyder altså, at man ikke kan vaere sikker på at få den forventede ydelse, hvis man får brug for sin invalidepension, men vaesentligt mindre.
Det er svaert for pensionstagerne at få indblik i, hvilke risici de baerer med markedsrenteprodukterne.
Kunden skal regne den ud
Risikoelementerne står typisk opført et godt stykke henne i pensionspapirerne.
Et afsnit i en pensionsordning har navnet: »Når pensionen skal udbetales løbende.«
Her fremgår det, at man kan risikere, at de fremtidige udbetalinger saettes ned, og at udbetalingen i vaerste fald stopper før den oprindeligt aftalte sidste udbetaling.
Pensionskunden skal i dette tilfaelde selv koble den praecise angivelse af et beløb til udtrykket ”så laenge du er i live” med oplysningen om, at udbetalingen er ugaranteret og beregnet på en sådan måde, at den kan aendre sig.
Pensionskunden skal derefter fortsaette med at laese i dokumenterne for at nå frem til investeringsbetingelserne. De indeholder en beskrivelse af, at udbetalingerne kan saettes ned og i vaerste fald helt stoppe.
»Det modsiger jo teksten ”så laenge du er i live”, der er angivet i tilknytning til beløbet,« lyder det fra tilsynet.