Regeringen vil hjaelpe børn som Mathias Henriksen, men sender regningen videre

På døgninstitutionen Sølyst i Risskov i Aarhus bor nogle af de anbragte søskende, som regeringen vil hjaelpe gennem et øget tilskud til kommunerne. Men det er de andre kommuner, der skal betale regningen, og ikke staten. Det møder kritik fra flere borgmes

Bag vaerelsesdøren med det gule plasticskilt ”vip lounge” bor den 18-årige Mathias Henriksen, der lige er kommet hjem efter en dag som tømrerlaerling. Vi befinder os i en hvid, tidligere grosserervilla i Aarhus-bydelen Risskov, taet på skov og strand, hvor døgninstitutionen Sølyst har til huse. Her har 11 anbragte børn og unge hjemme, og de fleste bor her sammen med deres søskende.

Mathias Henriksen kom også til Sølyst sammen med sin lillebror, da de for femseks år siden blev anbragt.

»Det var meget godt, at vi ikke blev splittet op og f.eks. kom til to forskellige plejefamilier. Det ville have vaeret ret nederen, hvis vi ikke havde hinanden,« siger han med et skaevt smil.

Teamleder på Sølyst Jill Enoch understreger også betydningen af, at søskende på Sølyst kan bo sammen, når de anbringes. Hun fortaeller, at selv om børnene har hvert deres vaerelse, ønsker de ofte at sove sammen den første tid.

»Det giver tryghed at vaere sammen. Her får de en opvaekst sammen, faelles minder og et faelles afsaet, som de kan snakke om om 20 år,« siger hun og peger også på, at anbragte søskende ofte bekymrer sig for hinanden, hvis de bliver skilt.

Børn klemt i kommuneøkonomi

»De aeldste søskende har tit haft foraeldrerollen derhjemme, og det ligger dybt i dem, at de skal passe på hinanden. Her kan de se, at vi passer godt på lillebror, og vi kan arbejde med, at de laegger bekymringerne vaek,« siger hun.

Netop anbringelser af søskende er et fokus i et nyt forslag fra regeringen, der skal sikre hjaelp til udsatte børn.

Regeringen vil haeve den statslige refusion til kommunerne i de allerdyreste enkeltsager, samt når flere søskende enten anbringes eller får en forebyggende indsats i hjemmet.

Målet er, at økonomien ikke må stå i vejen for, at alle – f.eks. søskende – i udsatte familier får den rette hjaelp i tide, sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun praesenterede forslaget på Marienborg i sidste uge.

»Vi har nogle borgmestre, som siger, at i en klemt kommuneøkonomi og med mange børnesager så kan det vaere de mest udsatte børn, der ikke får den hjaelp, de skal have. Det bekraefter, hvorfor vi saetter ind her,« sagde statsministeren.

Men ifølge et svar fra Social- og Indenrigsministeriet til Jyllands-Posten vil regeringen ikke selv finde penge fra statskassen til at finansiere dens håndsraekning til kommunerne.

I stedet skal regningen betales af landets 98 kommuner ved at skaere i det såkaldte bloktilskud, som er et beløb, som staten årligt overfører til kommunerne. Pengene skal omfordeles til de kommuner, der skal have større refusioner.

Det betyder, at der »ikke kommer nye penge fra staten«, forklarer Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfaerd.

Professoren peger på, at det endnu er svaert at sige, hvilke kommuner der skal betale for tiltaget, og hvor stor udgiften bliver.

Heller ikke regeringen kan sige, hvad dens eget forslag kommer til at koste for kommunerne. Der er ikke en »faerdig beregning« af, hvad det vil medføre af merudgifter, oplyser Social- og Indenrigsministeriet.

»Man flytter bare rundt på økonomien«

At den samlede regning sendes til kommunerne, møder kritik fra flere borgmestre.

I Aarhus Kommune ligger man under landsgennemsnittet, når det gaelder anbringelser. Samtidig modtager kommunen en betydelig klump af bloktilskuddet på grund af sin størrelse.

»Forslaget imødekommer et behov, der er størst i de mindre kommuner, hvor det at have nogle meget dyre enkeltsager kan vaelte hele socialområdets økonomi. Det er fornuftigt, men man fodrer hunden med sin egen hale, fordi de her penge ryger ud af systemet andre steder,« siger Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Han forklarer, at Aarhus Kommune oplever et »stort tryk« på netop udgifter til det specialiserede socialområde. Hvis kommunens bloktilskud bliver mindre, vil pengene skulle findes enten her eller på »et af de andre velfaerdsområder«, siger Bundsgaard:

»På den måde opprioriterer man ikke en indsats, man flytter bare rundt på økonomien,« siger borgmesteren.

I København frygter socialborgmester Mia Nyegaard (R) også, at pengene til regeringens forslag skal tages fra velfaerd som aeldre, skolerne eller andre udsatte borgere.

Hun støtter regeringens fokus på anbringelsesområdet.

»Men hvis man gerne vil vaere børnenes statsminister, vil det også klaede regeringen at saette penge af til det,« siger Mia Nyegaard.

Københavns Kommune har en af landets laveste anbringelsesgrader, til trods for at kommunen har en overrepraesentation af udsatte borgere. Det skyldes bl.a. kommunens fokus på forebyggelse, siger Mia Nyegaard.

»Det skaber en forkert incitamentsstruktur, hvis kommuner, der bruger mange penge på forebyggelse, skal betale for, at andre kommuner anbringer flere børn,« siger hun.

De aeldste søskende har tit haft foraeldrerollen derhjemme, og det ligger dybt i dem, at de skal passe på hinanden. JILL ENOCH, TEAMLEDER VED DØGNINSTITUTIONEN SØLYST