Sundhedsstyrelsen om kinesisk virus: Danmark er forberedt på sygdommen

Mindst 500 er smittet, og 17 døde af den nye coronavirus fra Kina, som har fået flere lande til at indføre screeninger i lufthavne. Sundhedsstyrelsen mener dog ikke, at danskerne har grund til at bekymre sig.

Uvisheden er fortsat stor, når det gaelder den nye coronavirus, som indtil videre har smittet flere end 500 personer i Kina og kostet mindst 17 personer livet.

Onsdag skulle en nødkomité under verdenssundhedsorganisationen WHO mødes for at tage stilling til, om sygdommen udgør en international sundhedskrise. I givet fald er der tale om »en ekstraordinaer begivenhed«, som »potentielt kraever et koordineret internationalt svar«. Ved redaktionens deadline var mødet dog fortsat i gang.

I Sundhedsstyrelsen understreger laege Ane Just Ohrt, at man er forberedt.

»Vi har et grundberedskab i Danmark, så vi altid er klar til at modtage mennesker, som er mistaenkt for eller har fået diagnosticeret en farlig sygdom. Det er ikke nyt. Der er også planer for, hvad man gør, hvis syge personer ankommer med fly eller henvender sig hos egen laege,« siger hun.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er meget lille sandsynlighed for, at sygdommen kommer til Danmark, men man følger udviklingen taet.

»Vi er i løbende dialog med WHO og EU. Saerligt har vi fokus på, om der er danskere involveret, og om der kommer anbefalinger, som vi vurderer skal give anledning til tiltag i Danmark,« siger Ane Just Ohrt.

Skulle der opstå tilfaelde, hvor der er mistanke om smitte med den nye virus, vil man blive testet og behandlet på sygehusene i enten Skejby eller Hvidovre.

Ved ikke, hvor vi ender

Virussen har fået navnet 2019-nCoV. Den tilhører en familie af primaert forkølelsesvira, og infektionen minder på mange måder om sars, som brød ud i Kina i 2002. Sygdommen kostede knap 800 mennesker livet. Ligesom med sars angriber den nye virus luftvejene og kan give lungebetaendelse.

»Vi ved ikke, hvor smitsomt 2019-nCoV er, vi ved heller ikke, hvor stort det sygdomsfremkaldende potentiale er, men det ser ikke ud til at vaere lige så slemt som ved sars. Vi ved heller ikke, om virussen har fundet sin endelige form. Den kommer formentlig fra en eller anden dyrevaert, muligvis flagermus, og via en anden mellemvaert er den bragt ind på et kinesisk madmarked, hvor der er sket en smitteoverførsel til mennesker. I den proces kan virussen potentielt set aendres henad vejen, så det er desvaerre svaert at sige, hvor vi er, og hvor vi ender,« konstaterer professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Udgangspunktet for virussen er et madmarked i den kinesiske by Wuhan, hvor man konstaterede de første sygdomstilfaelde i december. Siden har virussen spredt sig til andre kinesiske byer, men også i Thailand, Sydkorea, Japan og USA har man konstateret enkelte tilfaelde, som kan spores tilbage til Wuhan.

Af samme årsag har flere lufthavne indført screeninger af rejsende fra Kina. De kinesiske myndigheder er ligeledes begyndt at desinficere flere store knudepunkter såsom lufthavne, indkøbscentre og togstationer.

»Egentlig diagnostisk udredning af samtlige passagerer vil både vaere økonomisk og fysisk umuligt. Screening for feber kan anvendes, men der kan sagtens vaere nogle, der rejser i inkubationsperioden, og dem vil man ikke fange,« siger Allan Randrup Thomsen.

Fra Sundhedsstyrelsens side anbefaler man dog ikke screeninger i de danske lufthavne. Både pga. den begraensede risiko for, at der kommer smitte til landet, men også fordi der ifølge styrelsen ikke er dokumentation for, at det kan hindre smittespredning.

Kritisk tidspunkt

Sygdomsudbruddet kommer på et kritisk tidspunkt. Det skyldes det kinesiske nytår, der er verdens største rejsebegivenhed. I de 40 dage før, under og efter selve nytåret den 25. januar vil hundreder af millioner af kinesere gennemføre omkring tre milliarder rejser. Dermed er der stor risiko for, at virussen kan sprede sig hurtigt.

Indledningsvist lød det fra de kinesiske myndigheder, at virussen ikke smittede mellem mennesker. Siden har de bekraeftet, at mennesker kan smitte hinanden.

»Vi kan se, at det er familiemedlemmer og sygeplejersker, der er blevet smittet, så det kalder på taet kontakt. Det er ikke som sådan en smitte, der bare spredes fra en person til en anden i samfundet. Det er godt nyt, nu hvor vi har at gøre med en smitte, der spredes fra menneske til menneske,« siger overlaege og virusforsker ved Statens Seruminstitut Anders Fomsgaard.

Anbefalinger til rejsende

Laege Ane Just Ohrt fastslår, at der ikke er nogen grund til bekymring for danskere i Danmark. Sundhedsstyrelsen fraråder på nuvaerende tidspunkt heller ikke rejser til bestemte destinationer. Hvis man rejser til Kina eller andre ramte områder, har Ane Just Ohrt dog følgende anbefalinger:

»Man skal sørge for at have god håndhygiejne med hyppig håndvask. Man skal holde sig fra markeder med levende dyr og fra personer, der viser tegn på lungesygdomme, og så skal man søge laege, hvis man begynder at hoste eller udviser andre tegn på luftvejssygdom.«

Allan Randrup Thomsen mener, at vi i fremtiden vil se flere af de pludseligt opståede vira overført fra dyr.

»Vi mennesker traenger laengere og laengere ind på naturens områder, og dermed kommer vi i taettere kontakt med forskellige dyr, som vi ikke tidligere har haft den store udveksling af virus med,« forklarer han.

Det er desvaerre svaert at sige, hvor vi er, og hvor vi ender. ALLAN RANDRUP THOMSEN, PROFESSOR I VIROLOGI