Sikkerhedskrisen i Sahel vokser

Nyt angreb i Burkina Faso kommer, mens Europa forsøger at komme op i gear i regionen.

To dages landesorg erklaeret af praesidenten. Og endnu et angreb føjet til den efterhånden lange liste.

Frustrationen og usikkerheden breder sig i Burkina Faso, efter det vestafrikanske land mandag blev udsat for endnu et blodigt terrorangreb, der kostede i alt 36 mennesker livet.

Bevaebnede maend traengte ind på et marked i landsbyen Nagraogo i den nordlige Sanmatenga-region, hvor de først skød omkring sig, draebte 32 civile og braendte markedet ned. Yderligere fire blev draebt i en naerliggende landsby, inden terroristerne forsvandt ud af syne.

Angrebet sker, netop som EU’s opmaerksomhed i stigende grad retter sig mod Sahel-regionen, som er en del af de overordnede bestraebelser på at øge det strategiske samarbejde med Afrika.

Sammen med nabolandene Mali og Niger har Burkina Faso i det seneste år oplevet en stor stigning i antallet af terrorhandlinger. Ifølge FN har terrorangreb kostet 4.000 civile livet i 2019. Interessen for det afrikanske kontinent er først og fremmest båret af et politisk ønske om at forebygge og bremse migrationsstrømmen mod Europa.

Men EU er også bekymret for udviklingen af staerkere terrororganisationer isaer i G5 Sahel-landene, der er praeget af stigende ustabilitet. Det skyldes bl.a., at konflikten fra Libyen i det nordlige Afrika spreder sig med krigere og våben mod syd. Udover Mali, Niger og Burkina Faso taeller G5 Sahel-landene også Mauretanien og Tchad.

Topmøder og bekymringer

Den øgede europaeiske opmaerksomhed betyder bl.a., at man til marts vil holde et topmøde mellem europaeiske og afrikanske ledere.

I denne uge drøftede EU’s udenrigsministre udviklingen på et møde i Bruxelles.

»Situationen er forvaerret i uhyrlig grad. Sidste år døde I.500 soldater i Sahel, hvilket er det højeste dødstal siden 2012. Dertil kommer de civile tab på omkring 4.000 i regionen. Vi er helt klart nødt til at gøre mere. Det er vitalt,« sagde EU’s udenrigschef, Josep Borrell, efter mødet.

Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, var på samme retoriske klinge.

»Jihadisterne står på taersklen til Europa og truer os. Vi ved, at situationen i Sahel går den forkerte vej. Terrororganisationer som

Boko Haram og andre truer stabiliteten,« sagde han efter mødet.

I sidste uge var lederne af G5-landene samlet i Frankrig, hvor praesident Emmanuel Macron ifølge diplomatiske kilder havde fundet det nødvendigt at kalde dem sammen og slå hårdt i bordet. Frankrig har vaeret førende med militaere bidrag til regionen med operationen Barkhane, og Macron har laenge vaeret én af de EU-ledere, der har advaret om udviklingen og plaederet for et større fokus på problemerne.

Også enkelte andre EU-lande, herunder Estland og Danmark, bidrager med styrker på jorden.

Danmark sendte i december en transporthelikopter og ca. 70 maend til regionen, hvor de skal støtte op om den fransk ledede operation.

Det danske forsvar bidrager også til FN’s fredsbevarende Minusma-mission, herunder med et transportfly med et mandskab på cirka 65 personer, mens yderligere 10 danske soldater i løbet af januar ventes at blive sendt til missionen i Mali.

»Vi har ikke noget valg«

Tilstedevaerelsen af de p.t. 4.500 franske styrker i området er ikke gnidningsfrit i landene, hvor der ligefrem har vaeret folkelige protester mod dem.

I december mistede 13 franske soldater livet i Mali i en helikopterulykke, og udviklingen fik Macron til at forlange klar og entydig politisk opbakning fra de afrikanske politiske ledere til Frankrigs hjaelp til regionen.

»Vi har ikke noget valg. Vi har brug for resultater nu,« sagde Emmanuel Macron efter mødet, hvor han meddelte et bidrag på yderligere 220 franske soldater.

Graenseregionen mellem Mali, Niger og Bukina Faso, hvor mandagens angreb også fandt sted, står i centrum for bekymringerne. Her bekriger forskellige grupperinger hinanden og skaber konstant usikkerhed og bekymring for civilbefolkningen. Området er reelt uden for statslig kontrol, og det gør det vanskeligt at skabe velfungerende samfundsstrukturer med retssystemer og demokrati.

»Vi er nødt til at koordinere bedre mellem de forskellige styrker i regionen, isaer mens sikkerhedssituationen forvaerres så drastisk. Der er en reel fare for, at terrorister kan etablere en ny Islamisk Stat, et kalifat. Sahel kan blive det nye Syrien,« sagde Dominique Trinquand, tidligere leder af Frankrigs militaere mission i FN, til Deutche Welle i sidste uge.

En del af EU-landenes udfordring er, at adskillige lande er åbne over for at stille mandskab til rådighed til at