Fantasiløs udgave af ”Dolittle”

Den nye version af historien om dyrehviskeren er en tumpet omgang.

KOMEDIE DOLITTLE USA, 2020 Instruktion: Stephen Gaghan 1 time og 41 minutter Premiere den 23. januar

Hvordan instruktør Stephen Gaghan har bevaeget sig fra det effektive oliedrama ”Syriana” (2005) til den raedsomme dyrehviskerkomedie ”Dolittle”, er en gåde. Men det er ikke desto mindre Gaghans signatur, der er på den nye version af fortaellingen om den dyreglade doktor, der tidligere er blevet inkarneret af både Eddie Murphy og Rex Harrison.

Men den nye film er endnu vaerre end sine forgaengere og forekommer at vaere en fuldkommen ligegyldig bagatel.

Dr. Dolittle (Robert Downey Jr.) har efter tabet af sin elskede Lily forskanset sig med sine dyrevenner på sit storslåede reservat. Han tåler ikke andre mennesker, så da den dyreglade knaegt Stubbins (Harry Collett) en dag ankommer med et såret egern for at få laegens hjaelp, er modtagelsen ikke saerlig varm. Heldigvis kommer han samtidig med et sendebud fra den britiske dronning, der vil have dr. Dolittle til at tage sig af majestaeten, der ligger for døden.

Det gider han ikke, men gør det alligevel, og så tager han og alle dyrene, deriblandt den neurotiske gorilla Chee-Chee og papegøjen Poly (med stemmer af henholdsvis Rami Malek og Emma Thompson) ud på en rejse af en anden verden.

Resultatet er en film, som kun de mindste biografgaengere vil finde underholdende, for praemissen i ”Dolittle” er så tumpet, at man lynhurtigt bliver haegtet af. Som en underlig blanding af ”Pirates of the Caribbean” og et forsøg på at gøre kunsten fra Jon Favreus live action-udgave af ”Junglebogen” (2016) efter ender ”Dolittle” som den tyndest taenkelige kop te. Filmen excellerer i skingre optrin, og saerligt krampagtig er scenen, hvor dyrenes ven skal afhjaelpe en ildspyende drage en omgang forstoppelse. Downey Jr. selv ser heller ikke ud til at nyde miseren. Lad os håbe, at dr. Dolittle – og ikke mindst dyrene – får fred efter denne omgang.