Skraemmende indblik i amerikansk retskultur
Michael B. Jordan og Jamie Foxx spiller over for hinanden i et uretfaerdighedsdrama fra virkeligheden.
Uretfaerdigheden gennemsyrer hver eneste indstilling i Daniel Destin Crettons solide biopic ”Just Mercy”, der udspiller sig i sen-1980’ernes Sydstatsamerika. Baseret på den virkelige historie om Harvardadvokaten Bryan Stevensen (Michael B. Jordan), der vinker farvel til udsigten til et liv med toplønninger og højtprofilerede sager og slår sig ned i Alabama for at yde retshjaelp til dødsgangsindsatte, der er blevet snydt for et ordentligt forsvar.
Men den eneste, der byder Bryan velkommen, er Eva (Brie Larson, der også spillede med i Crettons gribende indiefilm ”Short
Term 12” fra 2013), der braender for de samme sager som Bryan. Eva ved bedre end Bryan, hvor svaert det kommer til at blive for en sort advokat at traenge igennem Alabamas sydstatspolitis tykhudede fordomme, men selv hun bliver overrasket over, hvor vanskeligt det er for sandheden at traenge igennem i et samfund, der stolt praler af at vaere stedet, hvor Harper Lee skrev ”Draeb ikke en sangfugl” i 1960.
Hurtigt bliver Bryan optaget af den dødsdømte Walter ”Johnny D” McMillian (Jamie Foxx), som vi i filmens allerførste scene ser blive anholdt for mordet på en 18-årig hvid kvinde. Walter, der åbenlyst ikke har begået den forbrydelse, som han er dømt for, er fuld af mistro til både retfaerdigheden og systemet, men lader alligevel Bryan genåbne sin sag, og det afslører et vanvittigt magtmisbrug og usømmelig omgang med retssystemets mest basale principper.
Katalysatoren i ”Just Mercy” er den åbenlyse indignation, der umiddelbart opstår hos publikum over den horrible behandling af uskyldige mennesker og et (amerikansk) retsvaesen, der lader hånt om sandheden og dømmer på forhånd. Filmen resonerer i tidens dokumentariske true crimeskildringer som ”Making a Murderer” (2015) og ”The Fear of 13” (2015) og bliver dermed braende på et bål, der allerede har godt gang i flammerne.
Cretton folder historien loyalt ud, men den lange spilletid gør den en smule langtrukken, og mod slutningen tager den sentimentalitet, der har ligget latent i skildringen, overhånd. Ikke mindst i de supplerende arkivoptagelser. Men i en film som denne helliger målet midlet.
Foxx er meget overbevisende som manden, der har mistet alt, og Jordan formidler fornemt Bryans voksende arrigskab over et system, der har spillet fallit. En sjaelden anerkendelse skal lyde til den danske oversaetter, der har fået 1980’ernes sprog med i de danske undertekster. ”Bullshit” er blevet til ”gylle”, og ”snack” bliver til ”mellemmad”.
DRAMA
USA, 2019 Instruktion: Daniel Destin Cretton 2 timer og 16 minutter Premiere den 23. januar