Verdensmål er navlebeskuende

I en kronik i Jyllands-Posten 2/1 efterlyste jeg et globalt perspektiv på Danmarks arbejde med FN’s verdensmål og brugte eksempler fra Vores Mål-projektet. I et svar

7/1 forsvarer professor Steen Hildebrandt og afdelingsdirektør Niels Ploug projektets danske perspektiv med, at det er naervaerende for danske borgere og målbart.

Jeg synes ikke, at deres argumenter er gode. Et globalt perspektiv på danske handlinger kan sagtens vaere konkret, handlingsrettet, målbart og naervaerende. For den, som tvivler på det, er det bare at åbne sit køle- eller klaedeskab.

Eksempler på temaer med et globalt og dansk perspektiv er: Ønsker vi, og kan vi reducere det samlede danske forbrug? Hvordan kan vi undgå, at vor madproduktion bidrager til ødelaeggelse af regnskov, og at produktionen af vore mobiler og klaeder har alvorlige miljømaessige og menneskelige konsekvenser, herunder farligt børnearbejde?

Mål og indikatorer for disse temaer giver et helt andet fokus end projektets spørgsmål som f.eks. formuleret på netsiden:

»Skal vi acceptere, at stadig flere unge ryger?« og »Skal vi arbejde for at få antallet af svaert overvaegtige ned?«

Jeg tror, at et globalt perspektiv på ”danske handlinger” vil kunne vaere langt mere engagerende end de traditionelle debatter, som

Vores Mål-projektet inviterer til.

Endnu vigtigere: Det vil kunne bidrage til, at vi i Danmark tager de drastiske miljøaendringer og truslen om klimakollaps alvorligt og anerkender vort medansvar for dem. Vi kan ikke vente med at gøre det, til vi har løst vore problemer med hensyn til ligestilling, uddannelse, rygning osv.