Bankerne vil ikke sidde med sorteper

Manglende politisk handling får klimaaktivister og miljøorganisationer til at laegge maksimalt pres på den finansielle sektor. Noget tyder på, at det virker.

»Vi kraever, at deltagerne i World Economic Forums årsmøde – virksomheder, banker, institutioner og regeringer – gør dette:

N Omgående standser alle investeringer i efterforskning og udvinding af fossile braendsler.

N Omgående standser al statsstøtte til fossile braendsler.

N Omgående likviderer alle investeringer i virksomheder, der beskaeftiger sig med fossile braendsler.

N Vi kraever ikke, at I gør det i 2050, 2030 eller for den sags skyld i 2021. I skal gøre det nu.«

Greta Thunbergs budskaber er sjaeldent til at misforstå.

»I kan mene, at vi stiller store krav, og naturligvis vil I kalde os naive, men det er faktisk det mindste, som I kan gøre, for at I ikke skal forklare jeres børn, hvorfor I har opgivet målsaetningen om at begraense den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Opgivet uden overhovedet at forsøge, men min generation giver ikke op uden kamp,« siger hun som oplaeg til en paneldebat.

Hun får støtte af Jennifer Morgan, adm. direktør for miljøorganisationen Greenpeace, der påpeger, at siden indgåelsen af FN’s klimaaftale i 2015 har bankerne på globalt plan investeret 9.500 mia. kr. i fossilindustrien.

»6.800 mia. kr. kunne købe solenergianlaeg med en samlet kapacitet på 640 gigawatt, hvilket er mere end den nuvaerende installerede kapacitet globalt,« siger Jennifer Morgan.

Med rapporten ”It’s the Finance Sector, Stupid” har Greenpeace valgt at laegge presset på den globale finansindustri, men den køber repraesentanterne for verdens største banker og institutionelle investorer ikke.

De vil ikke sidde med sorteper.

Overgangsfasen

Investeringsbanken Goldman Sachs, der var aktiv i forbindelse med børsnoteringen af det saudiarabiske statsolieselskab Saudi Aramco, vil ikke afvise kunder, der arbejder med fossile braendsler eller har en stor udledning af drivhusgasser, slår bankens topchef fast i en paneldebat.

»Hvis man leder efter en klar linje, leder man forgaeves. Der er ingen linje. Vi er i en overgangsfase, og som jeg ser det, vil den overgang kunne vare i flere årtier, før kapitalomlaegningen i retning af klima og verdensmål er tilendebragt. Skal vi ikke kunne rejse penge til en virksomhed inden for den fossile industri? Svaret er jo, det skal vi kunne, så laenge den beskaeftiger sig med lovlige aktiviteter,« siger David Solomon, bestyrelsesformand og adm. direktør.

Samme budskab lyder fra Mike Corbat, adm. koncernchef for Citibank, der understreger, at det ikke er bankernes opgave at sikre, at virksomhederne har en klimavenlig forretningsmodel ved ensidigt at fjerne finansieringen af forurenende virksomheder.

»Jeg vil ikke vaere den, der står med den skarpe ende af spyddet og gennemtvinger standarder i en industri eller over for specifikke virksomheder. Vi skal ikke diktere, hvem der skal vaere vindere eller tabere. Vi skal derimod støtte virksomheder og private i de områder, hvor vi opererer.«

Finans’ udsendte medarbejder

Pressionen

Virkeligheden er imidlertid en anden, fastslår kreditvurderingsfirmaet Fitch Ratings i en ny rapport.

Over halvdelen af långivningen i 3. kvartal i 2019 i de 182 banker i 49 lande, som rapporten omfatter, skete på baggrund af en ESG-risikovurdering.

»Indtil videre er det sjaeldent at se afslag på lån begrundet i en negativ ESG-vurdering,

men virksomheder omfattet af skaerpede graensevaerdier for udledning og stigende klimarelaterede omkostninger med et deraf følgende pres på indtjeningen vil i stigende grad komme til at opleve, at deres adgang til isaer langsigtet finansiering bliver ringere og vil ske til højere renter,« forklarer seniordirektør Monsur Hussain, Fitch Ratings.

De industrier, hvori bankerne nu er mere agtpågivende, er udvinding af metaller og fossile braendsler samt kemikalier og gødning. Herudover er der fokus på spilindustrien på grund af sociale risici – kriminalitet, hvidvask og ludomani.

»Virksomheder, der opererer i brancher eller områder af verden, hvor der er høj risiko for kraenkelse af menneskerettigheder, har problemer med at skaffe bankfinansiering. Mange banker, isaer i Vesteuropa, låner ikke laengere ud til nye projekter for udvinding af kul eller nye

Vi er vidner til de største folkelige protester siden Vietnamkrigen, og de gaelder ikke kun klima, men også social ulighed.