Landmaend vil kompenseres efter regnefejl

Landbrugets kvaelstoftal er bedre end dem, politikerne gik ud fra.

Fritagelse af 200.000 hektar jord fra politiske krav – eller en anden form for kompensation.

Sådan lyder kravet fra landbruget, efter at det torsdag kom frem, at Aarhus Universitet har fundet en fejl i beregningerne over, hvor meget kvaelstof landbruget udleder. Der blev ikke som hidtil antaget udledt 58.000 tons i 2018, men 55.000 tons.

Tallene fra Aarhus Universitet bruges til at bestemme, hvor meget miljøskruen skal strammes over for landbruget, og lidt populaert sagt har landmaendene altså vaeret 3.000 tons renere, end man troede. Regnefejlen går tilbage til 1990, og miljø- og fødevareminister Lea Wermelin (S) er ikke imponeret:

»Det er dybt utilfredsstillende, at Aarhus Universitet ikke har haft styr på tallene, og det er desvaerre sket flere gange i den seneste tid. Vi er som politikere nødt til at kunne stole på fakta fra forskerne, når vi diskuterer og traeffer politiske beslutninger,« siger hun i en pressemeddelelse og tilføjer, at regnefejlen ikke aendrer på, at udledningen ad åre skal falde til til cirka 45.000 tons pr. år.

200.000 hektar

Før jul blev der stillet skrappere krav til landbruget, og de krav bør ifølge organisationen Baeredygtigt Landbrug annulleres.

»Vi er lige blevet pålagt at udlaegge 200.000 hektar ekstra til efterafgrøder, fordi kvaelstofudledningen ikke faldt nok,« siger direktør Hans Aarestrup.

Efterafgrøder er f.eks. vårbyg eller vinterrug, som man sår i efteråret, hvor de kan suge ekstra kvaelstof ud af jorden. Problemet for landmanden er, at efterafgrøderne kan blokere for hans vintersaed – altså korn, som sås om efteråret. Vintersaeden kommer tidligere op af jorden og kan ifølge Hans Aarestrup give et cirka 20-30 pct. større udbytte, end hvis man først sår om foråret.

»Vi forventer, at politikerne fjerner de ekstra efterafgrøder igen,« siger han.

Landbrug & Fødevarer mener, at landbruget er blevet ramt af krav på forkert grundlag og skal kompenseres:

»Selvfølgelig vil vi forlange, at landmaendene bliver godskrevet, at der er så stor en regnefejl,« siger formand Martin Merrild, som endnu ikke har lagt sig praecist fast på, hvordan godskrivningen skal finde sted.

Han finder det generelt problematisk at føre landbrugspolitik ud fra beregninger som dem fra Aarhus Universitet: »Det her viser bare, hvor stor usikkerhed der er med de beregninger.«

Institutleder Peter Henriksen fra Aarhus Universitet beklager situationen og forklarer, at man rettede fejlen, da man fandt den.

»Jeg kan ikke give ministeren andet end ret i, at det er et rigtigt uheldigt tidspunkt, vi kommer ud med det her på. Vi kommer med en ny erkendelse, umiddelbart efter at vi har sendt et andet tal på banen, og det er ekstremt uheldigt.«