Må Alfred Jensen få navneskilt på sin dør på plejehjemmet?

Medarbejdere i kommunerne bruger masser af tid på at tolke reglerne for beskyttelse af persondata – alt for meget tid, som går fra borgerne, mener kommuneforeningen KL, som kraever, at Danmark afskaffer bøder for overtraedelser. Den idé er justitsminister

Istedet for at bruge tiden på at gå en tur i parken med en aeldre beboer under armen må personalet på landets plejehjem granske og tolke reglerne for personfølsomme oplysninger for at sikre sig, at de ikke traeder på den forkerte side. Må de f.eks. saette navneskilt på dørene? Må tavlen i opholdsstuen vise, at Erna Hansen er til stolegymnastik om formiddagen, mens Peter Nielsen er til kor?

Medarbejdernes daglige omgang med persondataforordningen, også kaldet gdpr (general data protection regulation), er ifølge kommuneforeningen KL så bøvlet og besvaerlig, at det stjaeler alt for meget tid fra de ansattes egentlige opgave. Ikke bare fra de aeldre, men fra børn i børnehaven, udsatte borgere og alle andre, der er i kontakt med de kommunale velfaerdstropper.

Tanken med gdpr, som er EU-forordninnational gen fra maj 2018, er at beskytte personfølsomme oplysninger mest muligt, men efter halvandet år med de nye regler er erfaringen den modsatte. Derfor har KL samlet en lang raekke eksempler på den usikkerhed, som rammer medarbejderne i hverdagen, i et såkaldt benspaendskatalog, som er tiltaenkt regeringen.

»Reglerne går ud over borgerne, som får en dårligere og mere ufleksibel service, fordi medarbejderne skal bruge tid på at studere og tolke de meget komplicerede regler, og det går ud over den velfaerd, de ellers er sat til at udføre,« siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL’s arbejdsmarkedsog borgerserviceudvalg.

I den enkelte kommune er der udpeget databeskyttelsesrådgivere, som skal hjaelpe med at oversaette forordningen til hverdag, men ifølge KL er de også på usikker grund.

Overforsigtige medarbejdere

»Vi får ikke klare, simple og letforståelige svar, når vi spørger i Datatilsynet, så derfor hersker utrygheden, og medarbejderne bliver måske overforsigtige, fordi de er bange for at påføre kommunen en stor bøde, hvis de overtraeder reglerne,« siger Kastrup-Larsen og efterlyser mere klar og letforståelig rådgivning fra Datatilsynet, samtidig med at han understreger ønsket om at passe godt på borgernes personlige data.

Helt på samme kritiske linje er folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V), som ikke mindst er bekymret på foreningslivets vegne, men som også ser problemer hos offentlige myndigheder.

»Der er stor uklarhed omkring fortolkningen af reglerne, som giver masser af tvivl, forvirring og bekymring om, hvad man må og ikke må. Det er en draeber for foreningslivet,« siger hun, der har stillet en raekke konkrete spørgsmål til justitsminister Nick Haekkerup – og har endnu flere på vej.

»Men svarene er ikke klare, og de ender ofte med, at det alligevel beror på et konkret skøn i den konkrete situation, og så er medarbejderen jo lige vidt. Det er grotesk og absurd,« siger hun, der også har kaldt justitsministeren i samråd i starten af februar.

Ud over kravet om en mere klar rådgivning fra Datatilsynet om, hvad der er op og ned, rigtig og forkert, efter gdpr-reglerne, ønsker KL i lighed med Eva Kjer Hansen en

evaluering af forordningen. I øjeblikket evalueres reglerne i EU-systemet, men der skal en dansk vinkel på, mener hun:

»Det er vigtigt med et nationalt perspektiv for at få kortlagt, om vi i Danmark fortolker reglerne mere rigidt end i andre lande,« siger hun.

»Afskaf bøderne«

Samme holdning har Thomas Kastrup-Larsen, fordi han har en mistanke om, »at Danmark har overimplementeret EU-reglerne, som vi ofte har for vane.«

I KL er der desuden et klart ønske om, at Danmark fjerner muligheden for at give bøder, hvis gdpr-reglerne bliver overtrådt. I øjeblikket er bødestørrelserne på 8-16 mio. kr., og det er ifølge Kastrup-Larsen med til at forstaerke usikkerhed og tvivl ude i det kommunale landskab.

»Bøderne bør afskaffes, ja, de burde faktisk aldrig vaere indført, for det var frivilligt for EU-landene at indføre bøder,« siger han.

Hos Datatilsynet fastslår direktør Cristina Angela Gulisano, at tilsynet har udgivet – og fortsat løbende udgiver – vejledninger og forklarende tekster om de forholdsregler, man skal tage, når man behandler personoplysninger. Men hun medgiver, at det er vanskeligt med klokkeklare retningslinjer.

Livrem og seler

»Emnet er omfattende, og reglerne kommer i spil i rigtig mange forskellige situationer, og det er vist umuligt at lave én kort og klar vejledning for det hele. Derfor opfordrer vi

også altid til, at man ringer til os for yderligere råd og vejledning,« skriver direktøren i et skriftligt svar.

Kritikken går også på, at når de saerligt dataansvarlige i kommunerne spørger sig frem hos Datatilsynet, får de ofte uldne svar?

»Gdpr er i bund og grund ret fleksibel, fordi reglerne tager udgangspunkt i nogle generelle principper og ikke tager stilling til konkrete scenarier og teknologier. Reglerne kan derfor tilpasses mange forskellige behandlingssituationer. Vi vejleder meget målrettet om, hvad reglerne siger inden for et konkret område – men i sidste ende skal man selv stå på mål for de vurderinger, man laver. Og her ser vi lidt en tendens til, at de dataansvarlige går med livrem og seler og undlader at gøre noget, der er rimeligt og fornuftigt, bare for at vaere på den sikre side,« skriver Cristina Angela Gulisano.

Justitsminister Nick Haekkerup understreger vigtigheden af databeskyttelsesreglerne, og derfor står han fast på, at overtraedelser skal medføre bøder – både hos private og offentlige aktører. Han har dog forståelse for kommunernes problemer:

»Jeg kan godt forstå, at kommunerne synes, at reglerne kan vaere svaere at bruge i hverdagen. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at Datatilsynet har oprustet sin vejledningsindsats, så kommunerne har mulighed for at få vejledning i hverdagen,« skriver ministeren, der ikke kommenterer kravet om en national evaluering, men lover at følge EU-Kommissionens evaluering »meget taet«.

Reglerne går ud over borgerne, som får en dårligere og mere ufleksibel service THOMAS KASTRUP-LARSEN (S), FORMAND FOR KL’S ARBEJDSMARKEDSOG BORGERSERVICEUDVALG