Støttepartier langer ud efter regeringens børneforslag

Regeringen bør selv finde flere penge til anbringelser i stedet for at tørre ansvaret af på kommunerne, mener De Radikale og Enhedslisten.

Det dur ikke, at kommuner selv skal betale for at indfri et af forslagene bag regeringens nytårsønske om, at flere udsatte børn skal anbringes uden for hjemmet tidligere.

Sådan lyder kritikken fra regeringens støttepartier De Radikale og Enhedslisten, efter at Jyllands-Posten torsdag kunne fortaelle, at regeringen ikke har afsat nye penge fra statskassen til at betale for et forslag om at øge støtten til kommuner, når de fjerner børn fra hjemmet.

Regeringen vil ganske vist give et højere tilskud til kommunerne i de saerligt dyre anbringelsessager, og når flere søskende enten anbringes eller får anden hjaelp. Men regningen skal i sidste ende betales af kommunerne selv ved et »tilsvarende mindre bloktilskud« fra staten.

Bloktilskuddet er et beløb, som staten hvert år tilfører kommunerne, og dermed fodrer regeringen hunden med dens egen hale, lyder kritikken.

»Det er ikke rimeligt,« siger De Radikales socialordfører, Rasmus Helveg Petersen, og fortsaetter:

»Når statsministeren vil forbedre det her område, må hun selv tage ansvar for at finde pengene – i stedet for bare at traeffe beslutningen og så skubbe selve prioriteringen over på kommunerne.«

EL: Kraever flere penge

Enhedslistens socialordfører, Pernille Skipper, stemmer i:

»Det er selvfølgelig ikke holdbart, at regeringen mener, at de penge bare kan findes i andre kommuner. Der er jo ikke nogen kommuner, der vaelter sig i aeldrepleje og folkeskolelaerere, og det er dybest set der, hvor pengene skal findes,« siger hun.

Ifølge regeringen handler forslaget om øget tilskud til anbringelser om »solidaritet«. For omlaegningen vil betyde, at kommuner med få anbringelser afleverer penge til kommuner med mange – og dyre – anbringelser.

Men det argument afviser Pernille Skipper.

»Det er fint at sige, at en kommunes aeldrepleje eller daginstitutioner ikke skal belastes af dyre anbringelsessager, men det går jo ikke at sige, at andre kommuners aeldrepleje skal holde for i stedet,« siger hun.

Det er for tidligt at sige, om støttepartierne vil stille krav om at aendre finansieringen, når regeringens samlede børneudspil engang skal behandles i Folketinget. Men Mette Frederiksen bør selv anvise, hvordan regningen skal betales, mener Rasmus Helveg Petersen.

»Om det er ved at spare et andet sted eller finde nogle nye penge – det ved jeg ikke. Man skal bare finansiere det,« siger han.

Pernille Skipper forventer, at regeringen laegger stilen om:

»Statsministeren har lagt nogle meget store ambitioner for dagen. Det kraever flere penge,« siger hun.

»Mere solidarisk«

SF’s socialordfører, Trine Torp, er mere positivt stemt over for regeringens model. Hun påpeger, at nogle kommuner har langt flere og dyrere børnesager end andre.

»Vi er sådan set enige i, at man skal se på at fordele den udgift mere solidarisk mellem kommunerne. Sådan at de med faerre udgifter giver til dem, som har mange udfordringer,« siger Trine Torp.

Hun mener dog også, at Folketinget bør finde flere penge til det specialiserede socialområde, der bl.a. daekker udsatte børn.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag har i et skriftligt svar til JyllandsPosten udtalt, at regeringen vil »holde hånden under de kommuner, der har flest udsatte familier og de tungeste børnesager«.

Hun har ikke svaret direkte på kritikken af, at forslaget ifølge borgmestrene kan koste kommunal velfaerd, men henviser til, at refusion på anbringelser også i dag modregnes i bloktilskuddet. Hun tilføjer, at kommunernes »generelle økonomi« drøftes i de årlige økonomiforhandlinger.