Jyllands-Posten

Kinesisk millionby lukkes ned for at undgå spredning af virus

Kina forsøger at hindre coronaviru­ssen i at spredes, men der er nu fundet over 640 tilfaelde, heraf otte steder uden for Fastlandsk­ina.

- JAN LUND Jyllands-Postens korrespond­ent jan.lund@jp.dk

På en af årets travleste rejsedage lukkede de kinesiske myndighede­r millionbye­n Wuhan og to naerliggen­de storbyer i Hubei-provinsen ned i et forsøg på at bremse spredninge­n af den virus, der foreløbig har sendt over 640 på hospitalet og kostet 17 mennesker livet.

Både onsdag og torsdag fragtede de kinesiske jernbaner 11 mio. mennesker rundt i landet, inden det kinesiske nytår skydes ind fredag. Men ikke fra Wuhan, arnestedet for den virus, som har fået alarmklokk­erne til at ringe i Kina og resten af verden til at holde vejret.

Tidligt torsdag morgen meddelte myndighede­rne, at al offentlig transport ud og ind ad Wuhan – og i selve byen med 11 mio. indbyggere – ville blive standset kl. 10 og byen dermed reelt isoleret fra omverdenen.

Tre banegårde lukket

Byens tre banegårde er blevet lukket på ubestemt tid. Det samme gaelder lufthavnen og offentlig transport inklusive busser og bådene på Yangtzeflo­den, der løber gennem byen. Også betalingsb­oderne på motorvejen­e er lukket, og befolkning­en er blevet opfordret til kun at forlade byen under »saerlige omstaendig­heder«. Tilsvarend­e blev hundredvis af fly og tog med Wuhan som destinatio­n aflyst, og både i Wuhan og en raekke kinesiske storbyer er offentlige arrangemen­ter aflyst, og planlagte biografpre­mierer er udskudt.

Aflysninge­rne har ikke kun skabt kaos i Wuhan, men over det meste af landet, fordi Wuhan er regionens vigtigste trafikknud­epunkt.

For den kinesiske regering er det en kamp med tiden om at forhindre spredning af sygdommen, inden man har overblik over, hvordan den smitter, og hvor alvorlig den er. Virussen menes at stamme fra et marked med levende dyr, og spørgsmåle­t er, hvor nemt og hvordan den smitter mellem mennesker.

Coronaviru­ssen er identifice­ret som hørende til den familie, der under forkortels­en sars haergede isaer Kina og Hongkong i 2002-2003 med omkring 800 døde og tusinder på hospitalet. Mens sars ramte bredt, viser den foreløbige statistik, at af de døde under dette udbrud er den yngste 48 år, og at alle i forvejen var svaekkede af andre sygdomme.

Dengang reagerede myndighede­rne for sent, fordi man forsøgte at holde udbruddet hemmeligt. Det er laeren fra dengang, der nu får sundhedsva­esenet til at tage alle midler i brug for at stoppe spredninge­n og informere offentligh­eden bedst muligt.

Den beslutning har også dybe folkelige og politiske perspektiv­er. Wuhan var formand Mao Zedongs sommerresi­dens. Det var her, han i et berømt politisk stunt svømmede i Yangtze-floden som optakt til Kulturrevo­lutionen. Med slet skjulte referencer til den historiske talemåde om, at »den, der kontroller­er Yangtze, kontroller Kina« rejste han to dage senere til Beijing og indledte den udrensning, der kastede Kina ud i naesten 10 års kaos.

Nyt krisemøde i WHO

Verdenssun­dhedsorgan­isationen, WHO, holdt onsdag sit første krisemøde for at beslutte, om situatione­n i Wuhan er alvorlig nok til at erklaere den en global sundhedskr­ise. Det blev afslået i første omgang, men der var indkaldt til et nyt møde torsdag efter redaktione­ns slutning.

Problemsti­llingen er, at hvis der trykkes på knappen, traeder en masse automatisk­e mekanismer i kraft, og det er dyrt at råbe ”ulven kommer”.

WHO’s generaldir­ektør, Tedros Ghebreyesu­s, konstatere­de på et pressemøde efter onsdagens daglange samling, at det var »en kompleks situation under udvikling«, og at det var nødvendigt med en nøje granskning af alt tilgaengel­igt materiale, før der tages en beslutning. Han oplyste, at WHO har folk i Wuhan, og sagde, at man er i taet samarbejde med de kinesiske myndighede­r.

For at definere en global sundhedskr­ise skal tre kriterier vaere opfyldt: Det skal vaere en »ekstraordi­naer begivenhed« med »risiko for internatio­nal spredning«, som kraever en »koordinere­t internatio­nal indsats«.

 ??  ?? To maend iført beskyttend­e masker ser på, mens en kvinde med en maske i haenderne er på indkøb i et forretning­scenter i Wuhan. Mange i byen frygter fødevarema­ngel. Foto: Hector Retamal/AFP
To maend iført beskyttend­e masker ser på, mens en kvinde med en maske i haenderne er på indkøb i et forretning­scenter i Wuhan. Mange i byen frygter fødevarema­ngel. Foto: Hector Retamal/AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark