Jyllands-Posten

Polen udeblev fra 75-året for Auschwitz

Knap 50 stats- og regeringsl­edere var torsdag i Israel for at mindes 75-årsdagen for befrielsen af Auschwitz.

- SOLVEIG GRAM JENSEN Jyllands-Postens korrespond­ent solveig.g.jensen@jp.dk

Det skulle egentlig handle om ofrene for Holocaust, ikke mindst den million mennesker, der blev draebt af nazisterne i kz-lejren Auschwitz, som ligger i Polen – dengang besat af tyskerne.

Alligevel skyggede en diplomatis­k konflikt mellem Polen og Rusland gevaldigt, da naesten 50 stats- og regeringsl­edere, herunder også Danmarks statsminis­ter Mette Frederikse­n, torsdag samledes i Jerusalem i Israel for at minde 75-året for befrielsen af Auschwitz (det er egentlig først den 27. januar, men af praktiske årsager holdt Israel mindehøjti­deligheden torsdag, red.).

Forud var det blevet besluttet, at talerne ved mindehøjti­deligheden skulle vaere repraesent­anter for de allierede kraefter, det vil sige Rusland, USA, Frankrig og Storbritan­nien.

Derfor afviste man fra det israelske Holocaust-museum Yad Vashems side, da den polske praesident, Andrzej Duda, også anmodede om at få lov at holde en tale. Herefter

besluttede Duda at boykotte begivenhed­en. Det hører med til historien, at Warszawa og Moskva allerede før jul indledte et offentligt skaenderi om, hvem der indledte 2. Verdenskri­g.

Tak til Den Røde Haer

I Jerusalem var der dog torsdag taknemmeli­ghed over for Putin, fordi det var sovjetiske soldater, som befriede Auschwitz i 1945.

F.eks. modtog landets udenrigsmi­nister, Israel Katz, Putin i lufthavnen og sagde: »Takket vaere Den Røde Haer overlevede min mor, som var i Auschwitz, hun emigrerede til Israel og stiftede en familie. Tak,« fortaeller den israelske internet-avis Times of Israel.

Tynget tysk praesident

Blandt talerne var også Tysklands praesident, FrankWalth­er Steinmeier. Han talte om antisemiti­smen, der nu igen er på vej frem i Tyskland:

»75 år efter befrielsen af

Auschwitz står jeg her som Tysklands praesident tynget af skyld. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at vi tyskere har laert af historien én gang for alle, men det kan jeg ikke, når hadet spredes. Jeg kan ikke sige det, når antisemiti­sme gemmes bag kritik af israelsk politik. Og jeg kan ikke sige det, når kun en tyk traedør forhindrer en højrefløjs-terrorist i at udføre en massakre,« sagde praesident­en med henvisning til det mislykkede terrorangr­eb i den østtyske by Halle i oktober.

»Det er den samme ondskab, og der er kun et svar: Aldrig mere. Derfor må vi aldrig holde op med at mindes.«

 ??  ?? Ruslands praesident, Vladimir Putin, var torsdag med til at mindes 75-året for befrielsen af Auschwitz i Israel. Foto: Abir Sultan/AFP
Ruslands praesident, Vladimir Putin, var torsdag med til at mindes 75-året for befrielsen af Auschwitz i Israel. Foto: Abir Sultan/AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark