International domstol lyttede ikke til Nobelpris-ikon

Myanmar skal beskytte rohingyaer imod folkemordslignende vold, lød dommen i Haag torsdag formiddag.

Myanmar skal øjeblikkeligt beskytte sit rohingya-mindretal imod folkemordslignende vold.

Sådan lød dommen ved Den Internationale Domstol i Haag torsdag formiddag. Dermed kom der et midlertidigt punktum i sagen, der pludselig fik verdens øjne til at se i retning af den sydøstasiatiske stat Myanmar, hvor omtrent 730.000 rohingyaer i august 2017 desperat flygtede fra militaerets og buddhistiske militsers overfald for at komme i sikkerhed i nabolandet Bangladesh.

Dommen betyder, at Myanmar skal indføre en raekke af midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for at sikre de omtrent 600.000 rohingyaer, der stadig opholder sig i landet. Ifølge Den Internationale Domstol er mindretallet i en »ekstremt skrøbelig situation«.

Allerede om fire måneder skal Myanmar aflaegge rapport om sin indsats for at efterleve dommen; efterfølgende skal det ske hver sjette måned.

Under oplaesningen af dommen kom det også frem, at der ifølge domstolens umiddelbare vurdering er sket brud på folkemordskonventionen fra 1948.

Det var det overvejende muslimske land Gambia, der havde bedt domstolen om at forholde sig til muligheden for at kraeve øjeblikkelig beskyttelse af rohingyaerne i Myanmar. Den endelige dom i sagen ventes først om flere år.

Taler ikon imod

Med sin dom besluttede domstolen det diametralt modsatte af, hvad landets leder, Aung San Suu Kyi, plaederede for i Haag i december.

Her fastholdt Aung San Suu Kyi, der fik Nobels Fredspris i 1991 for sin kamp imod militaerstyret i Myanmar, at haeren kan have begået forbrydelser, men at der ikke har vaeret tale om etnisk udrensning eller et planlagt folkemord på rohingyaerne, et muslimsk mindretal, der i Myanmar er blevet anset for at vaere illegale indvandrere, selv om de har levet i landet i mange generationer.

Ifølge hendes udlaegning af tingene satte forsvaret ind for at svare igen på et terrorangreb.

Regeringen har også siden undersøgt anklager for overtraedelse af menneskerettigheder og i flere tilfaelde dømt soldater for at vaere gået over stregen.

Den 74-årige Aung San Suu Kyi fremhaevede også, at der faktisk foregår forhandlinger med FN om at lade de flygtede vende tilbage. Det er dog blevet afvist af rohingyaerne selv – de frygter, at der stadig ikke er sikkert for dem i Myanmar.

Allerede i slutningen af december vedtog FN’s generalforsamling en resolution, der fordømmer Myanmars behandling af rohingyaer. Myanmars FN-ambassadør, Hau Do Suan, kritiserede efterfølgende FN’s resolution for at vaere »dobbeltmoralsk« og en »selektiv« håndhaevelse af menneskerettighederne.

I denne uge meddelte en undersøgelseskommission udpeget af regeringen i Myanmar, at der ikke var blevet fundet beviser på folkemord. Men dens vurdering anerkendes ikke af rohingyaernes ledere.

Falden engel

For Aung San Suu Kyi personligt har sagen desuden betydet, at hun har mistet stor opbakning blandt sine tidligere støtter i form af humanitaere organisationer, der tidligere hyldede hende som en førende menneskerettighedsforkaemper pga. hendes kamp imod militaerdiktaturet i hjemlandet.

Hjemme i Myanmar har hun dog bevaret sin folkelige opbakning. Ikke mindst hendes forsvar af militaerets handlinger under retssagen i Haag i december udløste begejstring.

Oven på rohingya-krisen satte Vesten øjeblikkeligt en stopper for investeringerne i Myanmar. Det fik Aung San Suu Kyi til at vende sig mod Kina, der både har lovet nye investeringer og ønsket at forstaerke forholdet til Myanmar.