»Flere forfattere opfatter mig som deres stemme«
De seneste 10 år er markedet for lydbøger eksploderet. Alligevel har rollen som lydbogsindlaeser ikke vaeret en anerkendt beskaeftigelse.
»Den tager vi lige igen.«
Den 62-årige Githa Lehrmann rømmer sig, kører stemmen op og ned og slutter af med nogle naesten lydløse gnaek fra ganen: »g-g-g-gg-g… Det er en virkelig god stemmeøvelse, der samler mine stemmebånd,« forklarer Githa Lehrmann, som er i gang med at genindspille Anna Grues roman ”Judaskysset” som lydbog.
Githa Lehrmann bruger højre pegefinger til at spole lydbidden tilbage på tastaturet. Hun trykker afspil, og i naeste øjeblik strømmer hendes rolige og luftfyldte stemme ud i lydbogsstudiet: »Den første, blege morgensol banede sig vej mellem lamellerne i persiennen ...« Stemmen fortaeller videre, og da den når lydbidden, som Githa Lehrmann ikke er helt tilfreds med, springer hun på og fortsaetter optagelsen: »Ursulas ryg gjorde ondt, men hun ville ikke røre sig ...«
Githa Lehrmann arbejder koncentreret; hun indlaeser, stopper op, spoler tilbage og laeser igen. Bogen har hun på en ipad foran sig, så man ikke kan høre, at hun bladrer. Teknikken klarer hun selv. Githa Lehrmann har i løbet af de seneste 35 år indlaest mere end 800 bogtitler.
Flere og flere danskere har igennem de seneste 10 år kastet sig over at lytte til lydbøger – faktisk så mange, at lydbøger i dag omtales som et massemedium. Alligevel fortaeller Githa Lehrmann fra sit lydstudie midt i Odense, at det først er nu, at branchen er begyndt at anerkende arbejdet som indtaler:
»Vi indlaesere har aldrig fået vores navn på en lydbog. Det står simpelthen ikke nogen steder, hvem der har indlaest bogen. Man har ikke troet, at det har betydet noget. Men jeg kan maerke, at udviklingen kommer nu. Mens forfattere tidligere var ligeglade og ikke regnede indtalingen for noget, kan de godt se nu, at det er blevet en stor ting.
Derfor blander de sig også mere og mere i, hvem der laeser deres bøger op i dag,« forklarer Githa Lehrmann.
Stemmen er afgørende
Og valget af den rette indlaeser kan vaere afgørende for bogens digitale liv. Det ved content manager Søren Vestergaard hos streamingtjenesten Mofibo alt om: »Vi kan se på vores målinger, at folk står af i de første minutter, hvis ikke de kan lide en indlaeser,« fortaeller han. Den forkerte indlaeser kan altså få folk til at lukke bogen, inden den overhovedet er gået i gang.
Lektor Birgitte Stougaard Pedersen på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet er enig i, at indlaeserens stemme, toneleje og det fortolkende niveau er udslagsgivende for, om laeseren har lyst til at fortsaette lytningen:
»Det er en primaer følelse, om man kan lide stemmen eller ej. Folk bliver irriteret, hvis indlaesningen for eksempel er utrovaerdig, eller ord og navne udtales forkert. Hvis man ikke kan lide stemmen, vil rigtig mange derfor stoppe med at lytte, og på den måde er stemmen helt afgørende.«
Omvendt, forklarer Birgitte Stougaard Pedersen, kan den rigtige stemme vaere med til at booste bogens online-liv:
»Man kan gå så langt som at sige, at indlaeserne er blevet en form for konkurrenceparameter, når der skal saelges en bog. Hvis man går ind og kigger på lydbogs-streamingtjenesterne, kan man se, hvordan man kan vaelge bøger af samme forfatter, men også bøger indlaest af samme indlaeser. Og dermed spiller indlaeseren for alvor en rolle, når laeseren skal vaelge sin naeste bog.«
Lytter ikke selv til lydbøger
At så mange danskere i dag får deres litteraere oplevelser ved at lytte til lydbøger, skaber et saerligt ansvar hos indlaeseren, mener Birgitte Stougaard Pedersen.
»Indlaeserens stemmes klang, rytme og diktion er med til at laegge et fortolkende lag ned over bogen. Det er derfor vigtigt, at indlaeserens stemme er transparent, så laeseren selv får adgang til teksten og ser teksten igennem stemmen. På den måde får teksten lov til at leve via laeserens fantasi. Det er altså et delikat anliggende at forløse teksten uden at overtage den og en stor kunst at have en sans for ikke selv at traede tydeligt frem,« siger hun.
Selv er Githa Lehrmann meget bevidst om, at hun ikke traeder for langt ind i lytterens sfaere.
»Jeg kan for eksempel godt blive berørt, når jeg indlaeser en lydbog, men jeg kan jo ikke stå og graede og laegge mine følelser ned over laeserne. De må ikke føle sig intimideret. Jeg er nødt til at give plads, så laeserne selv kan føle og taenke det, der falder dem ind. De skal have mulighed for at lave deres egne billeder ud fra deres egen fantasi.«
Af samme grund har Githa Lehrmann selv måttet stoppe med at lytte til lydbøger: »Jeg er simpelthen så kritisk. Jeg sidder bare og taenker: Hvorfor lagde du tryk på det der, det var da noget maerkeligt noget. Jeg prøver indimellem, men jeg kan ikke finde ud af det – det er nok en arbejdsskade,« griner Githa Lehrmann.
Man kan gå så langt som at sige, at indlaeserne er blevet en form for konkurrenceparameter, når der skal saelges en bog. BIRGITTE STOUGAARD PEDERSEN, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR PÅ AARHUS UNIVERSITET
Den fine balance
Tilbage i lydbogsstudiet har Githa Lehrmann talt sig varm, og hendes bløde, rolige
neutralt, men med en snert af skepsis. Githa Lehrmann forklarer, at hun også har et saerligt ansvar over for den tekst, hun laeser op:
»Jeg kan ikke undgå at fortolke, men jeg er meget opmaerksom på, at jeg ikke laegger noget i det, der ikke er i ordene, og ikke overtager. Det med at finde balancen mellem at vaere neutral og alligevel give det liv uden at overtage ordene,« fortaeller hun og pointerer samtidig, at det er vigtigt at vaere respektfuld over for forfatterens saerlige stil og stemme:
»Jeg har snakket med nogle forfattere, som fortaeller, at de føler, at deres bog bliver taget fra dem, hvis indlaeseren fortolker for meget. Det bliver en anden historie. Det dur jo slet ikke, og derfor er det vigtigt at få forfatterens ord frem på den rigtige måde.«
Githa Lehrmann gør et kort ophold og fortsaetter: »Der er jo nogle forfattere, der opfatter mig som deres stemme. Fx Sara Blaedel, Anna Grue og Jussi Adler-Olsen, så dem har jeg naturligvis et stort ansvar over for.”