Regeringen mangler at levere på VUC-området
Mette Frederiksen annoncerede i foråret, at VUC’erne i yderområderne skulle hjaelpes ekstraordinaert med en pulje på 50 mio. kr., men samlet set er der gennemført besparelser på mindst 1,6 mia. kr. på uddannelsesområdet.
Et nyt år er begyndt, og regeringen har haft godt et halvt år til at etablere sig. Det gaelder også vores nye børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil. Forhåbningerne var store for mange offentlige ansatte og saerligt gymnasielaerere, da der skulle vaelges ny regering. Drømmen om bedre tider syntes inden for raekkevidde. Det såkaldte omprioriteringsbidrag bliver som lovet afskaffet, dog uden at vi endnu har det fulde billede over, hvorvidt pengene stadig kan ”prioriteres” fra en institutionstype til en anden. Det er stadig for tidligt at sige.
Hvad der dog ikke er for tidligt at sige, er, at S og Rosenkrantz-Theil ikke udviser nogen form for trang til at tilføre midler til den blødende sektor eller håndtere andre af de massive problemer, som gymnasiesektoren og saerligt landets
VUC’er står over for. Så vidt har hun markeret sig på at fjerne talentenheden i folkeskolerne og senest på at ville begraense gymnasieelevers muligheder for studierejser over 3.000 kr. AErlig talt en ret tynd omgang, når man taenker på det store billede. For flere VUC-undervisere har december ikke vaeret ren julehygge og nytårsfejring, men derimod praeget af en erkendelse af at vaere blevet opsagt eller frygten for at blive det, fortsat under overskriften ”manglende ressourcer”. Endnu en gang skal de tilbagevaerende laerere altså hive effektiviseringskaninen op af hatten.
I marts annoncerede Mette Frederiksen, at VUC’erne i yderområderne skulle hjaelpes ekstraordinaert med en pulje på 50 mio. kr., men samlet set er der gennemført besparelser på mindst 1,6 mia. kr. på uddannelsesområdet. Det er heller ikke kun yderområderne, der bløder, men også VUC-centre i større byer. Ministeren har ligeledes afvist at hjaelpe VUC Syd, der blev et af de synligste ofre for new public management.
Jeg laeste et sted, at ministeren var drevet af en vilje til at løfte samfundets svageste. Alligevel lader hun ikke til at have fået øje på VUC’erne i den kontekst endnu, selv om faktum er, at vi unikt og aktivt sørger for at få unge og voksne ud af kontanthjaelpssystemet og videre i uddannelse, giver rum og plads til psykisk sårbare samt bidrager til integrationen af flygtninge og indvandrere. Langt størstedelen af dem, der tager en hf på VUC, ender i øvrigt med at laese videre til paedagog, sygeplejerske og andre lignende mellemlange uddannelser.
Med regeringens drøm om flere varme haender burde man vel åbenlyst stoppe med at save den gren over, de kommende sygeplejersker sidder på. Det ville derfor vaere ønskeligt, hvis ministeren kunne holde en anelse igen med symbolpolitikken i forhold til at straffe alle, der lader til at vaere en smule foran andre, og faktisk forholde sig til den akutte krise, der befinder sig på VUC-området p.t. Jeg ønsker meget sjaeldent visioner fra politikerne, men i netop dette tilfaelde ville jeg ønske, at vores undervisningsminister i det mindste ville kaempe for sit eget område, der altså også omfatter voksne.