Jyllands-Posten

Godt at stoppe nu: Trist at ende som Maria Sharapova

Timingen er god for et karrierest­op nu for Wozniacki, mener tennislege­nden Boris Becker.

- MIKKEL HEMMER-HANSEN Jyllands-Postens udsendte medarbejde­r mikkel.hemmer@jp.dk

Det giver god mening, at Caroline Wozniacki stopper sin karriere nu. Det mener den tidligere tyske topspiller Boris Becker.

»Man skal stoppe på toppen. Hun har haft en stor karriere. Hun har vaeret nummer et og vundet Australien Open. Nu vil hun stifte familie. Man skal altid stoppe, mens folk stadig opfordrer dig til at spille videre. Problemet opstår, hvis man bliver ved for laenge,« siger Boris Becker, der arbejder som ekspert for Eurosport under Australian Open.

Han kommer selv med et eksempel på en spiller, som han mener er blevet ved for laenge. Det er russeren Maria Sharapova, der har tabt i første runde af sine seneste tre grand slam-turneringe­r.

Hun kom kun med i turneringe­n i Australien i år på et wildcard, men tabte i første runde.

Den 32-årige Sharapova har vundet fem grand slamtitler. Men når verdensran­glisten opdateres naeste gang, vil hun vaere helt ude af top-350 i verden. Til sammenlign­ing er Clara Tauson nummer 271 i verden.

Hvorfor bliver hun ved?

»Sharapova er en stor spiller, hun er grand slam-vinder og tidligere nummer et i verden. Hvorfor bliver hun ved med at spille? Hun taber i første runde igen og igen. Det er ikke rart at se en stor spiller på den måde,« siger Boris Becker.

Han mener, at Wozniackis timing er god.

»Ideelt set stopper man, mens man stadig kan konkurrere, og folk spørger dig, hvorfor du dog vil stoppe. Sharapova er en stor mester, og Wozniacki er en stor mester, og man vil gerne huske dem for deres gode dage,« siger Boris Becker, der selv vandt seks grand slam-titler i sin karriere.

Svenskeren Mats Wilander nåede en enkelt titel mere. Ifølge ham bunder Wozniackis beslutning også i den udvikling, der er på vej i kvindetenn­is.

Høje og hurtige

»Lige nu kommer der mange unge spillere frem, som bare lukker øjnene og hamrer løs. I min tid var det Boris Becker, der var ligeglad med min spillestil, og så kom Pete Sampras, som heller ikke havde respekt for min mere afventende spillestil. På et tidspunkt får man en følelse af, at nu er ens tid ved at vaere ovre,« siger Mats Wilander, der også er på Eurosports team af eksperter under dette mesterskab.

Caroline Wozniacki har selv under Australian Open fortalt om udviklinge­n i kvindetenn­is.

»Den nye generation af spillere er høje og hurtige. Og de slår hårdere. Jeg føler, at det er blevet et hurtigere spil. Det er maksimum et, to eller tre slag,« siger Caroline Wozniacki.

Wilander vurderer, at danskeren efterhånde­n er ved at have fået nok.

»Når man har hendes spillestil, mister man på et tidspunkt lysten til at løse de nye problemer, man står over for ude på banen,« siger Mats Wilander.

SUNE BERG HANSEN

Hvid går efter skønhedspr­aemien

 ??  ?? Man vil gerne huske hende for de gode dage, siger tyskeren Boris Becker om Caroline Wozniacki. Foto: John Donegan/AFP
Man vil gerne huske hende for de gode dage, siger tyskeren Boris Becker om Caroline Wozniacki. Foto: John Donegan/AFP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark