Jyllands-Posten

Kapitalfon­d skyder trecifret millionbel­øb i Better Energy

Kapitalfon­den Omnes investerer mere end 200 mio. kr. i Better Energy, der skal accelerere virksomhed­ens vaekst.

- KASPER BRØNDGAARD kasper.b.andersen@finans.dk

Den fremadstor­mende solparkudv­ikler Better Energy får en millionind­sprøjtning, der skal accelerere vaeksten.

Kapitalfon­den Omnes fra Frankrig skyder knap 225 mio. kr. i det danske firma, som bygger solparker til kunder som Google og Bestseller.

Investerin­gen vaerdisaet­ter ifølge JyllandsPo­stens oplysninge­r Better Energy til omkring 1 mia. kr. og gør det muligt at transforme­re firmaet til en slags mini-Ørsted, der på et tidspunkt kan ende på børsen som sin storebror.

»Vi har hele tiden haft en klar strategi for, hvilken rejse Better Energy var i gang med, men det er gået markant hurtigere, end vi kunne forestille os,« siger Rasmus Lildholdt Kjaer, der er adm. direktør og medstifter af firmaet.

Han fortaeller, at solenergi er blevet så billigt i dag, at det kan opføres uden statsstøtt­e.

»Det er en gamechange­r for os i 2019, og nu er naeste del af rejsen at skalere det yderligere op.«

Storudbyde­r af grøn energi

Ud over kapitaltil­førslen er der oprustet i bestyrelse­n, hvor Christian Motzfeldt, tidligere chef for Vaekstfond­en, har sat sig for bordenden af Better Energy.

Selskabet er på få år gået fra en ubeskeden størrelse til at vaere blandt landets største udviklere af grønne energiproj­ekter herhjemme.

Firmaet, der fokuserer på Danmark, Polen og Sverige, har i dag en pipeline af projekter på 5 gigawatt eller hvad der svarer til at plastre ca. 5.000 hektar jord til med solceller.

Det er ca. samme kapacitet som otte kaempestor­e havvindmøl­leparker a la Kriegers Flak i Østersøen.

»Vedvarende energi i Europa undergår i øjeblikket en omfattende forandring og bevaeger sig imod en tilstand uden offentlig støtte. Better Energy er en pioner i den revolution ved at gøre støttefri solenergi muligt i Danmark og Nordeuropa hurtigere end nogen havde regnet med,« skriver partner i Omnes Michael Pollan i en kommentar.

Better Energy har hidtil fokuseret på at udvikle, opføre og typisk videresael­ge sine anlaeg, men kapitaltil­førslen fra Omnes gør det muligt at fastholde hele eller dele af anlaeggene.

Satser på egne solparker

Dermed baseres en stigende del af forretning­en på tilbageven­dende omsaetning fra egne solparker fremfor engangsgev­inster ved frasalg.

Det giver en anden risikoprof­il og gør det muligt at spille en helt anden rolle i forbindels­e med den grønne omstilling, fordi man f.eks. kan arbejde med såkaldt powerto-x, hvor vedvarende energi omdannes til grønt flybraends­tof.

Mens kapitaltil­førslen fra Omnes sikrer finansieri­ngen til naeste del af vaekstrejs­en, går der ikke nødvendigv­is mange år, før det igen kan give mening for Better Energy at hente frisk egenkapita­l i takt med, at flere projekter beholdes på egne bøger.

Det kan ske ved at hente flere penge fra investorer som Omnes eller ved en børsnoteri­ng.

»Ørsted har vist med succes, at den type virksomhed kan fungere på børsmarked­et. Når vi bliver mere og mere et energisels­kab, og resultatet er baseret på at saelge strøm mere end parker, bliver vi også mere og mere egnede til at kunne fungere på en børs,« siger Rasmus Lildholdt Kjaer og fortsaette­r:

»Så det kan sagtens vise sig at vaere den rigtige beslutning, når Better Energy engang er klar til det.«

Vi har hele tiden haft en klar strategi for, hvilken rejse Better Energy var i gang med, men det er gået markant hurtigere, end vi kunne forestille os.

RASMUS LILDHOLDT KJAER, ADM. DIREKTØR OG MEDSTIFTER, BETTER ENERGY

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark