Frustreret Sydbank-direktør advarer om store huller i myndighedernes forsvar mod hvidvask

Ifølge Sydbank-direktør Bjarne Larsen er det nødvendigt med et bedre samarbejde mellem myndigheder og banker, hvis kriminelles hvidvask skal staekkes.

Milliarder af kroner bliver hvert år brugt på at bekaempe hvidvask, men de kriminelle har stadig for let spil, og samfundet får alt for lidt ud af de mange ressourcer. For pengene bruges forkert. Bagmandspolitiet og Finanstilsynet samarbejder alt for lidt med bankerne, som udgør det første bolvaerk mod de kriminelle, og der mangler ressourcer flere steder i systemet. Det betyder, at den samlede hvidvaskindsats ikke er god nok.

Det er hovedbudskabet i en opsigtsvaekkende kritik af indsatsen mod hvidvask fra bankdirektør Bjarne Larsen fra Sydbank.

En sjaelden kritik

Opsigtsvaekkende, fordi bankdirektører normalt ikke ønsker at kritisere hvidvaskindsatsen og dermed laegge sig ud med de myndigheder, som kontroller bankerne. Men for samfundet er der tale om et vaesentligt område med åbenlyse mangler, og det er nødvendigt med gennemgribende aendringer af hvidvaskindsatsen.

Det mener Bjarne Larsen, hvis kritik på flere punkter flugter med den, som Rigsrevisionen ifølge JyllandsPostens oplysninger retter mod myndighederne i en rapport, som offentliggøres fredag.

»Et af problemerne er, at ingen banker tør sige noget, fordi der har vaeret sager i banksektoren. Der er en hysterisk stemning, og det er ikke fremmende for noget som helst. Vi er nødt til at kunne tale fornuftigt om tingene. Lige nu mangler den konstruktive kritik, som der er brug for,« siger Bjarne Larsen.

I hans optik er et af de store problemer, at bankerne hvert år indberetter tusindvis af kunder i blinde til bagmandspolitiets hvidvasksekretariat.

»Vi får ikke feedback. Der kommer en generel feedback i nogle kvartalsrapporter, men vi har brug for individuel feedback, så vi kan tilrette vores systemer og på den måde forbedre vores arbejde. De kriminelle bliver dygtigere og dygtigere. Det, de gjorde for to år siden, gør de 10 gange mere sofistikeret i dag. Derfor skal vi udveksle erfaringer, så vi bliver bedre, og så vores systemer kan kalibreres bedre. Det kan man ikke gøre uden feedback,« siger Bjarne Larsen.

Sker der noget?

Hans afmagt går hånd i hånd med frustrationer over i dagligdagen at have en fornemmelse af, at der ofte ikke sker noget med de mange mistaenkelige kunder, som bliver indberettet.

»Vi kigger ind i en sort boks. Vi indberetter, og så hører vi ikke mere. Nogle gange indberetter vi den samme kunde mange gange, og i perioden med indberetningerne kan der suse store millionbeløb ud og ind af hans konto, uden at politiet griber ind. Så taenker vi: Gad vide, om vi spilder tiden? Der skal bygges mere kvalitet ind i systemet,« siger Bjarne Larsen.

Bankerne har de senere år hyret tusindvis af nye ansatte til at bekaempe hvidvask. Alene fra 2018 til 2019 oprettede sektoren 1.200 nye stillinger, så 4.268 ansatte nu på fuld tid bekaemper hvidvask. Dertil kommer tusindvis af ansatte, som har andre arbejdsopgaver, men som også bruger tid på hvidvaskbekaempelse.

Til sammenligning oplyser Finanstilsynet, at det efter en opgradering har 21 ansatte, hvoraf to er på halv tid. Det vil sige 20 fuldtidsstillinger. Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat havde 28 fuldtidsansatte ved indgangen til 2020.

Indsatsen er for ringe

Bjarne Larsen understreger, at han ikke synes, at bankerne skal bruge faerre penge på hvidvask. Men han mener, at ressourceforbruget er for lavt hos bagmandspolitiet og politiet i det hele taget, ligesom det har vaeret for lavt hos Finanstilsynet. Det betyder ifølge ham, at den samlede indsats har vaeret – og stadig er – for dårlig.

»Hvis det skal lykkes med en ordentlig indsats, skal alle led i kaeden fungere og arbejde sammen. Mit indtryk er, at der ikke er nok ressourcer hos bagmandspolitiet. Finanstilsynet har indtil nu heller ikke haft ressourcer nok til at vejlede, men har fokuseret på kontroller og påbud. Nu har det fået flere ressourcer, så jeg forventer, at det bliver bedre,« siger Bjarne Larsen.

En ekspert kan godt forstå frustrationerne.

»Hvidvasksekretariatet (hos bagmandspolitiet, red.) er tydeligvis det svageste led. Det er jeg ikke overrasket over. Der er sket meget siden 2018, men jeg kan godt forstå, hvis bankerne er frustrerede, for deres arbejde med hvidvaskbekaempelse er spildte kraefter, så laenge myndighederne ikke kommer op på et helt andet niveau. Det virker ikke,« siger Tom Kirchmaier, professor på London School of Economics og CBS i København.

Selv om problemerne er størst hos bagmandspolitiet, kritiserer Sydbank også Finanstilsynets indsats. Sydbank oplever, at tilsynet har koncentreret sine kraefter om at kontrollere bankerne og ikke har haft overskud til at vejlede. Men en løbende vejledning er ifølge Bjarne Larsen afgørende, hvis bankerne skal blive bedre til at opdage de kriminelle.

»Ressourcerne til at vejlede har vaeret underprioriteret, og tilsynets kontroller er ikke konstruktive. For med dem er vi bagud hele tiden,« siger han.

Feedback efter knap to år

Som eksempel naevner han, at Finanstilsynet var på kontrolbesøg i Sydbank for at undersøge hvidvaskområdet i marts 2018. Sidst i december 2019 offentliggjorde tilsynet rapporten om inspektionen.

»Der er gået naesten to år siden besøget. Det er da vaerdiløst, for verden har aendret sig siden da. Det er bare et eksempel på, at ressourcerne bruges forkert,« siger Bjarne Larsen.

Han undrer sig også over, at Finanstilsynet blandt andet gav Sydbank et påbud om, at den funktionsansvarlige for bankens hvidvaskindsats organisatorisk var placeret et forkert sted.

»Vores måde at gøre det på fungerer fint i praksis, så det gør ingen forskel. Det virker, som om der er stor fokus på nogle formelle ting uden stor praktisk relevans, mens der mangler fokus på det egentligt relevante,« mener Bjarne Larsen.

Finanstilsynet er uenigt i, at det har fokuseret for lidt på at vejlede bankerne. Kontorchef Stig Nielsen fra tilsynets hvidvaskkontor mener ligefrem, at det er et område, som er blevet prioriteret. Samtidig peger han på, at en tilsynsmyndighed blandt andet skal fokusere på formalia – at reglerne overholdes – men ikke kan nøjes med det.

Han erkender blankt, at det ikke er godt nok, når rapporten om en hvidvaskundersøgelse i en bank først offentliggøres, op mod to år efter at inspektionen har fundet sted.

»Det er ikke godt nok. Det skal gerne gå meget hurtigere. Det skal vi stramme op på, og det har vi også allerede gjort,« siger Stig Nielsen.

Danmark har en risikobaseret tilgang til at bekaempe hvidvask. Det betyder, at der bruges flest ressourcer på de kunder, hvor risikoen for hvidvask vurderes til at vaere størst. Et fint princip, men i praksis bruges der ifølge Sydbank stadig alt for mange ressourcer på de forkerte kunder.

Fokus efterlyses

Af Sydbanks 440.000 kunder er mindst 300.000 lavrisikokunder i forhold til hvidvask, vurderer Bjarne Larsen. Banken skal opdatere oplysningerne om lavrisikokunder hvert femte år – blandt andet om deres transaktionsbehov og transaktionsmønstre. Det betyder, at Sydbank i snit sagsbehandler 60.000 lavrisikokunder årligt.

»Vi bruger uforholdsmaessigt mange ressourcer på områder, hvor risikoen er lille. Vi burde i faellesskab finde en model, så flere af de ressourcer blev fokuseret på kunder med en reel risiko,« siger Bjarne Larsen.

Han sammenligner med politiets efterforskning.

»Politiet efterforsker heller ikke hele byen, hvis det skal finde en voldsmand. Så taenker jeg, at politiet ved, hvilke miljøer det skal kigge i. Men som bank skal vi kigge på hele byen, og det er ikke en effektiv brug af ressourcer,« siger Bjarne Larsen.

Sydbanks kunder gennemfører ca. 900.000 transaktioner hver dag. Hvis bare 1 pct. af alle transaktioner skal undersøges, svarer det til 9.000 dagligt. Ifølge Bjarne Larsen kan en medarbejder behandle fem-syv sager om dagen med de dokumentationskrav, der er.