Trump skifter kurs: Inviterer WTO-chefen til Det Hvide Hus
Fra at ville traekke sig fra WTO er USA nu indstillet på dialog, der kan føre til reformer af organisationen og få handelsdomstolen til at fungere igen.
Minerne er bekymrede i EU efter praesident Trumps sejrsrunde i Davos.
USA’s handelsaftale med nabolandene Canada og EU er netop blevet godkendt i Kongressen, og første del af en handelsaftale med Kina er blevet underskrevet i Det Hvide Hus.
Hvad den amerikanske praesident målrettet har arbejdet på, siden han blev taget i ed for tre år siden, er stille og roligt ved at gå i opfyldelse, men endnu udestår opgøret med Den Europaeiske Union.
Fra første faerd har målet for praesident Trump vaeret at få reduceret USA’s underskud på handelsbalancen – ikke kun overordnet, men med alle større samhandelspartnere – samt at få amerikanske virksomheder til at hjemflage isaer industriarbejdspladser og få udenlandske virksomheder til at flytte produktion til USA.
Den megen tale om de økonomiske fortraeffeligheder, mens han har vaeret ved magten, begyndte i de sidste timer af hans deltagelse i årsmødet i World Economic Forum i Davos at skifte til alvor, da han bl.a. mødtes med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
På trods af at han efterfølgende betegnede kommissionsformanden som »fantastisk« og sagde, at »vi har haft et storartet møde«, lagde praesident Trump ikke skjul på, at han ikke laengere vil finde sig i det, han betegner som EU’s »unfair handelspraksis«, ligesom han gentog truslen om at laegge told på europaeiske biler.
»Europa har vist sig meget, meget hård at forhandle med. De har i mange, mange år udnyttet vores land, og jeg
”Interessenter i en sammenhaengende og baeredygtig verden” er temaet for det 50. årsmøde i Davos. Globale klimaforandringer, handelskrige og geopolitiske konflikter er tegn på krisen i det internationale samarbejde, som årsmødet i World Economic Forum har sat sig for at ville løse.
Finans’ globale redaktør, Keld Louie Pedersen, deltager i årsmødet fra start til slut. Følg hans reportager her: har nu fortalt dem, at det finder vi os ikke i mere. Jeg håber på at kunne lande en ny handelsaftale med EU,« understregede Trump inden sin afrejse og lagde derefter maksimalt pres på EU-Kommissionen:
»Jeg har en slutdato for forhandlingerne i tankerne, og den ligger ikke ret langt ude i fremtiden.«
Reaktionerne
Presset bliver ikke mindre af den delaftale, som USA netop har indgået med Kina, der efter europaeisk opfattelse laener sig op ad at vaere i strid med de regler, der gaelder for medlemslandene i Verdenshandelsorganisationen, WTO.
Hvad der isaer springer i øjnene i Bruxelles, er aftalens elementer, hvor det praeciseres, hvor meget Kina skal købe i USA frem til udgangen af 2021.
»Vi er fortsat i gang med at naerlaese aftalen, og hvis vi finder den i konflikt med WTO’s regelsaet, vil vi reagere,« har EU’s handelskommissaer, Phil Hogan, slået fast.
Det centrale spørgsmål er, hvorvidt der er tale om en frihandelsaftale mellem USA og Kina, eller om der er tale om såkaldt styret handel, hvilket kun under ganske saerlige omstaendigheder er tilladt i WTO.
Planøkonomien
I handelsdiplomatiet skelnes der mellem ”frihandel” og ”styret handel”.
Sidstnaevnte var isaer kendt i Sovjetunionen, da handelen med de andre lande i Østblokken gennem 40 år blev styret fra Kreml, som fastsatte priser, kvantum, logistik og leveringsbetingelser. Der blev ikke taget hensyn til efterspørgsel på verdensmarkedet, fri prisdannelse eller andre forhold af markedsøkonomisk karakter.
Hvad der isaer bekymrer ved delaftalen mellem USA og Kina, er kapitel 6, der omhandler en hemmelig protokol, som produkt for produkt fastlaegger de kinesiske forpligtelser.
Aftalen forpligter Kina til at købe for yderligere 200 mia. dollars varer og tjenesteydelser i USA i 2020 og 2021 set i forhold til, hvad Kina købte i 2017. Dengang var de kinesiske varekøb i USA i størrelsesordenen 130 mia. dollars, mens køb af tjenesteydelser beløb sig til 50 mia. dollars.
Det vil som udgangspunkt sige 360 mia. dollars over to år. Med andre ord vil Kina skulle købe for 560 mia. dollars i år og naeste år, hvilket er en stigning på 55 pct., som eksportører i andre lande dermed ikke får mulighed for at afsaette til Kina.
»Trump-regeringen er urokkelig i opfattelsen af, at uden meget konkrete krav har man intet at holde regimet i Beijing fast på. Virkeligheden er bare, at vi dermed vil se statsstyret handel i gammel sovjetstil mellem to af verdens største økonomier; taget lige ud af håndbog i planøkonomi,« lyder analysen fra Gary Clyde Hufbauer, seniorforsker ved Peterson Institute for International Economics i Washington DC.
Hvis Kina køber flere sojabønner i USA, vil det kunne ramme Brasilien og som sådan vaere en overtraedelse af internationale spilleregler om lige adgang for alle på basis af pris og kvalitet, konstaterer Gary Clyde Hufbauer.
Roberto Azevêdo, generaldirektør for WTO, ville onsdag ikke forholde sig konkret til aftalen.
»WTO’s eksperter gennemgår selvsagt aftalen og vurderer den i forhold til vores regelsaet, men det er medlemslandene, der skal reagere, hvis de finder den i strid med reglerne. Vi har som organisation ikke nogen udfarende rolle,« understregede Roberto Azevêdo onsdag i Davos.
Processen
Hvis et medlemsland vaelger at indbringe den amerikanskkinesiske aftale for WTO’s handelsdomstol, vil den blive behandlet, fastslår generaldirektøren.
»Men hvis afgørelsen ved handelsdomstolens første instans bliver appelleret, er vi i den situation, at appelinstansen ikke fungerer, da der kun er én dommer. Der skal vaere mindst tre og helst syv. Det er velkendt, at USA laenge har
blokeret for at udpege nye dommere, også før praesident Trump kom til, da man fra amerikansk side kraever en reform af WTO,« siger Roberto Azevêdo.
Under alle omstaendigheder vil der vaere tale om en laengerevarende proces alene af den grund, at det indklagende land skal kunne godtgøre at have lidt tab. Principielt vil man godt kunne klage over ordlyden i selve aftalen, men da alle aftaler er åbne for fortolkninger, vil det vaere svaert at kunne få bremset aftalen, endnu inden den er indfaset.
Dramatikken
Den store udfordring er ikke så meget, at andre WTOmedlemslande vaelger at indbringe delaftalen for handelsdomstolen. Langt mere problematisk er det, at hvis to af verdens største økonomier med en sådan detaljeringsgrad kan aftale den fremtidige handel, vil andre lande mene sig berettigede til at gøre det samme.
»Denne erosion af det markedsbaserede internationale handelssystem vil uvaegerligt skabe skaevvridninger, øget favorisering og uundgåeligt også korruption. Det er erfaringen fra 1970’erne, da USA styrede handelen med tekstiler, beklaedning, stål og andre råvarer. Den umiddelbare glaede over delaftalen med Kina vil have store systemiske omkostninger,« betoner seniorforsker Gary Clyde Hufbauer.
Onsdag mødtes Roberto Azevêdo med USA’s praesident, hvilket udløste en invitation til Det Hvide Hus inden for få uger.
»Roberto og jeg har et fantastisk godt forhold, og vi vil gøre noget, som jeg forventer vil blive meget dramatisk,« sagde Trump efter mødet.
WTO’s generaldirektør ville på sin pressekonference ikke uddybe, hvad der skal forstås ved »dramatisk«.
»USA ønsker reformer af WTO, og det ønske har også vaeret fremført af tidligere praesidenter, men tag ikke fejl. Ved alle forhandlinger i Genève er USA saerdeles aktiv og engageret, så at mene, at amerikanerne ikke gider WTO, er en fejlslutning,« fastslår Roberto Azevêdo og fortsaetter:
»Der er behov for at reformere WTO. Ikke en stor, omfattende reform. Vi er nødt til at vaere pragmatiske, men man skal huske, at alternativet til Verdenshandelsorganisationen er anarki, som ingen har interesse i. Mindst af alle verdens store økonomier, og det ser jeg frem til at drøfte med praesident Trump.«