Dommedag for den berygtede bande Loyal to Familia var kun første halvleg
Justitsministeren øjner allerede mulighed for at opløse andre kriminelle bander efter historisk dom mod LTF.
Der var ingen sortklaedte bandemedlemmer til stede i Københavns Byret, men til gengaeld var tilhørerpladserne naesten fyldt op af pressefolk.
Det var nemlig en både historisk og principiel dom, som blev afsagt under krystallysekronerne i retssal 60 fredag middag.
Her blev den kriminelle bande Loyal to Familia (LTF) fundet grundlovsstridig og opløst ved dom. Dermed må dens medlemmer ikke laengere bruge rygmaerker og andre LTF-kendetegn i det offentlige rum.
Og samtidig er et foreløbigt forbud mod LTF, som Københavns Politi nedlagde fra september 2018, fundet lovligt.
Sagen er dog langtfra forbi, selv om banden nu formelt er forbudt. LTF’ernes forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, ankede dommen på stedet, og ankesagen er − noget udsaedvanligt − allerede berammet til at køre ved landsretten fra 1. september.
»Det er der, naeste slag skal stå. Og så kan det vaere, at sagen også kommer for Højesteret. Det taenker jeg, at dén af parterne, der taber i landsretten, vil forsøge,« sagde Michael Juul Eriksen kort efter retsmødet.
Her meddelte han også, at hans klienter i LTF betragter rettens afgørelse som en »politisk dom«.
Flere sager kan vaere på vej
Sagen begyndte ganske rigtigt politisk. Det var davaerende justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), der i 2017 tog initiativ til, at Statsadvokaten
og Rigspolitiet i faellesskab skulle undersøge mulighederne for at få LTF opløst ved dom.
Knap var rettens ord fredag blevet laest op og anket, før Papes efterfølger, justitsminister Nick Haekkerup, meldte sig klar til at undersøge, om andre kriminelle bander skal forsøges opløst.
»Måtte domstolen også i sidste ende komme frem til, at LTF kan opløses, så vil jeg selvfølgelig sammen med anklagemyndigheden og politiet se på, om der er andre grupperinger, der undergraver trygheden og sikkerheden i vores samfund,« sagde han til Ritzau.
»Og så vil vi tage stilling til det. Men dette er en historisk og principiel sag. Så derfor skal vi lige have den endelige afgørelse, før vi forholder os til naeste skridt,« tilføjede han.
Venstres retsordfører, Inger Støjberg, øjner ligeledes muligheder for flere sager:
»Ingen danskere kan vaere tjent med, at udskud som disse bandemedlemmer har ret til at samle sig i dybt kriminelle grupperinger. De skal bare opløses,« siger hun i en skriftlig kommentar.
Principiel dom
Retssagen mod LTF er historisk, fordi det er første gang, at en forbudssag mod en kriminel gruppering har vaeret bragt for en domstol. Sagen er principiel, fordi den har testet grundlovens paragraf 78 om foreningsfrihed.
Paragraffen slår fast, at alle borgere har ret til at danne foreninger i »ethvert lovligt øjemed«. Men foreninger, der »virker ved eller søger at nå deres mål ved vold« kan opløses ved dom.
Byretten lagde da også vaegt på, at der skal helt saerlige omstaendigheder til for at kunne opløse en forening. Men i LTF’s tilfaelde fandt retten det bevist, at selve formålet med banden var at få kontrol over de kriminelle markeder − navnlig hashmarkedet − for »ved grov vold, herunder ved brug af skydevåben, at skabe ulovlige økonomiske indtaegter til medlemmerne«.
Dommen står på to ben. For det første lagde retten til grund, at LTF er en forening. For det andet, at foreningens virke er ulovligt.
På baggrund af bl.a. organisationsdiagrammer, håndskrevne vaerdisaet og regler for adfaerd i banden, som politiet har fundet under ransagninger, fandt retten det bevist, at LTF siden 2013 har haft en »fast og hierarkisk struktur«.
Byggede medlemskartotek
Desuden var banden i faerd med at udvikle en slags medlemsarkiv efter en skabelon, hvor alle medlemmer kunne stå opført med navn, cprnummer, uniformstørrelse, kontingentbetaling og navnet på medlemmets advokat.
Ydermere havde LTF lavet regler for medlemmernes beklaedning, alt efter om de havde rang af f.eks. praesident, sergent, prospect eller hangaround.
Forsvarer Michael Juul Eriksen havde i sagen argumenteret for, at LTF bare var et løst forbundet faellesskab, men den udlaegning købte dommeren og de to domsmaend altså ikke.
Heller ikke i forhold til spørgsmålet om bandens ulovlige virke var de i tvivl: LTF har vaeret en central del af den blodige bandekonflikt i Danmark, og det er et ubestrideligt faktum, at bandens leder, den pakistanske statsborger Shuaib Khan, er dømt for trusler i Højesteret i 2018.
Desuden har anklagerne i sagen, Emil Folkver og Lasse Biehl, gennemgået flere end 30 tidligere straffedomme mod nuvaerende eller tidligere medlemmer af LTF, der sammenlagt har ført til 109 domfaeldelser og 344 års faengsel.
Klap lige hesten
Juraprofessor Eva Smith har laest dommens praemisser. Hun beskriver afgørelsen som »velgennemtaenkt og velargumenteret«, men det er begraenset, hvor meget man kan udlede af sagen, før den er endeligt afgjort, understreger hun.
»Hvis jeg var politikerne, ville jeg lige klappe hesten, for jeg tror, at sagen kommer helt til Højesteret. Men det er klart, at hvis dommen holder dér, vil det vaere naerliggende at se på, om der er andre lignende bander, hvor man kan anlaegge den samme vurdering som her,« siger Eva Smith.
Ud over opløsningen skal banden – nu tidligere kendt som LTF – betale sagens omkostninger.
Befriende brug af grundloven