Banedanmark saetter snuden i pengesporet

Midt i krisen med et signalprojekt, der både er forsinket og fordyret, beder Banedanmark også om flere milliarder til at holde jernbanen i stand. Uden nye penge vil passagererne maerke vaesentlige forringelser, lyder det.

Har du stået på en perron og ventet og ventet på et forsinket tog? Eller helt fået aflyst rejsen på grund af vrøvl med skinner eller togsignaler? Bare vent, det kan blive meget vaerre – og det vil blive meget vaerre, hvis ikke de folkevalgte på Christiansborg finder den store pengepung frem. Det er i hvert fald konklusionen i et udkast til en rapport, som hverken transportministeren eller Folketinget endnu er blevet praesenteret for, men som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af.

Misvisende og ukorrekt

Kort efter Benny Engelbrecht sidste sommer tog plads for bordenden som minister i Transportministeriet, satte han gang i et serviceeftersyn af jernbanen, der skulle få alle skeletter frem, så man kunne få ryddet op.

Lige nu sker der meget på jernbaneområdet:

For det første er der det almindelige vedligeholdelsesarbejde: Skinner, der skal udskiftes. Jernbanebroer, der skal renoveres. Perroner, der skal shines op osv.

For det andet er der elektrificeringen af hele jernbanenettet – et projekt til 10 mia. kr., der skal gøre togdriften mere grøn og mere moderne med helt nye eltog.

For det tredje er der det udskaeldte og voldsomt forsinkede signalprogram, som der er afsat 20 mia. kr. til. Projektet er indtil videre forsinket i syv år, ligesom hele reserven på 4 mia. kr. er brugt.

I 2009 besluttede et politisk flertal at udskifte signalsystemet for at sikre en mere effektiv afvikling af banetrafikken. Systemet skulle have stået faerdigt i 2023, men er nu udskudt til 2030. Forløbet har fået statsrevisorerne til at kritisere Banedanmark for at

ser, perronlukninger samt kortere eller laengerevarende akutte driftsafbrydelser på grønne eller blå baner. Efterslaebet, der opbygges i perioden, vil imidlertid tage så lang tid at afvikle, at der efter 2030 vil vaere en mindre risiko for straekningslukninger på saerligt de blå baner«.

Jernbanenettet er inddelt i farvekoder ud fra maengden af trafik. De blå baner er primaert de nord- og vestjyske jernbaner: fra Frederikshavn til Aalborg, Thisted til Struer, Struer til Langå, Holstebro til Skjern, Skjern til Herning, Skjern til Esbjerg, Bramming til Tønder og Tinglev til Sønderborg.

Uden ekstrabevillingen på 1,8 mia. kr. årligt vil der ifølge Banedanmark ved udgangen af 2030 vaere opbygget et »efterslaeb« på 15,5 mia. kr. til reinvestering foruden en milliardstor ekstraregning til vedligehold.

Med pengene i hånden vil Banedanmark til gengaeld – udover at vedligeholde banerne optimalt – kunne indhente et efterslaeb på 5,9 mia. kr. opbygget forud for 2021.

Efterslaeb er en dårlig idé

Mogens Fosgerau, der er trafikforsker og professor i økonomi ved Københavns Universitet, mener, det er en meget dårlig idé at skubbe et stort efterslaeb foran sig:

»18 mia. kr. er mange penge – også selv om de bliver spredt ud over 10 år. Men der er måske også noget politisk spil i det, hvor man måske laegger sig i den høje ende, i forhold til hvad man ville kunne klare sig med,« siger Mogens Fosgerau.

Han vil ikke sige noget om den politiske opbakning til at hjaelpe Banedanmark.

»Men lige nu puttes der mange skattekroner i jernbanen, det tyder på en forholdsvis stor politisk opbakning.«

Hos SF er transportordfører Anne Valentina Berthelsen alt andet end tilfreds:

»Hvis det, der står i rapporten, er rigtigt, er det meget alvorligt og meget bekymrende. Jeg har allerede hørt, at Banedanmark er begyndt at tage penge fra vedligehold for at betale for signalprogrammet. Derfor har vi brug for en meget strammere styring af Banedanmark – og nogen skal måske have en røffel, eller det skal have yderligere konsekvenser,« siger Anne Valentina Berthelsen.

Hun tager samtidig konsekvensen og indkalder transportministeren i samråd for at få en forklaring på det voldsomme efterslaeb.

Ifølge SF er jernbanen helt afgørende i den grønne omstilling. Derfor er Anne Valentina Berthelsen klar til at finde de nødvendige penge, hvis det bliver nødvendigt.

Det samme er Enhedslisten. »Det er man jo nødt til«, lyder det fra transportordfører Henning Hyllested (EL).

»Det står ikke ret godt med jernbanen – hold nu kaeft. Det er svaert at holde på passagererne, for hvis det ikke fungerer, skifter de til et andet transportmiddel, og det er typisk bil. Og når de først har anskaffet sig en bil – eller bil nummer to – er det svaert at få dem tilbage i toget,« siger han.

Hvorfor ikke bare kvitte jernbanen, når folk i stor stil allerede er steget i bilerne?

»Nej nej, vi har brug for en fungerende og staerk jernbane. Sagen er jo, at man i årtier har prioriteret asfalt og veje og biler, og vil man blive ved med at have traengsel, kan man jo bare fortsaette ad den vej. Vi mener, at jernbanen har et stort potentiale, men den skal selvfølgelig fungere.«

De naeste 10 år vil jernbanen vaere ramt af signalprogrammer mv. Er det overhovedet realistisk, at den kommer til at fungere?

»Den mishandling og underfinansiering, som har fundet sted, har gjort, at jernbanen naermest ligger i ruiner. Det er vi nødt til at vende nu. Den nye regering må genopbygge den danske jernbane,« siger Hyllested, som bl.a. henviser til, at den tidligere regering skar Banedanmarks årlige budget.

Pistol for tindingen

Da den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti i marts 2019 indgik en aftale om investeringer i infrastrukturen frem mod 2030, blev der også lagt op til at kortlaegge fornyelses- og vedligeholdelsesbehovet på jernbanen og tage »stilling til Banedanmarks endelige merbevillingsbehov«.

Trods de nye tal er Venstre ikke parat til at kaste mange flere milliarder efter jernbanen.

»Hvis Danmark skal haenge bedre sammen, er det vejenes tur nu. For store dele af befolkningen har slet ikke mulighed for at bruge jernbanen, men alle har mulighed for at bruge bilen,« siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), der kalder det »helt skaevt« at øge bevillingen til Banedanmark med 1,8 milliarder årligt.

Hvis prisen for at holde jernbanen ved lige er 1,8 mia. kr. ekstra årligt, vil du så betale eller lade stå til?

»Jeg vil gå ind og granske forudsaetningerne i rapporten, og så må vi lede efter nogle alternative løsninger. Man kan ikke bare stikke en pistol for tindingen på os og sige ”betal eller forsvind”. Vores vejnet er nødlidende, og det tager vi bestik af,« siger Kristian Pihl Lorentzen, der råder sine politiske kolleger til at sløjfe planerne om nye jernbanestraekninger i Danmark.

Med Togfonden er der bl.a. planer om en ny jernbane mellem Hovedgaard og Aarhus, men fokus bør vaere at få de eksisterende skinner til at fungere, mener han.

Transportminister Benny Engelbrecht har endnu ikke set rapporten fra Banedanmark. I en mail forklarer han, at der pågår en ekstern kvalitetssikring af rapporten, og herefter vil den lande på hans bord.

»Det er velkendt, at der har vaeret investeret for lidt i jernbanen. Resultaterne af rapporten vil indgå i det serviceeftersyn af jernbanen, jeg har igangsat, og jeg kan ikke kommentere et udkast til rapporten, før den eksterne kvalitetssikring og det samlede serviceeftersyn foreligger,« lyder det fra ministeren.

Banedanmark ønsker ikke at kommentere rapportudkastet.

Hvis det, der står i rapporten, er rigtigt, er det meget alvorligt og meget bekymrende. ANNE VALENTINA BERTHELSEN (SF), TRANSPORTORDFØRER